KROPSIDEALER

Skønheds- og kropsidealer definerer, hvad der anses som "perfekt", men de er ofte uopnåelige og skiftende. Dette kan påvirke unges selvværd og føre til kropsutilfredshed. Mainstreammedier fremmer et ensidigt ideal med begrænset mangfoldighed, hvilket kan få mange til at føle sig ekskluderet. Skønhedsindustrien udnytter idealerne og tjener milliarder. Dog udfordrer bevægelser som kropspositivisme og kropsneutralitet disse normer og flytter fokus fra udseende til trivsel.

  • Skønheds- og kropsidealer er forestillinger om den "perfekte" krop. Idealerne stammer fra samfundsnormer, medier, kunst og trends og ændrer sig over tid og i forskellige kulturer. I dag promoveres urealistiske og uopnåelige idealer, ofte påvirket af globale og sociale medier, fotoredigering og kommercielle interesser, som tjener penge på de urealistiske forventninger. De urealistiske kropsidealer er bevist skadelige, især for unge (Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade 2025, Sex og Samfund 2025, Tiggermann 2012). 

  • De mennesker, man ser “perfekte” billeder af på tv, i blade eller på sociale medier, ser ikke sådan ud i virkeligheden. Billederne er både iscenesat og ofte manipuleret med makeup, lys, fotoredigering og filtre, hvilket skaber en urealistisk standard, som ingen kan leve op til. Desuden bruger mange influencere og kendte kosmetiske behandlinger som botox eller plastikkirurgi for at tilpasse sig skønhedsstandarderne, så man skal som beskuer være opmærksom på, at der er sket en manipulering af deres udseende (Kjølsen, Klæstrup, & Andersen 2017). 

  • Følelsen af ikke at være god nok kan skyldes internalisering af urealistiske idealer, altså at man selv tror på, at man skal se ud som idealerne foreskriver. Sociale medier forstærker denne følelse af utilstrækkelighed ved at fremme sammenligninger, især på platforme som Instagram. Du er ikke alene med den følelse. Ifølge Metas egne undersøgelser rapporterer 32 % af teenagepiger og 14 % af drenge, at deres kropsbillede forværres af at være på Instagram (Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade 2018, Zetland 2021). Det kan være en god ide at læse afsnittet om kropspositivisme og kropsneutralitet. 

Hvad er skønheds- og kropsidealer? 

Et ideal er en forestilling om det rigtige og det perfekte (Den Danske Ordbog 2025). Når der findes et ideal, findes der også en modsætning – noget, der anses som mindre rigtigt eller ønskværdigt. Skønheds- og kropsidealer definerer derfor, hvilke kroppe der opfattes som perfekte og smukke, mens andre kroppe ikke passer ind i idealet. Disse idealer er ikke statiske, men formes af kultur, trends og medier. 

Historisk har kropsidealer ændret sig markant. I renæssancens Italien (1400-1500-tallet) blev runde maver, fyldige hofter og bleg hud anset som skønne (Faktalink 2021), mens kvinder i Viktoria-tidens England (1837-1901) bar stramme korsetter for at opnå en ekstrem talje (Nationalmuseet og Sex & Samfund 2018). For mænd har idealet også ændret sig, særligt synligt i populærkulturen, hvor superheltekroppe er blevet mere muskuløse og markerede siden 1980’erne. Skuespilleren Henry Cavill afslørede eksempelvis, at han ikke drak vand i flere dage for at se mere muskuløs ud i rollen som "The Witcher" (People Magazine 2019, TV2 Nyheder 2024, Tiggermann 2012). 

Der er en tydelig kønsforskel i idealerne. Mænd forventes at være store, muskuløse og dominerende, mens kvinder skal være slanke, men samtidig have kurver bestemte steder og se evigt unge ud. Disse gammeldags idealer stammer fra konventionelle kønsroller, hvor mænd traditionelt har været beskyttere og forsørgere, mens kvinder er blevet vurderet på deres udseende og omsorgsevner (Videnskab.dk 2019). Problemet opstår, når disse idealer bliver forventninger, som alle skal leve op til, uanset om de ønsker det eller ej. Forskning viser, at kulturelle normer og forventninger til køn påvirker selvopfattelse og kropsbillede (Healthcare 2024). 

