KØNSBASERET VOLD

Kønsbaseret vold defineres typisk som den vold, der udøves mod piger og kvinder på grund af deres køn, eller som piger og kvinder udsættes for i uforholdsmæssig grad motiveret af kønsnomer og kønsroller (Istanbulkonventionen 2011). Begrebet kan dog også bredes ud til også at omhandle LBGT+ personer, som også i høj grad udsættes for vold pga. deres køn, kønsudtryk eller seksualitet (Europa-Kommissionen 2024). Vold imod queer personer kan dog også omtales som hatecrimes, især når de sker i det offentlige rum. I begge tilfælde er volden et udtryk for et ulige og kønnet magtforhold i samfundet, som volden er med til at fastholde (LBGT+ Danmark 2021). 

  • Kønsbaseret vold dækker over vold, der udøves mod kvinder på grund af deres køn eller som kvinder udsættes for i uforholdsmæssig grad. De former for vold, kvinder særligt udsættes for er voldtægt, stalking, seksuel chikane, menneskehandel, omskæring, tvangsægteskaber, social kontrol og partnervold (Istanbulkonventionen 2011). Begrebet dækker også vold imod LBGT+ personer, som også i høj grad udsættes for vold pga. deres køn, kønsudtryk eller seksualitet. Vold imod queer personer kan dog også omtales som hatecrimes, især når de sker i det offentlige rum. I begge tilfælde er volden et udtryk for et ulige og kønnet magtforhold i samfundet, som volden er med til at fastholde (LBGT+ Danmark 2021).

    Hvis du er udsat for vold, se “Få hjælp” nederst. 

     

  • Kønsbaseret vold er et alvorligt problem, der påvirker mange mennesker over hele verden (FN 2024). Når vi taler åbent om det, kan vi skabe opmærksomhed, bryde tabuer og komme tættere på at stoppe det. 

    Mange har enten selv været udsat for kønsbaseret vold, eller kender nogen, der har (Ottosen et al. 2022). Ved at tale om kønsbaseret vold bliver vi bedre til at forstå det, forebygge det og støtte dem, der har brug for det. Jo mere vi taler om det og deler viden, desto tættere kommer vi på at stoppe volden og skabe et mere lige og trygt samfund for alle. På den måde kan vi nedbryde myter og tabuer, og bekæmpe de normer og holdninger, der gør at volden finder sted (KVINFO 2021). Kønsbaseret vold skader ikke kun dem, der oplever det direkte – det påvirker hele samfund (World Bank Group 2019). Det skaber utryghed, ulighed og ødelægger menneskers trivsel (Det Kriminalpræventive Råd 2025, Algren & Laursen 2022, FN 2023). Når vi taler om det, anerkender vi, at det er et fælles ansvar at skabe et samfund uden vold. 

  • Nej, kønsbaseret vold og vold i nære relationer er ikke det samme. Dog overlapper de to fænomener ofte hinanden (KVINFO 2025). 

    Kønsbaseret vold refererer til den vold, der er rettet mod en person pga. deres køn/ kønsudtryk eller som kobler sig til et kønnet, ulige magtforhold i samfundet. Volden finder sted i mange forskellige sammenhænge – i hjemmet, på arbejdspladsen, online og i det offentlige rum (Istanbulkonventionen 2011, KVINFO). 

    Vold i nære relationer refererer til den vold, der udøves af en person mod en anden i en tæt relation. Det kan f.eks. være partnere, ekspartnere, familiemedlemmer eller andre nære relationer (Social- og Boligstyrelsen 2025). Vold i nære relationer kan være kønsbaseret, hvis den f.eks. er rettet mod en kvinde, fordi hun er kvinde og/eller hvis den udspringer af traditionelle forståelser af køn og kønsroller og ulige magtforhold (Istanbulkonventionen 2011). 

Kønsbaseret vold kan dække over mange typer af vold

Fysisk vold – slag, spark, skub, kvælning, andre fysiske skader, skader på offerets genstande f.eks. at smadre en telefon. 

Psykologisk vold- kønnet chikane i det offentlige rum, kontrol, overvågning, verbale overgreb og trusler, isolation fra venner og familie, ydmygelser, stalking.  

Seksuel vold- seksuel chikane i det offentlige rum, uønsket berøring, seksuel udnyttelse, voldtægt, tvangs sexarbejde.  

Socioøkonomisk vold- økonomisk kontrol, nægtelse af adgang til uddannelse og arbejde.  

Tvangsabort og tvangssterilisation – kontrol over reproduktive rettigheder. 

Skadelige traditionelle praksisser - æresrelateret vold, tvangsægteskaber, lemlæstelse af kvindelige kønsorganer (FGM). 

Digital vold- cybermobning og online chikane, uønsket deling af intime billeder, digital stalking og overvågning. 

Institutionel vold- diskimination baseret på køn/ kønsudtryk i institutioner og systemer, statslige vold baseret på køn/ kønsudtryk. 

(Concil of Europe 2025) 

Vold mod piger og kvinder 

De former for vold, som piger og kvinder er særligt udsat for, er voldtægt, stalking, seksuel chikane, menneskehandel, kvindelig omskæring, tvangsægteskab, social kontrol, partnervold og femicide. 

