Høringssvar: Ligestilling af værnepligten

Høringssvar til (1) Lov om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige andre love (Øget ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v.) samt (2) Lov om ændring af værnepligtsloven og forskellige andre love (Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt) 

Vedrørende lovforslag 1, som udmønter Anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 

Med forslaget om "øget ligestilling i værnepligten" bliver kvinder forpligtet til at møde op og deltage i Forsvarets Dag. De skal dog fortsat ikke trække et lodnummer og vil ikke blive indkaldt til værnepligtstjeneste mod deres vilje. 

Argumentet for at gøre deltagelse i Forsvarets Dag obligatorisk for kvinder er, at et bredere udsnit af dem får en bedre forståelse af Forsvarets og Beredskabsstyrelsens arbejde samt de muligheder, der findes for at aftjene værnepligt. På den baggrund forventes det, at ordningen vil føre til, at flere kvinder vælger at aftjene værnepligten. 

Dansk Kvindesamfund ser dog ikke, at en obligatorisk deltagelse i Forsvarets Dag alene vil føre til flere kvindelige værnepligtige, med det argument, at de får indsigt i Forsvarets arbejde. Problemet handler ikke om kvinders uvidenhed om Forsvaret og Beredskabet, men snarere om et fravalg af en arbejdsplads og et miljø, hvor man bl.a. risikerer at blive udsat for krænkelser på grund af sit køn. Snarere end at være et udtryk for manglende viden er det et aktivt fravalg fra kvinders side, fordi Forsvaret er en mandsdomineret arbejdsplads, der i høj grad er indrettet til mænd. 

Før fokus rettes mod at få flere kvinder til at aftjene værnepligt, bør Forsvaret prioritere at fastholde de kvinder, der allerede er rekrutteret på frivillig basis, ved at skabe en mere attraktiv arbejdsplads for dem. For at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag og øge fastholdelsen af værnepligtige bør der være større fokus på ligestillingsfremmende tiltag i Forsvaret. Dette indebærer forbedrede arbejdsvilkår, øget udvikling og kompetenceopbygning samt mere konkurrencedygtige lønforhold. Forsvarets nuværende rammer, præget af lave lønninger og et arbejdsmiljø med problemer som sexisme og krænkelser, afholder mange kvinder fra at gøre karriere i Forsvaret. 

Et reelt ligestillet forsvar kan ikke opnås, før der aktivt arbejdes for at stoppe og forebygge vold, seksuel chikane og overgreb mod kvinder. 

Det undrer os, at der ikke er taget stilling til, hvordan man vil sikre ligestillingsfremmende tiltag i Forsvaret for at gøre det til en ligeværdig og attraktiv arbejdsplads for kvinder. I stedet kalder Regeringen og aftalepartierne det "ligestilling" at kaste kvinder ind i de nuværende rammer, som er skabt af og for mænd. Det er en blind vinkel i forhold til, hvordan Forsvaret er indrettet i dag. Desuden fremstilles det i forslaget som en opfyldelse af FN’s Verdensmål 5 at ligestille Forsvarets Dag og forpligte kvinder, der melder sig frivilligt til værnepligt, på samme måde som mænd – uden at tage højde for de strukturelle udfordringer, der fortsat præger Forsvaret. Det er, som om der er tale om en plug-and-play-løsning, hvor kvinder bare skal være med og igen indordne sig den mandlige standard. 

Regeringen skal fremtidssikre Forsvaret med en plan for ligestilling og bør udarbejde en handlingsplan for ligestilling i Forsvaret, så det bliver en inkluderende arbejdsplads for alle køn. Planen bør adressere, hvordan Forsvaret konkret vil bekæmpe bias og kønsdiskriminerende adfærd, implementere forebyggende foranstaltninger, i højere grad håndtere krænkelser og sikre et inkluderende og trygt arbejdsmiljø. Der bør også være fokus på initiativer, der fremmer ligestilling, herunder tilpasning af arbejdsforhold, miljø og beklædning til forskellige køn og kroppe. 

Forsvarets utidssvarende rammer i form af lave lønninger, sammenholdt med et arbejdsmiljø præget af sexisme og krænkelser, afholder mange kvinder fra at gøre karriere i Forsvaret. Problemerne kommer også til udtryk i vilkårene for både mænd og kvinder. Det har bl.a. vist sig vanskeligt for Forsvaret at skaffe og stille udrustning og udstyr til rådighed, der er tilpasset kvindekroppen. Det medfører bl.a., at dobbelt så mange kvinder som mænd får fysiske skader under deres værnepligt. 