Skønheds- og kropsidealer har eksisteret i tusinder af år. De ældste kendte idealer er omkring 30.000 år gamle og ses i de såkaldte Venus-figurer, små statuer af kvinder med fyldige bryster, runde maver og brede hofter. Forskere mener, at disse figurer afspejlede et ideal, hvor en fyldig krop signalerede fødedygtighed og overlevelseskraft i en tid med fødevaremangel (University of Colorado 2020), hvilket også må anses som et urealistiske ideal. Dette viser, at idealer altid har været tæt forbundet med samfundets kontekst. I dag handler skønheds- og kropsidealer dog ikke om overlevelse, men snarere om et komplekst samspil mellem kulturelle normer, mediers fremstilling af kroppe og kommercielle interesser (Faktalink 2021). 

Medier og reklamer spiller en central rolle i at opretholde og videreføre idealerne. De fremstiller ofte et ensidigt billede af skønhed, hvor bestemte kropstyper, etniciteter og udtryk dominerer, mens andre ekskluderes eller anses for mindre betydningsfulde. Idealerne påvirkes også af nære relationer – for eksempel kan en forælders konstante fokus på vægt og udseende påvirke et barns syn på egen krop. En del af idealerne bliver også forbundet med sundhed, selvom denne kobling ofte er kulturelt bestemt frem for medicinsk baseret. I vestlige samfund er tyndhed f.eks. ofte ligestillet med sundhed, selvom undervægt og fejlernæring også kan være sundhedsskadeligt (Journal of Social and Clinical Psychology 2009; Psychological Science 2001).  
 
I de senere år er der opstået bevægelser som kropspositivisme og kropsneutralitet, der forsøger at udfordre skønhedsidealerne. Disse bevægelser arbejder for at udvide opfattelsen af, hvad der er smukt, samt at flytte fokus fra udseende til trivsel. Alligevel fortsætter idealerne med at påvirke, hvad vi anser som attraktivt og sundt, ofte styret af kulturelle normer og økonomiske interesser.

60%

af unge mellem 15 og 29 år enige eller meget enige i, at det er svært at leve op til kropsidealerne på sociale medier (Sex & Samfund 2024) 

54%

af unge mellem 15 og 29 år mener, at "perfekte" kroppe fylder for meget på deres sociale medier (Sex & Samfund 2024).

57%

af unge mellem 15 og 29 år ønsker ofte en mere trænet krop efter at have set andres kroppe på sociale medier (Sex & Samfund 2024) 

Den “perfekte” krop 

Vi har bedt ChatGPT give sit bud på en liste over skønheds- og kropsidealer for den “perfekte” krop i 2025. Kriterierne er bl.a. baseret på film, reklamer, kendte mennesker, sociale medier, samt fitness-, mode- og skønhedsindustrien. Vær opmærksom på, at det er helt igennem umuligt at se sådan ud - selv for dem, vi tror, ser sådan ud. 

Den “perfekte” mandekrop: Ekstremt muskuløs krop, markerede mavemuskler, v formet krop, symmetri, meget lav fedtprocent, glat hud, måske enkelte rynker, markeret kæbelinje, begrænset kropshår til bestemte steder (f.eks. skæg), meget høj og fysisk stor.    

Den “perfekte” kvindekrop: Tonet og tynd krop, flad mave uden naturlige fedtdepoter, timeglas figur, runde hofter og fyldig numse – uden strækmærker eller struktur i huden, store bryster – uden tegn på tyngdekraft, helt glat, ensfarvet og ung hud, store øjne, lille næse, høje kindben, store læber, langt, glat, skinnede hår - og intet kropshår lavere end øjenvipperne, mindre end mænd. 

Vi har dernæst spurgt ChatGPT, hvilke levende mennesker, den synes, lever bedst op til disse ekstremt snævre kropsidealer, hvortil den svarer skuespiller Chris Hemsworth og realitystjerne Kim Kardashian. Inden man slår sig selv i hovedet over ikke at ligne de to, så skal man huske på, at de heller ikke lever op til disse urealistiske idealer. Ingen kan nemlig leve op til at være “perfekte”, selv ikke de mennesker som mange andre kigger på og dyrker som et “ideal”.  

Derfor skal man også huske, at de billeder, man bliver præsenteret for af mennesker, der ser perfekte ud på film, tv, i blade og på sociale medier, heller ikke stemmer overens med virkeligheden. Disse billeder er resultatet af redigering på alle mulige måder - både fotoredigering, men også redigering/ modellering af kroppe f.eks. med makeup, styling, botox, fillers og plastic kirurgi. Alle må gøre med deres egen krop, som de vil. Vi skal dog huske, at de idealer, der bliver dyrket på f.eks. sociale medier, slet ikke findes i den fysiske verden.  