Selvom den typiske opfattelse er, at vi i Danmark har en høj grad af ligestilling, har vi stadig et strukturelt problem med vold mod kvinder. Det er på trods af, at kønsbaseret vold er et brud på menneskerettighederne og at det i de fleste tilfælde er ulovligt (Kristensen & Fleischer 2024).  

 

Vold mod piger og kvinder er et ligestillingsproblem, fordi det afspejler og forstærker de ulige magtforhold mellem kønnene (Istanbulkonventionen 2011). Volden er ofte et resultat af kulturelle normer, strukturer og praksisser, der fastholder kvinder i en undertrykt position i samfundet og i familien (Reinicke 2024). Det sker f.eks. gennem (negativ) social kontrol, som er et forsøg på at undertrykke og kontrollere kvinder til at opføre sig indenfor normerne af forventet “kvindelig” adfærd. Det er også, når kvinders adfærd direkte reguleres og sanktioneres for at opretholde bestemte normer (Mealor 2023, Oldrup & Kjær 2018). Vold begrænser kvinders frihed til at træffe personlige valg bl.a. vedrørende sociale relationer, fritidsaktiviteter, seksualitet, uddannelse og job. Når piger og kvinder udsættes for vold pga. deres køn, begrænser det deres frihed og evne til at deltage på lige fod i samfundet og til at opnå de samme muligheder som alle andre (Istanbulkonventionen 2011). 

 

Derudover er der – som begrebet også antyder – et kønnet aspekt i volden mod kvinder. Vold mod kvinder er en kønnet handling, fordi det hovedsageligt er mænd, der udøver volden, og fordi volden kobler sig til det ulige magtforhold, der eksisterer i samfundet imellem kønnene (Reinicke 2024). Kønsbaseret vold omtales derfor også som kønnet vold. Det er vigtigt at forstå det kønnede aspekt af volden, for hvis man ikke gør det, kan det f.eks. medføre, at voldsofre bliver gjort (med)ansvarlige for den vold, de udsættes for (Sørensen 2024). Det ses i tendensen til at miskreditere kvindelige ofre for vold, og bruge deres udseende, handlinger eller andet ved dem som forklaring på voldsudøverens handlinger. Dette kaldes også victim-blaming. 

45%

af kvinder i Danmark har været udsat for fysisk vold, psykisk vold, trusler og/eller seksuel vold fra en partner (FRA 2024)  

17%

af transkvinder på et tidspunkt har været i et voldeligt parforhold (SEXUS 2019) 

21%

af drab begået i Danmark mellem 2017-2021 var et partnerdrab (Justitsministeriet 2024)

Kønsnormer bruges til at undertrykke kvinder 

Der kan være flere grunde til, at kvinder oftere bliver udsat for partnervold. Ifølge sociologen Evan Stark kan den historiske ulighed mellem køn medføre, at nogle mænd føler, at de kan bestemme over kvinder, fordi mænd socialiseres til at tro og forvente, at de har ret til kontrol over deres familier. Modsat forventes kvinder at indtage en mere underlegen rolle i et parforhold eller i en familie. De traditionelle forventninger og kønsnormer kan således bruges til at fastholde kvinder i en position underlagt partnerens vilje og dominans - også i helt almindelige hverdagssituationer f.eks. ved at kontrollere hvordan hun klæder sig, eller hvordan hun tilfredsstiller sin partner seksuelt. På den måde bliver kontrol og vold ofte kamufleret som stereotypiske forventninger til kvinder (Stark & Hester 2019, Stark 2007). 

 

I nordiske land, hvor kvinder og mænd er ligestillet i loven, kan tab af magt og kontrol over kvinder føre til en stigning i kønsbaseret vold, som et forsøg på at genoprette eller fastholde magt og kontrol (Garcia & Merlo 2016). Vold mod kvinder er nemlig forankret i skadelige kønsnormer, patriarkalske magtstrukturer og ulige magtforhold mellem mænd og kvinder. Det er et samfundsmæssigt fænomen, som i stor udstrækning er forbundet med kulturelle normer (Reinicke 2024). Sammenhængen mellem vold og kulturelle normer betyder, at vi ikke kan stoppe og forebygge kønsbaseret vold uden at adressere de underliggende strukturer og forestillinger, der opretholder den (ibid). 

 

 

Partnervold i heteroseksuelle forhold 

Partnervold er, når volden udøves af en nuværende eller tidligere kæreste eller ægtefælle. Alle køn kan blive udsat for partnervold, men i det heteroseksuelle parforhold er kvinder mest udsatte. Mellem 2005 og 2022 var 86 % af ofrene for partnervold kvinder (Hansen & Okholm 2024).  

Der kan dog være mørketal, da nogle studier peger på, at mænd er dårligere til at søge hjælp (og rapportere), når de udsættes for partner vold pga. skam (Taylor et al. 2023). 

Partnervold imod kvinder er bevidste handlinger, der har til formål at bevare en ulige magtrelation ved at kontrollere og undertrykke kvinder gennem psykisk vold, fysisk, seksuel vold og andre voldstyper, og kan forstærkes på grund af det allerede eksisterende kønshieraki mellem kvinder og mænd i samfundet (Dobash & Dobash 1979, Johnson 2008, Stark 2007, WHO 2021). 

