Høringssvar: Bekendtgørelser om surrogataftaler, voksenadoption og Adoptionsnævnet

Høringssvar til bekendtgørelser om surrogataftaler, voksenadoption og Adoptionsnævnet - opfølgning på lovforslag om familiedannelse. 

Bemærkninger til Bekendtgørelse om Familieretshusets behandling af sager om forældreskab ved surrogataftaler:

Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler 

Dansk Kvindesamfund er imod legalisering af udenlandske kommercielle surrogataftaler i dansk lovgivning. Kommerciel surrogasi involverer ofte en høj grad af kommercialisering af kvindekroppen og en udnyttelse af socialt og økonomisk udsatte kvinder i verden. En legalisering vil gøre det muligt for privilegerede danske borgere at benytte sig af global ulighed og rejse til udviklingslande for at udnytte kvinders økonomiske sårbarhed til egen fordel. Dette er etisk uforsvarligt, og går imod de danske værdier om ligeværd og respekt for menneskerettigheder. 

Det er essentielt at værne om kvinders ret til at bestemme over egen krop. At sætte økonomisk værdi på graviditet og fødsel indebærer, at kvindens reproduktive funktioner reduceres til en handelsvare, hvilket underminerer kvindens selvbestemmelse og ret til fysisk integritet. Surrogatmoderen påtager sig alle de fysiske og psykologiske konsekvenser af graviditeten, inklusive potentielle komplikationer under fødslen og følelsesmæssige bånd til barnet, hvilket kan føre til sorg eller tomhed, når barnet overdrages. 

Lovliggørelse af international kommerciel surrogasi vil føre til en skævvridning af kvinders rettigheder og skubbe samfundet i en retning, hvor kvinder ses som redskaber til børneproduktion. I lande, hvor kommerciel surrogasi er udbredt, vil kvinder fra økonomisk trængte kår blive tilskyndet til at påtage sig rollen som surrogatmor på grund af deres økonomiske situation snarere end det vil være et egentligt frit valg. 

Vi skal værne om børns rettigheder og tarv. Børn, der er født gennem kommercielle surrogataftaler, har ret til at kende deres ophav. Børn bør aldrig ses som produkter af en økonomisk transaktion, men snarere som individer med deres egen værdi og rettigheder samt retten til at kende deres oprindelse. 

Der findes allerede adoptionsmuligheder og støtte til medfader- og moderskab, som kan sikre LGBTQ+ familier og regnbuefamilier juridiske rettigheder uden, at kvinders kroppe udnyttes til kommercielle formål. 

Registrering af forældreskab i forbindelse med fødslen ved danske altruistiske surrogataftaler 

Vi hilser det velkomment, at registreringen af forældreskabet i forbindelse med fødslen ved danske altruistiske surrogataftaler forudsætter surrogatmoderens genbekræftelse af aftalen. Det sikrer, at kvinden har muligheden for at ombestemme sig, hvilket respekterer hendes ret til at bestemme over egen krop. 

Vedrørende §3 stk. 2.2 - 2.3: Dansk Kvindesamfund mener, at der bør fastsættes en øvre grænse for vederlag til surrogatmoderen. En fuldstændig afvisning af vederlag er urimelig, da graviditet er en fysisk og følelsesmæssig krævende proces. Et rimeligt vederlag skal være af en passende størrelse men ikke så højt, at det kan skabe en kommerciel interesse.  

Selvom aftalen er ”frivillig”, er det urimeligt at forvente, at en kvinde skal bære og føde et barn uden en kompensation, der dækker de økonomiske omkostninger det har at bære et barn. Vi foreslår, at kompensationen fastsættes på et niveau, der afspejler den reelle belastning og risiko, uden at det bliver så højt, at det kan tolkes som en kommerciel transaktion mellem parterne.  

Det er afgørende, at aftalerne gennemføres på en etisk forsvarlig måde, hvor surrogatmoderen respekteres som et individ med fuld autonomi over sin egen krop og ikke som et middel til produktion. 

Vedrørende §30b stk. 1.1: Det er vigtigt, at lovgivningen tager hensyn til surrogatmoderens modenhed og livserfaring ved at kræve, at hun er over 25 år, og har erfaring med egen graviditet. Det øger sandsynligheden for, at den enkelte forstår og kan håndtere de fysiske og følelsesmæssige konsekvenser af en surrogataftale. 

Bemærkninger til bekendtgørelse om forretningsordenen for Adoptionsnævnet: 

Ved gennemgangen af Adoptionsnævnets forretningsorden bemærker vi, at sproglige ændringer er nødvendige for at afspejle en mere ligestillet terminologi. Vi anbefaler, at betegnelserne "formand" og "næstformand" ændres til kønsneutrale termer som "forperson" og "næstforperson" for at fremme kønsneutralitet i sprogbrug.