Der er som udgangspunkt ikke noget galt med redigeringsprogrammer som Photoshop eller Facetune. Deres formål er, at man kan ændre sit udseende på billeder. Det giver uendeligt mange måder at lege med udtryk på: man kan lave grøn hud, horn i panden eller 14 øjne. Det problematiske er, at alle bruger dem på samme måde. Redigeringen bliver brugt til at lave de samme øjne, næser, hager, kindben, hofter osv. Det bliver brugt til at ensrette kroppe, hvilket ikke bare styrker, at man kun kan se “rigtig” ud på én måde. Det styrker også, at man kun kan se “rigtig” ud på en måde, der faktisk ikke er muligt – uden at ændre sig selv (Kjølsen, Klæstrup, & Andersen 2017).  

Vær opmærksom på, at de to opstående lister tager udgangspunkt i det binære køn. Skønhedsidealer kan være endnu mere komplekse for LGBTQ+ personer, da de oplever et dobbelt pres, hvor de både skal leve op til konventionelle skønhedsstandarder og samtidig navigerer i de specifikke normer og forventninger, der findes inden for deres egne subkulturer (DR 2020). Det skal også tilføjes, at de ovenstående kropsidealer primært fokuserer på en able-body-æstetik eller en funktionsdygtig kropsæstetik. De repræsenterer et ideal og en kropsopfattelse, der favoriserer kroppe uden fysiske handicap eller funktionsnedsættelser (Information 2015).  

Kroppe med funktionsnedsættelser 

Mennesker med et handicap eller en funktionsnedsættelse ser sjældent kroppe som deres egne repræsenteret i medier og reklamer, hvilket kan føre til en oplevelse af eksklusion.  Der mangler forskning i, hvordan normer for kropsidealer specifikt præger unge med handicap, hvilket kan betyde, at deres udfordringer oftere overses (Muskelsvindfonden 2018). Foruden manglende repræsentation i medier, reklamer mm. møder mennesker med handikap eller funktionsnedsættelse en række begrænsninger, som gør, at de ikke har mulighed for at deltage på samme vis som mennesker, der passer ind i normen for, hvad en krop kan. Et eksempel på manglende tilgængelighed er steder, hvor man kun kan komme ind via trapper, hvilket gør rummet utilgængeligt for mennesker, der er kørestolsbrugere. Dette kan styrke mennesker med handikap eller funktionsnedsættelsers følelse af ikke at ‘passe ind’ i samfundets normer for, hvad en krop skal kunne.  

Mathias Faigh Larsen kulturformidler SDU og frivillig i Sammenslutningen Unge Med Handicap.
(Information 2021).  

“Hvad der er brug for, er en ny ømhed, der frigør kroppen fra alle formål og krav om, hvad en krop skal. Ikke en kropsaktivisme, der prøver at få alle kroppe til at fremstå perfekte. Men derimod én, der omfavner og viser sprækkerne i totaliteten: fejlenes ømhed. Sådan at sprækkerne åbner for at vise, hvad en krop altid kan. En ømhed, hvor kroppen med handicap opdager alt det, den kan, i stedet for alt det, man synes den skal kunne. Hvor man omfavner sin uperfekte krop. Og hvor sprækkerne lader lyset komme ind.” 

Vestlige skønhedsidealer 

Vestlige skønhedsidealer favoriserer europæiske træk som lys hud, glat hår og smalle næser. Disse er skabt og forstærket gennem kolonialisme, medier og modeindustrien, og har udviklet sig til et globalt ideal på tværs af kulturer og etniciteter, som mange forsøger at leve op til. Idealet ekskluderer og marginaliserer personer fra ikke-hvide baggrunde, som skal leve op til et skønhedsideal, de ikke kan se sig selv i. Det kan føre til internaliseret racisme, hvor mennesker med mørk hud føler sig tvunget til at tilpasse sig vestlige normer – f.eks. ved hjælp af hudblegningsprodukter og hårglatningsmetoder (Sekayi, Dia 2003).  
Det globale marked for hudblegningsprodukter blev værdisat til 71,2 milliarder kroner i 2021og vurderet til at vokse cirka 5 procent per år frem til 2030 (GVR 2021).  

Idealet om hvidhed kan spores allerede hos små børn. Et eksempel på, hvordan hvidhed bliver favoriseret, er vist gennem ‘Clarks dukketest’, som er et eksperiment udviklet i 1940’erneog gentaget mange gange siden med samme hovedresultat (DPU 2010). I eksperimentet præsenteres børn for dukker med brune og hvide hudfarver og bliver bedt om at vælge, hvilken én de synes er pænest, og hvilken én de helst vil lege med. Majoriteten af børnene vælger den hvide dukke fremfor den brune. Også majoriteten af børn med mørke hudfarver vælger den hvide dukke, hvilket kan ses som et udtryk for, at børn på tværs af hudfarver idealiserer hvidhed. Institut for Menneskerettigheder har lavet og filmet eksperimentet senest i 2008. Filmen kan ses her (Institut for Menneskerettigheder 2008).  