 

Når mænd udsættes for partnervold, er det lige så forkert, skadeligt og oftest ulovligt. Forskellen er, at netop at volden er forankret i en strukturel, ulige og kønnet magtrelation, hvor mænd indtager en mere magtfuld position samfundsmæssigt end kvinder. Derfor taler man ikke om kønnet vold, når kvindelige partnere er voldelige imod mandlige partnere. Dog kan man sige, at mænd rammes af et kønnet aspekt som ofre for vold, fordi det udfordrer samfundets idé om maskulinitet, at mænd også kan være sårbare og svage. Dette kan lede til både tabu og meget skam (Taylor et al. 2023). 

 

Uanset ens køn er tabu og skam altid tæt forbundet med dét at være udsat for partnervold. Alle ofrer oplever, at det er svært at anmelde volden og søge hjælp (Rambøll 2016, Statens Institut for Folkesundhed 2012, Alminde 2020). Blandt de personer, der har været udsat for partnervold inden for det seneste år, har blot 5 % anmeldt volden til politiet (Martin et al. 2022). I takt med at det er blevet mere forkert at udøve vold mod ens partner, er det også blevet mere skamfuldt for ofrene (Alminde 2020). 

 

Flere undersøgelser bekræfter, at partnervold mod kvinder er en form for kønsbaseret vold: ca. 118.000 kvinder udsættes årligt for partnervold i Danmark (Algren & Laursen 2022), og kvinder er dobbelt så udsat for partnervold sammenlignet med mænd (Martin et al. 2022, Lev Uden Vold 2024). Hertil kommer at den partnervold, som kvinder udsættes for, er hyppigere, mere alvorlig og indgyder mere frygt end den partnervold, som mænd udsættes for (Martin et al. 2022). Kvinder er tre gange så oftere end mænd udsat for psykisk partnervold, og når det gælder de øvrige voldsformer (såsom f.eks. fysisk vold, seksuel tvang og økonomisk vold) er kvinder dobbelt så udsat (Ottosen & Østergaard 2018). Kvinder udsættes også oftere for flere former for partnervold på samme tid (polyvictimisering), da fire ud af fem af de partnervoldsramte, der udsættes for forskellige former for vold og overgreb, er kvinder (Ottosen & Østergaard 2018). 

Anonym person,
Dansk Kvindesamfunds Krisecentres rådgivning

“Hans ord fik mig til at tvivle på, hvem jeg var. Jeg troede, jeg havde styr på de ‘røde flag.’”

Partnervold i LGBTQ+ forhold 

De fleste undersøgelser om partnervold har fokus på vold i heteroseksuelle relationer mellem cis-kønnede mænd og cis-kønnede kvinder. Men det betyder ikke, at der ikke er partnervold i queer-forhold. Partnervold i LGBTQ+ forhold er ikke anderledes end i andre forhold. Dog mangler vi viden for at forstå de vilkår, der bl.a. betyder at voldudsatte LGBTQ+ personer har sværere ved at få hjælp (Martin et al. 2022). 

Ifølge den store befolkningsundersøgelse, Projekt SEXUS fra 2019, er LGBTQ+ personer i højere risiko for at blive udsat for partnervold end heteroseksuelle personer. Undersøgelsen fandt bl.a., at homoseksuelle mænd har 2,5 gange højere risiko for at opleve partnervold end heteroseksuelle mænd, og at biseksuelle kvinder har over 1,7 gange højere risiko end heteroseksuelle kvinder for at opleve partnervold. Transpersoner har over 3,4 gange større risiko for at opleve partnervold sammenlignet med ciskønnede. Og når det kommer til seksuelle overgreb, er bi- og homoseksuelle mænd i 6-7 gange større risiko sammenlignet med heteroseksuelle mænd (Frisch et al. 2019, Martin et al. 2022).  

LGBTQ+ personer oplever fordomme, stereotyper og diskrimination knyttet til deres kønsidentitet, kønsudtryk, seksualitet og evt. andre minoritetsforhold. Disse fordomme, koblet med stereotype ideer om vold og køn, kan gøre det svært at genkende vold i queer-relationer, og det er også sværere at bede om og få hjælp. Det kan f.eks. være svært for homoseksuelle mænd at anerkende partnervold, hvis man har en konventionel forståelse af, at mænd er stærke og ikke udsættes for partnervold. Eller det kan gøre det svært for homoseksuelle kvinder, hvis samfundet ikke tager vold udøvet af en kvindelige partner lige så alvorligt, som hvis det var en mand (Transportministeriets ligestillingsafdeling 2022).  

Myte eller fakta?

  • Selvom den gængse opfattelse er, at vi i Danmark har en høj grad af ligestilling, har vi fortsat et strukturelt problem med kønsbaseret vold. Flere undersøgelser dokumenterer omfanget af vold, og slår samtidig fast, at heteroseksuelle cis-kvinder i højere grad end heteroseksuelle cis-mænd udsættes for vold af deres partner og/eller pga. deres køn (Lev Uden Vold 2024, Ottosen et al. 2022, FRA 2024). SEXUS undersøgelsen fra 2019 viser, at LGBTQ+ personer er i højere risiko for at blive udsat for partnervold end heteroseksuelle personer. Homoseksuelle mænd har 2,5 gange, bi-seksuelle kvinder har 1,7 gange højere risiko og transpersoner har 3,4 gange højere risiko for at opleve partner vold end henholdsvist hetero-mænd, hetero-kvinder og cis-personer. Den øgede risiko gælder også seksuelle overgreb (Frisch et al. 2019).   

