Samarbejder og repræsentantskaber

Seismolog og opdager af jordens faste indre kerne. Blev meget anerkendt i USA, men fik i levende live aldrig rigtig anerkendelse i Danmark. I udlandet modtog hun et væld af priser og æresbevisninger for sin hypotese og sin forskning, som hun holdt i hævd langt op i pensionsalderen. 

I 1971 blev hun hædret med den amerikanske Bowie-medalje; den ypperste udmærkelse en geofysiker kan opnå i USA. Hendes metode blev betegnet som ”sort magi, som ingen computer kan eftergøre...” 

Senere hen blev hun æresdoktor ved Columbia University (New York), og hun udgav sin sidste forskningsartikel som 99-årig. Hun døde som 104-årig i 1993. 

“Uden konkurrence den mest succesrige forsker – og derfor det eneste kvindemonument, der nu er på Frue Plads. Hun fik i Danmark indtil for få år siden meget lidt anerkendelse, – mange ved endda stadig ikke, hvem hun er. Det gør vi op med her” – Lykke Friis. 

Danmarks første kvindelige student, første kvindelige akademiker og første kvindelige læge. Hun fik ekstraordinært lov til at tage studentereksamen og hendes ansøgning til Københavns Universitet var medvirkende i at bryde mændenes akademiske monopol.  

Der var stor modstand fra mandlige læger, da man mente at hun ikke burde beskæftige sig med gynækologi. Det til trods, åbnede Nielsine Nielsen sin egen klinik, og ydede et stort stykke sundhedsmæssigt arbejde for prostituerede kvinder.  

Nielsine Nielsen var aktiv i Dansk Kvindesamfund. 

“Fordi hun brød igennem muren og blev den første kvindelige medicinstudent. Hun var også medvirkende til, at kvinder i det hele taget fik adgang til universitetet. Sikke en bedrift!” – Özlem Cekic. 

Billedhugger. Står bl.a. bag Rytterstatuen på Christiansborgs Ridebane. Hun var den første kvindelige billedhugger i verden, der stod bag et kongeligt ryttermonument.  

Anne Marie Carl Nielsen kæmpede for kvinders plads i kunsten og var ekstremt produktiv. Hun vandt et hav af priser og fik stor anerkendelse internationalt. 

“Den første kvindelige billedhugger i verden, der skabte et kongeligt ryttermonument. Hun var fuldt ud – og mere til – lige så talentfuld og produktiv som sine mandlige kolleger” – Jane Sandberg. 

Digter med værker oversat til 30 sprog. Hun modtog et utal af priser, og flere vægtige stemmer har sagt, at hun burde have modtaget Nobels Litteraturpris.  

Inger Christensen var internationalt anerkendt. I Tyskland blev hun endda kaldt ”Die Christensen.” 

“En af vores største poeter gennem tiderne. Hun var på tale til nobelprisen i litteratur, og hendes poesi er anbefalet pensum i gymnasiet. Alligevel er hun langtfra lige så kendt som andre store danske forfattere, på trods af at hun er kendt og berømmet langt uden for landets grænser og oversat til de fleste europæiske sprog” – Gry Jexen. 

Verdens første parlamentarisk valgte kvindelige minister. Hun var socialdemokratisk undervisningsminister fra 1924-1926.  

Hun blev kaldt regeringens ”eneste mandfolk,” og var arbejderkvindernes stemme. 

“Alene fordi hun er verdens første parlamentarisk valgte kvindelige minister; det siger alt! Hun var højtuddannelse og arbejdsom. Hun kæmpede for bedre forhold for tjenestefolk, for arbejdere og for kvinder og børn. Kvinde i en mandeverden” – Jane Sandberg. 

Socialrådgiver, brevkasseredaktør, radiovært og forfatter. Alle unges samtalepartner op gennem 1970’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne. Som meget ung var hun involveret i Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds og på barrikaderne for adgangen til fri abort. 

“En ildsjæl, der fortjener at blive anerkendt igen og igen – alle unges samtalepartner op gennem 1970’erne, 80’erne og 90’erne. Tænk, hvor mange unge mennesker hun har hjulpet til at tackle selv de sværeste problemer med sin empati og sit overskud. Hun evnede virkelig at få unge i modgang til at føle sig hørt og ikke alene!” – Malou Aamund. 

Dressurrytter og et af dansk ridesports første store navne. Vandt sølv i 1952 ved OL i Helsinki. Dette var første gang konkurrencen var åben for kvinder. 

Få år forinden havde hun været totalt invalideret af polio. Hun kunne hverken gå eller spise selv. Men med viljestyrke og hård træning insisterede hun på at træne sig selv op til at komme tilbage.  

Hendes succes blev regnet for usandsynlig og fik meget omtale verden over, hvor polio i mange lande var en frygtet sygdom.  

“Kæmpede mod både mænd og kvinder ved OL og overvandt polio. Ekstremt viljestærk, ekstremt målrettet; kæmpe forbillede” – Lykke Friis. 

Rapper, sanger og sangskriver. I løbet af relativt kort tid manifesterede hun sig som et særligt talent inden for rap og reggae.  

En stor del af hendes popularitet opnåede hun posthumt, og har indskrevet sig som et ikon. Hendes flow var knivskarpt og poetisk og hendes udstråling stærk.  

“Insisterede på, at det at være dansk er noget alle, der bor i Danmark, kan kalde sig. Formidabel sangskriver, havde kæmpe integritet og power” – Özlem Cekic. 

Etablerede kagefirmaet, Karen Volf, i 1920’erne, hvilket udviklede sig til et forretningsimperium. Hun startede i det små med at sælge hjemmebagte småkager, som blev en kæmpe succes.  

I dag er Karen Volf en international eksportsucces og producerer 14.000 tons kager pr. år. 

“En rollemodel for alle kvindelige iværksættere. Med mod og passion skabte hun en virksomhed i en tid, hvor kvinder hørte til i hjemmet. Karen Volf fik skabt et internationalt brand, der har holdt i mere end 100 år. Forretningsmæssigt et kæmpe talent” – Malou Aamund. 

Cand.polit., kvindesagsforkæmper og formand for FNs Kvindekommission, 1946-1948. Hun er blandt ophavskvinderne til forslaget om, at FN skal stille krav til medlemslandene om, at kvinder skal have samme politiske rettigheder som mænd. 

Bodil Begtrup var definerende for FNs Kvindekommissions arbejde med ligestilling for verdens kvinder. 

Udover jobbet som FN-delegat, førte hendes vedholdende arbejde for ligestilling til jobbet som Danmarks første kvindelige ambassadør i 1949 i Island.  

I 1951 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen. 

“Formand for FNs nyoprettede Kvindekommission i 1946, som krævede ligestilling for kvinder og mænd på verdensplan. Næstformand for det udvalg, der førte menneskerettighedserklæringen frem til vedtagelse i 1948. Advokerede for den mere inkluderende ordlyd “equal rights for men and women” i stedet for kun “equal rights for men” – Gry Jexen. 

Gry Jexen,
Historiker og formidler.

Özlem Cekic,
Foredragsholder, forfatter, debattør og tidl. folketingsmedlem.

Malou Aamund,
Bestyrelsesmedlem i flere større danske og internationale bestyrelser.

Lykke Friis,
Direktør for Tænketanken Europa og sportsekspert. 

Jane Sandberg.
Kunsthistoriker og tidl. museumsdirektør på ENIGMA.  

Martin Pingel,
Designchef i PostNord. 

Signe Gissel Schmidt,
Historiker, initiativtager og tidl. næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund. 

Kunstneren bag de 10 motiver: Thit Thyrring.