Årsagerne til denne favorisering af hvidhed er mange, men kan blandt andet forklares med en manglende repræsentation af brune børn i eksempelvis legetøj, børne-tv eller film. Hvis det er første gang, at det brune barn ser en dukke, der ligner hende/ham selv, virker det måske mere tilgængeligt at vælge den hvide dukke, som man er vant til at lege med i børnehaven. Et af de steder, hvor der er sket forandringer, er ift. repræsentation i tv-serier og film, hvor man nu kan se langt flere karakterer med fx afroamerikansk baggrund. I 2022 delte forældre videoer på sociale medier med deres brune og sorte børn, der så traileren for Disneys ‘Den lille havfrue’ for første gang, hvor Ariel blev spillet af den afroamerikansk skuespiller Halle Bailey. Børnenes reaktion, hvoraf mange udbrød ‘hun ligner jo mig’, viste med al tydelighed, hvor vigtig repræsentation er (Femina 2022).  
Der har også været modstand mod de vestlige skønhedsidealer blandt de, eksempelvis med bevægelsen “The Natural Hair Movement”, der opmuntrer afroamerikanske kvinder til at bære deres hår naturligt. En bølge, der også har sat spor i populærkulturen, hvor mainstream tv-serier og film er begyndt at have karakterer med afrohår og naturlige frisurer (Information 2020). 

Argumenter mod din kritiker

"Kropsidealer har altid eksisteret – de er ikke skadelige." 

Selvom kropsidealer nok altid har eksisteret, er det moderne pres for en "perfekt" krop er mere intens end nogensinde pga. sociale medier og reklamer. Undersøgelser viser, at kropsidealer påvirker unges mentale sundhed negativt. Ifølge Sex & Samfund er 28% af pigerne og 11% af drengene utilfredse med deres krop. Samfundets forventninger kan føre til lavt selvværd, angst og spiseforstyrrelser (Sex & samfund 2024). Desuden har 66% af pigerne og 33% af drengene undgået sociale aktiviteter på grund af negative tanker om deres egen krop (Pærspektiv 2025). 

"Det er op til den enkelte at vælge, om de vil lade sig påvirke af kropsidealer." 

Unge lever i en kultur, hvor idealiserede kroppe konstant præsenteres som normen. Ifølge en undersøgelse fra Sex & Samfund ønsker 57% af unge, at de havde en mere trænet krop, fordi de sammenligner sig med andre på sociale medier. Når kropspres er allestedsnærværende, er det svært for unge ikke at blive påvirket, selv hvis de prøver at ignorere det (Sex & Samfund 2024).  

"Jo sundere man lever, desto bedre – der er ingen ulemper ved at fokusere på kost og motion." 

Sund kost og motion har mange fordele, men for nogle kan det udvikle sig til et tvangspræget fokus, kendt som ortoreksi. Selvom ortoreksi ikke er en officiel diagnose, betegnes det som en uspecificeret spiseforstyrrelse, hvor besættelsen af sund mad får negative konsekvenser og kan føre til nedsat funktionsevne. Når sundhed styrer tilværelsen frem for at understøtte den, kan det resultere i stress, social isolation og forringet livskvalitet. Sundhed bør være en balanceret del af livet, ikke en begrænsning (Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade 2019).  

Hvordan påvirker idealerne unge? 

Krops- og skønhedsidealer fylder meget for mange unge. Faktisk fylder det så meget, at 18% af unge kvinder, 13% af unge mænd og 10% af kønsminoriteter er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop (Sex & Samfund 2024). Det er sjældent, at nogen direkte siger “du ser forkert ud” (selvom det sker. Især hvis man ser ud på en måde, der ligger uden for normerne). Til gengæld får vi det fortalt på en indirekte måde. 