  • Selvom mange måske tror, at fysisk vold er den mest almindelige form for partnervold, er det ikke sandt. Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold i Danmark, og den kan være mindst lige så skadelig som fysisk vold (Lev Uden Vold 2024). Forskning viser, at psykisk vold kan have alvorlige konsekvenser for ofrets psykiske, fysiske og sociale trivsel, og kan føre til bl.a. angst og depression (Det Kriminalpræventative Råd 2025). 

    I april 2019 blev psykisk vold kriminaliseret i Danmark med indførelsen af straffelovens § 243. Denne bestemmelse sidestiller psykisk vold med fysisk vold (LOV nr 329 af 30/03/2019). En undersøgelse fra 2024 viser, at 4 ud af 10 danskere ikke ved, at psykisk vold er strafbart, hvilket understreger behovet for øget oplysning og bevidsthed (Lev Uden Vold & Epinion 2024).  

  • Det er svært at komme væk fra volden, fordi den, der udøver den, forsøger at gøre det umuligt at slippe fri. En del af volden handler om at gøre offeret i tvivl om egen dømmekraft og virkelighedsfornemmelse. Manipulationen kan blive så udmattende, at offeret kan miste håbet om, at nogen vil tro på deres oplevelser, og at det er muligt at komme fri af volden. Der kan også være andre årsager til, at det er svært at forlade en voldelig relation f.eks. økonomisk afhængighed, manglende hjælpemuligheder, begrænset netværk og/eller fælles børn (Dansk Kvindesamfunds Krisecentre 2025). 

    Derudover kan det være farligt at forlade en voldelig partner. Det mest farlige tidspunkt for offeret i et voldeligt forhold er, når de beslutter sig for at forlade den voldelige partner (Vaaben & Thomsen 2022). 

Æresrelateret vold 

Æresrelateret vold og kontrol adskiller sig på flere måder fra de andre typer vold: det er planlagt, kollektivt organiseret og til dels accepteret af familien og det omkringliggende sociale netværk. Det omhandler ofte en bred pallette af konflikter knyttet til familiens ære og normer, som et familiemedlem bryder med. Det kan være, når en ung eller voksen overtræder gældende traditioner eller normer, der anses for god opførelse. Det er forskelligt fra familie til familie, hvad der opleves som æreskrækende, men oftest hænger det sammen med patriarkalske normer og heteronormativ adfærd. Den æresrelaterede vold kan både være kontrol, psykisk vold og fysisk vold og i yderste grad ende med drab. Den kan også tage form som opdragelsesrejser, tvangsægteskaber eller udstødelses fra familien (LOKK 2025). 

Formålet med volden er at styre og kontrollere ofret, så de ændrer deres adfærd i overensstemmelse med de normer og værdier, som familien anser som rigtige, og derved opretholder familiens ære (RED Center 2025). 

Udsættes du for negativ social kontrol eller æresrelateret vold kan du kontakte RED Center døgnet rundt alle årets dage på tlf. 70 27 76 66 eller https://red-center.dk/raadgivning/  

Partnerdrab 

Partnerdrab er, når man bliver dræbt af en nuværende eller tidligere partner. En rapport fra Justitsministeriet viser, at i perioden 2017-2021 var 21% af alle drab partnerdrab. Det betyder, at partnerdrab er den næstmest udbredte drabstype i Danmark, kun overgået af drab i det kriminelle miljø. Størstedelen (83%) af ofte for partnerdrab er kvinder (Hansen & Okholm 2024). I et omfattende forskningsstudie af drab begået mellem 1992-2016 fandt retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, at hvert fjerde drab i Danmark var begået af en (eks)partner og de primære ofre var kvinder (Thomsen 2020).  

Det farligeste tidspunkt for en kvinde i et voldeligt forhold er de første tre måneder efter hun har forladt den voldelige partner, hvor risikoen for partnerdrab er størst (Vaaben & Thomsen 2022). Og I mindst 43% af tilfældene af partnerdrab havde gerningsmanden udsat offeret for trusler og vold forud for drabet (Hansen & Okholm 2024). 

Kriminolog og professor Jane Monckton-Smith har udviklet en drabstidlinje, der med otte stadier viser, at partnerdrab er et af de mest forudsigelige drab, der findes. Modellen er baseret på en undersøgelse af 372 partnerdrab i Storbritannien mellem 2012 og 2015.  