Det bemærkes også, at kvinder, der melder sig frivilligt til at aftjene værnepligt, skal aftjene på samme vilkår som mænd, hvilket bl.a. indebærer, at de mister deres fortrydelsesret. Argumenterne herfor er, at løsningen af akutte beredskabsopgaver udfordres, fordi kvinder i dag kan fortryde eller opsige deres værnepligt – samt at det skulle være udtryk for negativ forskelsbehandling, selvom kvinderne faktisk stilles bedre ved at kunne gøre brug af opsigelses- og fortrydelsesretten. Argumentet for at indføre denne ændring er også, at kvinder i dag føler sig mindre inkluderet i fællesskabet under værnepligten, og at det påvirker fællesskabsfølelsen negativt på værnepligtsholdene, at kvinder kan trække sig ud af værnepligtstjenesten. 

Hvis inklusion og fællesskab virkelig er målet, virker det problematisk, at man udelukkende fokuserer på, hvad kvinder skal gøre for at blive accepteret, frem for at undersøge de faktiske miljøer, strukturer og omstændigheder, der skaber eksklusion og et kvindefjendsk miljø. At påstå, at forskellen i pligter skaber sexisme eller seksuel vold, er en forenkling, der overser de dybere årsager til disse problemer – nemlig de kulturelle og strukturelle barrierer, der eksisterer i værnepligten og i Forsvaret generelt. En reel løsning på inklusionsproblemet bør derfor handle om at ændre de forhold, der gør, at kvinder ikke føler sig velkomne. Den dokumenterede sexistiske kultur, hvor kvinder oplever, at de skal opføre sig som mænd for at blive respekteret af deres overordnede og de andre menige, er hverken rimelig, inkluderende eller vejen til et mere ligestillet forsvar. 

Vedrørende lovforslag 2, som udmønter Aftale om fuld ligestilling i værnepligten under forsvarsforliget 2024-2033 

Med forslaget om "fuld ligestilling i værnepligten" vil regeringen fra 1. januar 2027 indføre såkaldt "ligestillet værnepligt". Det betyder, at både mænd og kvinder vil få værnepligt og dermed skal møde op til Forsvarets Dag, hvor de skal erklæres egnede eller uegnede og trække et lodnummer. Det medfører, at både mænd og kvinder kan tvinges til at aftjene værnepligt, hvis der ikke er tilstrækkeligt med frivillige. Derudover vil alle værnepligtige få ens vilkår jf. det tidligere nævnte forslag om "øget ligestilling". 

Dansk Kvindesamfund er imod tvang i værnepligten. Vi mener, at et militært forsvar skal sammensættes af soldater af alle køn, der har valgt Forsvaret til. Ingen skal tvinges ind i militæret. 

Vi mener ikke, at nogen skal trække lodnummer mod deres vilje. Dansk Kvindesamfund går ind for at afskaffe værnepligten og erstatte den med en værneret for alle køn, som bl.a. Hærens Konstabel- og Korporalforening foreslår. 

Uden en handlingsplan for ligestilling i Forsvaret vil tvang yderligere forværre de nuværende rammer for kvinder i Forsvaret. At tvinge kvinder i militæret vil forværre de eksisterende forhold, hvor kvinder og kønsminoriteter i praksis ikke indgår som ligestillede, samt øge risikoen for seksuel chikane, diskrimination og sexisme. 

De omtalte problemer med seksuel chikane underspilles i argumenterne for værnepligt. Det antages, at disse problemer vil løse sig selv, når kvinder bliver "ligestillet" som værnepligtige. Dette ser vi bl.a. i debatten om Norge og Sveriges værnepligt. 

Argumenterne for værnepligt for kvinder i Danmark understøttes af politikere og andre meningsdannere med henvisning til, at Sverige og Norge har indført værnepligt for kvinder i henholdsvis 2018 og 2014. Undersøgelser fra Sverige og Norge viser dog, at der er omfattende problemer med sexisme og seksuelle krænkelser i landenes forsvar. I 2021 var der en tredobling af sager om seksuelle krænkelser af kvinder i det svenske militær. 

Samme billede ses i Norge, hvor en undersøgelse fra 2023 viste, at halvdelen af alle kvinder under 30 år i det norske forsvar havde været udsat for seksuelle krænkelser inden for det seneste år. Den norske forsvarschef, Eirik Kristoffersen, har udtalt, at Forsvaret står i en krise, hvad angår seksuelle krænkelser af kvinder. 

Værnepligten for kvinder i de svenske og norske forsvar har ikke gjort op med hverken sexismen, machokulturen eller overgrebene på kvinder. Vi kan derfor ikke argumentere for indførelsen af værnepligt for kvinder med henvisning til vores naboers erfaringer. Tværtimod er det blot med til at sløre debatten, og endnu værre, så forsømmer det en grundig og ordentlig kortlægning af problemerne, så vi kan finde de rette løsninger.