Høringssvar: Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)

Dansk Kvindesamfund er bekymret for, at afskaffelsen af ligestillingsredegørelserne vil medføre intern nedprioritering og have negative konsekvenser for ligestillingsarbejdet i det offentlige.

Frem for at lempe bør regeringen (op)kvalificere redegørelserne og sikre en mainstreaming af kønsperspektivet i alle politikområder i det offentlige.

Der er behov for at offentlige myndigheder arbejder aktivt for at fremme ligestilling De offentlige myndigheder er en arbejdsplads for 1/3 del af de danske lønmodtagere, og er fortsat meget kønsopdelt. De kommunale arbejdspladser består fx i dag af 77% kvinder. Det er primært kvinder, der er ansat som sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger - og mænd, der er ansat i politiet og Forsvaret. Det er også mænd, der oftere er repræsenteret i topledelse i kommuner, regioner og stat.

Global Gender Gap Report 2023 (WEF) viser, at andelen af kvinder i ledende stillinger (lovgivere, ledende embedsmænd og ledelse generelt) i Danmark er i tilbagegang. I 2023 rangerer Danmark som nummer 102 ud af 146 lande, hvilket er en tilbagegang fra 2022, hvor vi var nummer 95 ud af 146 lande. De seneste par år har udviklingen mod et mere ligestillet samfund reelt stået i stilstand.

Vil Danmark være førende på ligestilling, er der i den grad brug for at vi tilrettelægger vores indsatser og tilbud på en måde, der understøtter at alle uanset køn har lige muligheder i uddannelse, arbejde, familieliv, mv. Det har ligestillingsministeren også selv argumenteret for i perspektiv- og handlingsplanen for ligestilling 2024.

Derfor stiller Dansk Kvindesamfund sig undrende overfor, at man nu vil nedlægge de muligheder, der er for at undersøge, hvor langt vi er med ligestillingen fx i forhold til repræsentation blandt medarbejdere og forskellen i adgangen til kerneydelser.

Kommunerne leverer en stor del af de borgernære ydelser såsom sundhed og sociale tilbud, og har en stor indflydelse på danskernes hverdagsliv. Derfor har de også nogle af bedste forudsætninger for at påvirke den og fremme ligestilling. Når offentlige myndigheder ikke længere forpligtes til at offentliggøre ligestillingsredegørelser hvert 3. år, kan hverken fremgang eller tilbageslag i ligestillingen dokumenteres. Det vil blive uigennemsigtigt, hvor der er brug for at sætte ind med ligestillingsfremmende tiltag. Dansk Kvindesamfund finder det bekymrende, at ligestillingsministeren ikke fremsætter et alternativt forslag, der indarbejder ligestilling i al planlægning og forvaltning, og sikrer forpligtelserne til at arbejde for ligestilling. Dertil er det uklart, hvordan regeringen vil arbejde for at leve op til de nationale og internationale forpligtelser på ligestillingsområdet.

Politikudvikling i det offentlige skal adressere faktiske ligestillingsudfordringer I dag er der ikke en ensrettet tilgang til arbejdet med ligestillingsfremmende initiativer i det offentlige. Manglen på ensretning har fx resulteret i, at kun 37% af kommunerne i 2023 havde indtænkt strategier for ligestilling i deres borgernære ydelser (Ligestillingsredegørelser for 2023).

Når regeringen dertil vil afskaffe ligestillingsredegørelserne og i stedet lade det være op til den enkelte forvaltning at administrere, hvordan de vil prioritere ligestillingsarbejdet, vil det potentielt medføre ulighed i uddannelse, arbejde, sundhed mv. på tværs af landet. At nogle kommuner udvikler ligestillingsplaner udenom redegørelserne er positivt, men der er brug for et samlet overblik over planer, konkrete tiltag og resultater. Samtidig skal offentlige myndigheder have adgang til at sammenligne på tværs, så vi muliggør best practice på området.

Selvom ligestillingsredegørelserne ikke er fyldestgørende, er de alligevel borgernes dokumentation for, hvor langt vi er i forhold til at skabe reel ligestilling mellem kønnene. Vi er nødt til at kunne identificere tendenserne, for overhovedet at kunne pege på hvilke områder, vi skal forbedre. De politikker, der udvikles af offentlige myndigheder, skal aktivt arbejde på at løse de faktiske og virkelige problemer, som forhindrer ligestilling i samfundet. De e indebærer at forstå og identificere de specifikke udfordringer, der eksisterer, og derefter udforme politikker, der effektivt kan løse disse udfordringer for at fremme ligestilling. Vi har brug for det samlede overblik, så vi kan følge udviklingen over tid og handle på resultaterne.

Frem for at reducere kravene og se redegørelserne som et problem skal kommuner, regioner og stat kunne bruge redegørelserne strategisk og løbende kvalificere dem.

Vi anbefaler, at redegørelserne fastholdes og udbygges. Samtidig skal der investeres i specialisering og vidensopbygning i arbejdet med ligestilling.