De otte stadier i The Homicide Timeline er: 

  1. En forhistorie med stalking eller misbrug fra gerningspersonens side

  2. Forholdet udvikler sig hurtigt til at blive seriøst 

  3. Forholdet bliver domineret af kontrollerende adfærd 

  4. En udløsende faktor truer gerningspersonens kontrol 

  5. Eskalering af kontrol og vold 

  6. Ændring i tænkning, hvor gerningspersonen beslutter sig for at handle 

  7. Planlægning af drabet 

  8. Selve drabet 

Partnerdrab fremstilles ofte som en spontan reaktion, men drabstidslinjen viser, at der er et mønster af kontrollerende adfærd og eskalering i stalking og trusler forud for de fleste partnerdrab. Der er derfor genkendelige og systematiske tegn på en adfærd, der kan eskalere til partnerdrab, hvilket betyder at partnerdrab kan undgås, hvis vi som samfund er mere opmærksomme og reagerer på kontrol, vold og eskalerende adfærd (Smith 2022, Radeka & Løwenstein 2024). 

Anonym person,
Dansk Kvindesamfunds Krisecentres rådgivning  

“Jeg blev ekspert i at undskylde hans opførsel overfor mine venner, men inderst inde vidste jeg, at det ikke var normalt.”

Kønsbaseret vold i det offentlige rum 

Kønsbaseret chikane og vold i det offentlige rum inkluderer både verbale, fysiske, visuelle og online handlinger, der er rettet mod kvinder og andre marginaliserede grupper, f.eks. trans- eller queer-personer. Det kan spænde fra mere subtile kommentarer om udseende og intimidering til grov vold og alvorlige seksuelle overgreb. Vold i det offentlige rum rammer mennesker forskelligt alt efter deres kønsudtryk.  (Addis et al. 2024). 

Når kvinder og andre feminine personer udsættes for vold i det offentlige rum, kan det i et kønnet perspektiv ses som systematisk chikane, der skaber utryghed og påvirker adgangen til det offentlige rum. F.eks. har kvinder syv gange så ofte som mænd oplevet at blive piftet eller fløjtet efter på en uønsket måde (Ottosen & Østergaard 2024). Det er en måde at opretholde patriarkalsk magt og kontrol. Samme mekanismer gælder også, når minoriteter udsættes for vold og chikane i det offentlige rum. Chikanens effekt forstærkes ved andre diskriminationsformer såsom homofobi eller racisme (Addis et al. 2024). 

Konsekvenserne af chikane er alvorlige. For kvinder og minoriteter fører det til en konstant følelse af utryghed, især i miljøer som offentlige transportmidler, parker og i nattelivet. Det kan medføre, at man ændrer sin adfærd, f.eks. undgår bestemte steder, klæder sig på en bestemt måde eller ikke færdes alene efter mørkets frembrud. Det kan også få psykologiske konsekvenser, f.eks. angst, stress og lavere selvværd, hvilket påvirker både ens mental sundhed og sociale liv. På den måde skaber en normalisering og trivialisering af offentlig vold og chikane en kultur, hvor ofrene føler sig tvunget til at tilpasse sig for at undgå yderligere overgreb, mens gerningspersonernes adfærd ofte står uimodsagt (Addis et al. 2024). Det ser man f.eks., når unge kvinder får at vide, at de ikke må drikke sig fulde eller have korte kjoler på, da de ellers risikerer at blive udsat for et seksuelt overgreb. Faktisk er hele 16 % af danske mænd og 9 % af danske kvinder overvejende enige i eller meget enige i, at personer, der går udfordrende klædt, selv er skyld i at andre forulemper dem og/eller kommer med seksuelle bemærkninger (Ottosen & Østergaard 2024). Denne victim-blaming er med til at fastholde strukturer, der legitimerer seksuel chikane og vold.  Det Kriminalpræventive Råd afviser dog, at der er en sammenhæng mellem ofres adfærd eller påklædning og gerningspersonens krænkende handlinger (Qvist 2015). 

Herudover viser undersøgelser, at kvinder er markant mere udsatte for seksuel tvang og chikane i det offentlige rum end mænd. Ifølge en rapport fra VIVE har 44 % af kvinder oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra en fremmed. Samme rapport viser, at blandt unge kvinder i alderen 16-17 år har over halvdelen (53 %) været udsat for hændelser, der kan karakteriseres som seksuel tvang, hvilket inkluderer uønskede befamlinger, trusler eller seksuelle overgreb. Til sammenligning er andelen blandt jævnaldrende mænd 29 %. For både mænd (28 %) og kvinder (42 %) er det oftest en fremmed, der står bag de mest alvorlige hændelser (Ottosen & Østergaard 2024). 38,2 % af kvinder i Danmark har oplevet fysisk vold, trusler og/eller seksuel vold fra en person, de ikke havde et intimt forhold til. Og 19,9 % danske kvinder rapporterer, at de har været udsat for seksuel vold fra en fremmed (FRA 2024). 

 

Se LGBTQ+ for tal om diskrimination og hatecrimes imod queer personer.  

Mænd er både de primære ofre og de primære udøvere af vold i det offentlige rum (Det Kriminalpræventive Råd 2025). Forskellen er, at volden mod mænd af andre mænd ikke udøves pga. deres køn (den er ikke kønsbaseret ligesom mænds vold mod kvinder) men pga. andre faktorer som kønsnormer og forventninger til maskulinitet. For eksempel fremhæver kønsforsker Kenneth Reinicke, at vold kan fungere som et middel til at opnå status og etablere magthierarkier blandt mænd (Hoffmann 2009). 

Vold mod mænd af andre mænd finder især sted i weekendnattetimerne, og ofrene er primært mellem 15 og 24 år (Det Kriminalpræventive Råd 2025). I 2021 rapporterede 2,2 % af danske mænd at være blevet udsat for fysisk vold, hvilket ofte sker i det offentlige rum f.eks. i forbindelse med byture, hvor der er alkohol involveret. Både de mænd, der begår vold og dem, der udsættes for den i det offentlige rum, er ofte fra socioøkonomiske sårbare grupper, præget af lav indkomst, kortere uddannelser eller arbejdsløshed (Det Kriminalpræventive Råd 2023). 

Det nordiske paradoks 

De nordiske lande er kendt for at være blandt de mest ligestillede i verden, hvilket bl.a. måles i den årlige Global Gender Gap Report fra World Economic Forum. Danmark falder dog lidt efter vores nordiske naboer, da de andre nordiske lande kan findes i top 5 over de mest ligestillede lande i verden, hvorimod Danmark ligger på en 15. plads (Pal et al. 2024). Trods Nordens ligestillede ry udsættes mange nordiske kvinder for vold fra deres partnere eller familiemedlemmer (Gracia & Merlo 2016). Det bliver kaldt “det nordiske paradoks”, fordi det er selvmodsigende, at lande, der scorer højt på ligestilling i globale undersøgelser, også har høje tal for vold mod kvinder (ibid). 

Kønsbaseret vold imod piger og kvinder – et globalt perspektiv 

Kønsbaseret vold mod kvinder er et globalt problem, som ingen lande kan bryste sig af at være fri for. Det påvirker millioner af piger og kvinder på tværs af alle lande, kulturer, samfundslag og aldre. Grundet dets globale omfang og vedholdenhed betegner WHO vold mod kvinder som en ‘pandemi’ (WHO 2025). 

Langt størstedelen af vold mod kvinder begås af kvindens nuværende eller tidligere partner. Over 640 millioner kvinder (svarende til 26 % af verdens kvinder) har været udsat for vold fra en partner eller eks-partner. FN anslår, at næsten hver tredje kvinde (omkring 736 millioner kvinder) har oplevet fysisk og/eller seksuel vold mindst én gang i deres liv fra en person, de ikke havde en intim relation med. Det inkluderer ikke seksuel chikane (FRA 2024). 

Drab på kvinder, også kendt som femicide, er den mest brutale udtryk af vold mod kvinder og piger. Statistikker viser, at kvinder og piger har størst risiko for at blive dræbt af dem, der står dem nærmest. I 2023 blev 60 % af alle drab på kvinder begået af enten en nuværende partner, en tidligere partner eller et familiemedlem (FRA 2024). Hvert 10. minut bliver en kvinde dræbt af sin partner eller et familiemedlem i en bevidst handling. I 2022 svarede dette til omkring 48.800 kvinder og piger. Det betyder, at 140 kvinder og piger bliver slået ihjel hver dag i en intentionel handling af en partner eller et familiemedlem (FRA 2024). 

I 2023 blev 51.100 kvinder dræbt af deres nuværende eller tidligere partner eller et familiemedlem. Europa er den region, hvor de fleste kvinder blev dræbt af en partner (64 %). I Amerika er tallet 58 %, mens det andre steder i verden primært er familiemedlemmer, der står bag drabene. 

Disse tal skal dog tolkes med forsigtighed. Manglende data og nationale forskelle i indsamling, registrering og efterforskning betyder, at omfanget af femicides højst sandsynligt er større end rapporteret; der er et stort mørketal. For omkring 4 ud af 10 drab på kvinder og piger mangler der tilstrækkelige oplysninger til at klassificere dem som kønsbaserede drab (FRA 2024). 

I 1999 udpegede FN d. 25. november til at blive den internationale dag for markeringen for afskaffelsen af vold mod kvinder. 25. november markerer også begyndelsen på den verdensomspændende kampagne 16 Days of Activism Against Gender-Based Violence, der kulminerer på menneskerettighedsdagen d. 10. december. Dagene skal på symbolsk vis forbinde vold mod kvinder med menneskerettigheder, og understreger dermed, at kønsbaseret vold er den værste form for krænkelse af kvinders rettigheder (FN 1999). 

 

Kønsbaseret vold imod LGBTQ+ personer – et globalt perspektiv 

Kønnet vold imod LGBTQ+ personer er desværre noget, vi ser over hele verden. Lige nu er LGBTQ+ rettigheder under et globalt pres, da politisk og religiøs modstand fører til tilbagerulninger. Det betyder også, at mange mennesker dagligt udsættes for diskrimination, chikane, vold og drab på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet (Transportministeriets Ligestillingsafdeling 2022).  

En rapport fra Europa-Kommissionen viser desværre en markant stigning i hadmotiveret chikane af LGBTQ+ personer i Europa. I 2019 oplevede 37 % personmotiveret chikane og i 2023 meldte 55 % at opleve denne chikane. Denne chikane foregår også online, hvor 63 % af LGBTQ+ personer ofte eller konstant støder på hadefulde udtalelser om LBGQ+ personer. Chikanen og de hadefulde udtalelser online rammer især transpersoner, non-binære, kønsdiverse og interkønnede personer. Rapporten påpeger også, at en stigning i chikane og hadefulde udtalelser medfører en stigning i fysisk vold og overfald (Europa-Kommissionen 2024). 

I 2021 åbnede EU-Kommissionen sager imod både Ungarn og Polen for at krænke LGBTQ+ rettigheder. I Polen handler det om LGBT-ideologi-fri zoner, som blev indført i næsten en tredjedel af landet. Disse zoner blev igen ophævet i 2024 under massivt pres fra EU for at være i strid mod EU’s diskriminationsforbud. Polen er dog stadig det land i EU, der har de dårligste rettigheder for LGBTQ+ borgere (Amnesty International 2022).  

Ungarn bliver også kritiseret af EU-Kommissionen for en lov, der forbyder eller begrænser indhold til personer under 18 år, som bl.a. omhandler homoseksualitet og kønsskifte. Loven er i strid med EU’s grundlæggende værdier om frihed, lighed og menneskerettigheder (Munksgaard 2021). 

Der begås også fysisk vold, chikane, organiserede overfald og hadmotiverede drab imod LGBTQ+ personer. I juli 2021 stormede voldelige grupper LGBTQ+-bevægelsens hovedkvarter i den georgiske by, Tbilisi. De rev regnbueflag ned, overfaldt 20 journalister, og en polsk turist blev stukket ned og dræbt. Derefter blev en planlagt march for LGBTQ+-personer aflyst. Samme år blev deltagere i Pride-paraden i Zagreb i Kroatien slået og spyttet på, og et regnbueflag blev brændt af (Thobo-Carlsen 2021). I oktober 2022 skete et brutalt terrorangreb i Bratislava i Slovakiet, hvor en højreekstremistisk mand skød og dræbte to unge mænd og sårede en tredje uden for en LGBTQ+ bar (Europa-Parlamentet 2022). Og i 2022 blev Priden i Oslo også udsat for et terrorangreb, da en mand åbnede ild imod arrangementet. Her blev 20 personer sårede og 2 dræbt (Eller 2022) 

De europæiske angreb på LGBTQ+-personer og deres rettigheder afspejler en større global tendens af vold og diskrimination mod LGBTQ+-samfundet. 

I Latinamerika og Caribien omtales hadet imod LGBTQ+ personer som et “kulturelt problem”. Det regionale informationsnetværk om vold mod LGBT-personer i Latinamerika og Caribien fandt frem til, at der i perioden 2014-2019 blev slået mindst 1300 LGBTQ+ personer ihjel i Latinamerika og Caribien, svarende til 4 personer om dagen. Netværkets undersøgelse viste, at størstedelen af ofrene er unge homoseksuelle mænd i alderen 18-25 år, som højest sandsynligt er dræbt i deres hjem. Derefter kommer transkønnede kvinder, som bliver dræbt på gaden (Hummelmose 2019). Her skal det tilføjes, at mordraterne i disse lande er højere end det globale gennemsnit. 

På tværs af det afrikanske kontinent ses også udfordringer med LGBTQ+-personers rettigheder. 31 lande har lovgivning, der kriminaliserer LGBTQ+ personer. Mange af de love stammer fra kolonitiden, hvor europæiske kolonimagter indførte anti-LGBTQ+ lovgivning. Vi ser dog en udvikling lige nu, hvor lovgivningen strammes yderligere. I Uganda blev i 2023 indført en anti-homoseksualitetslov, hvilket betyder at der er livsvarigt fængsel for homoseksuelle forhold og dødsstraf for at “skærpet homoseksualitet”. Efterfølgende gjorde Ghana det kriminelt at identificere sig som LBGT+ i febuar 2025. Der er også fremsat anti-LGBTQ+ lovgivning i Kenya (Sex og Samfund 2024).  

Denne skræmmende udvikling er understøttet af ekstremistiske kristne og konservative kræfter fra USA, der eksporterer deres kamp om køn og seksualitet til afrikanske lande. Fra 2007 til 2020 brugte over 20 amerikanske kristne grupper mindst 54 millioner dollars i Afrika for at påvirke love, politikker og den offentlige mening om seksuelle og reproduktive rettigheder. Næsten halvdelen af beløbet blev brugt i Uganda (Sanderson 2023). Amerikanske kristne grupper bruger også penge til at påvirker kampen for abort bl.a. i Europa læs Abort. 

Den samme ærgerlige udvikling ses også i USA både politisk, juridisk og kulturelt. I 2023 erklærede orgaisationen Human Rights Campaing (HRC) en national nødstilstand i USA pga. udbredelsen af lovgivning, der indskrænker eller fjerne LGBTQ+ personers rettigheder (Hansen 2023). 

I en rapport fra 2024 påpeger den amerikanske organisation GLAAD (Gay and Lesbian Alliance Against Defamation) at der i 2024 er blevet foreslået 522 anti- LGBTQ+ love i USA. Samtidig har næsten halvdelen (49 %) af amerikanske voksne LGBTQ+ personer oplevet at blive udsat for fysisk chikane eller vold. Og 57 % af voksne og 84 % af unge amerikanske LGBTQ+ personer frygter for enten deres egen eller deres families sikkerhed (GLAAD 2024). Der er desværre også eksempler på terrorangreb på LGBTQ+ miljøet i USA. Et af USA’s værste masseskyderier fandt sted i 2016, hvor en mand angreb LGBTQ+ natklubben Pulse i Orlando, Florida. Manden dræbte 50 personer og sårede 53 personer (Lynard & Jørgensen 2016). 

I hele verden (også Danmark) udsættes LGBTQ+ personer for omvendelsesterapi. Her mener man at kunne ændre personers seksuelle orientering eller kønsidentitet igennem terapi, religiøs vejledning eller andre (nogle gange torturlignende) metoder. Denne praksis er højst kritisabel, da den ikke bygger på et videnskabeligt grundlag og har voldsomt skadelige konsekvenser (Digitaliserings- & Ligestillingsministeriet 2024). 

Den stigende vold og diskrimination mod LGBTQ+-personer globalt viser et presserende behov for international modstand og solidaritet for at sikre LGBTQ+-personers rettigheder og sikkerhed. 

Hvad kan du gøre hvis du eller en du kender, er udsat for vold 

At være udsat for vold kan være en skræmmende og overvældende oplevelse, men det er vigtigt at vide, at der er hjælp og støtte til rådighed. Både hvis du selv eller en du kender, er udsat for vold i nære relationer eller vold i familien, kan du ringe til Lev Uden Volds nationale hotline på 1888. Telefonen er åben alle dage 24/7. Du kan også ringe, hvis du er voldsudøver og ønsker hjælp. Rådgivningen er gratis og anonym.  

Som voldsudøver kan du også søge hjælp hos Dialog Mod Vold, der specifikt arbejder med udøvere af vold og hjælper dem med at stoppe volden.  

 

Hvis du eller en, du kender, er i umiddelbar fare, skal du kontakte politiet og ringe 112. 

Hvis du eller en, du kender, har fysiske skader, er det vigtigt at opsøge lægehjælp. Det er også vigtigt at dokumentere skaderne, da dette kan være afgørende, hvis du vælger at anmelde. At blive udsat for vold har både fysiske og psykiske konsekvenser. Psykologhjælp og støttegrupper kan være gode redskaber til at håndtere de følelsesmæssige og psykiske følger.  

Og husk på: du har ret til at leve et liv uden vold. Der findes professionel hjælp, og du står ikke alene i denne situation.  

 

Få hjælp

  • Gratis og fortrolig rådgivning for ofre for digitale krænkelser (+18), pårørende og fagpersoner. 

    Ring på tlf. 28 83 40 70 eller skriv en mail til kontakt@stopchikane.nu.  

    Telefonen er åben mandage kl.10-12 samt onsdage og torsdage kl. 12.30-15.30. 

    Læs mere →

  • ‘Sig det til nogen’ er et gratis rådgivningsforløb for kvinder og pårørende til kvinder, der lever med psykisk vold, fysisk vold eller andre former for vold i nære relationer. 

    ‘Sig det til nogen’ findes i København, Randers, Ringsted, Kolding og Holstebro. Find kontaktinformationer til afdelingerne her. 

    Læs mere →

  • Lev Uden Volds nationale hotline tilbyder anonym og gratis telefonisk rådgivning for dig, der er berørt af vold i nære relationer - både hvis du er udsat for vold, men også hvis du oplever at træde over en grænse hos en, der står dig nært. 

    Lev Uden Volds rådgivning er også for dig, der har været udsat for seksualiseret vold i både nære relationer og ikke-nære relationer. 

    Ring på tlf. 18 88 alle dage døgnet rundt. 

    Læs mere →

  • Landsdækkende rådgivning om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 

    Ring på tlf. 70 27 76 66 alle dage døgnet rundt eller skriv en mail til raadgivning@red-center.dk. Du kan også skrive anonymt via chatten eller brevkassen her. 

    Læs mere her →

  • Gratis hjælp til alle unge og voksne, som har været udsat for et seksuelt overgreb. 

    Uanset hvor lang tid, der er gået siden overgrebet, kan du få hjælp på et af de danske Centre for Voldtægtsofre. 

    Har du været udsat for overgreb inden for de sidste 7 dage, kan du blive tilset af en læge på nærmeste Center for Voldtægtsofre. 

    Find kontaktoplysninger på dit nærmeste center her. 

    Læs mere her →

  • Bliver du udsat for vold derhjemme (bliver du slået, talt grimt til igen og igen, truet eller bliver du udsat for andre voldsomme ting) har du ret til hjælp. Rådgivningen for børn og unge op til 18 år.

    Ring på tlf. 116 111 alle dage døgnet rundt. Du kan også sende en SMS. 

    Skriv på chatten her. 

    Læs mere her → 

  • Gratis hjælp og rådgivning til alle personer, der er berørte af stalking, herunder stalkingudsatte, deres børn samt pårørende. 

    Ring på tlf. 25 17 73 74. Åbningstider findes her. 

    Læs mere her →

  • Er du udsat for vold, og har du brug for anonym rådgivning? Eller er du i tvivl om et krisecenterophold, er det rette tilbud for dig? Så tøv ikke med at kontakte Dansk Kvindesamfunds Krisecentre. 

    Ring på tlf. 35 20 00 40 døgnet rundt. 

    Læs mere her → 

Find mere viden

Bliv ambassadør

→ → →

Bliv ambassadør → → →

Forrige

KROPSIDEALER