Når vi hele tiden præsenteres for de samme ensrettede og polerede billeder af en slags kroppe på sociale medier, skaber det en sammenligningskultur, hvor vi vurderer vores egen værdi baseret på at se ud på en bestemt måde. Og når man ikke lever op til den bestemte måde, kan man udvikle krops-utilfredshed. Alle påvirkes ikke lige meget af idealerne omkring os, selvom det er svært helt at fjerne sig fra dem. Graden af den utilfredshed, man udvikler for sin egen krop, påvirkes af, i hvor høj grad man anser idealerne som relevante for en selv, ser det som vigtigt at leve op til dem, eller på en anden måde engagerer sig i dem. Jo mere man internaliserer idealerne, hvilket betyder, at man tager noget, som oprindeligt kommer udefra, og gør det til en del af sin egen måde at tænke, føle eller opføre sig på, jo stærkere kan sammenligningen med idealer påvirke ens kropsutilfredshed. I hvor høj grad man internaliserer skønhedsidealer, afhænger bl.a. af ens selvværd og ens grad af selvstændighed (Tiggermann 2012). Hvis du ofte ser billeder på sociale medier, der viser, hvordan en "perfekt krop" ser ud, kan du begynde at tro, at du også skal se sådan ud. Du internaliserer altså det ideal, selvom det egentlig bare er noget, samfundet har skabt. De internaliserede idealer kan også forstærkes, hvis man oplever at blive bekræftet positivt af sine omgivelser, når man lever op til idealerne. F.eks. når nogen bliver rost for at have tabt sig, forstærker det idealet om at være tynd.   

De ensrettede og urealistiske krops- og skønhedsidealer kan kobles med en række alvorlige konsekvenser for særligt unge menneskers liv og helbred.  

Mange fagfolk og foreninger mener, at der er en kobling mellem stigningen i tilfælde af personer med spiseforstyrrelse og den støt voksende eksponering af urealistiske kropsidealer fra populærkulturen og på sociale medier. Den store eksponering af bestemte kropsidealer kan være medvirkende til spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi, eller BED, samt kropsdysmorfi, dårligt selvværd, lav selvtillid, usunde spisevaner og/eller restriktive kostregimer (Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade 2025). Negative tanker og følelser om egen krop øger også risikoen for en række psykiske lidelser, herunder depression og angst (Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade 2018). Studier, der ser på sammenhængen mellem brug af sociale medier og kropsopfattelse over tid, har fundet ud af, at brugen af sociale medier ikke kun påvirker unges kropsopfattelse og bekymringer om spisning, lige efter de eksempelvis har set et billede på sociale medier, men helt op til 18 måneder efter eksponeringen (Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade 2018).  

Til trods for at piger og unge kvinder er overrepræsenterede i statikken om kropsutilfredshed, er mange unge mænd også påvirkede af de urealistiske kropsidealer. Der er kommet et øget fokus på unge mænds udseende, bl.a. gennem sociale medier. Særligt den meget trænede krop er blevet et ideal for unge mænd (Altinget 2024), og der er sket en markant stigning i brugen af anabolske steroider særligt blandt unge mænd, der gerne vil leve op til idealet om mænd som muskuløse og stærke. At tage steroider kan have alvorlige konsekvenser såsom hjerteproblemer og øget risiko for blodpropper (DR 2017).  
Undersøgelser viser også, at mange mænd med spiseforstyrrelser har vanskeligt ved at søge hjælp, og når de gør det, føler de sig ofte ikke inkluderet i de typisk rene kvindemiljøer, de placeres i (Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade 2025). 

Skønhedsidealer og kapitalisme 

Der kan tjenes mange penge på at sælge ting, der kan ændre på ens udseende. Store industrier indenfor mode, fitness, makeup, kosmetisk dermatologi (botox og fillers), plastikkirurgi, hårprodukter, hårfjerningsprodukter, hudpleje osv. tjener hundredvis af milliarder om året (McKinsey & Company 2023; McKinsey & Company 2024; Fortune Business Insigth 2025; SDU 2022). 

Der er mange penge at tjene på folks ønske om at ‘forskønne’, ‘foryngre’ eller ‘forandre’ sig selv i jagten på et bestemt idealiseret kropsbillede. Derfor bruger firmaer, der sælger eksempelvis skønhedsprodukter, også mange penge på reklamer og influencere, der viser et krops- og skønhedsideal, der er så urealistisk, at det ikke kan opnås uden at købe produkter og tjenester, der lover at "rette" kroppe eller udseende til det “perfekte” (Tiggermann 2012). 

I Norge har man forholdt sig juridisk til den kommercielle interesse i at skabe urealistiske skønhedsidealer. Den 1. juli 2022 trådte en ny lov i kraft, der bestemmer, at alle reklamer, hvor en persons kropsform, størrelse eller hud er blevet ændret ved retouchering eller anden redigering, skal markeres med et mærkat, så det tydeliggøres, at det ikke er et virkelighedstilsvarende billede (Forbrukertilsynet 2022).  

Formålet med loven er at modvirke det “kropspres”, som især børn og unge føler, ved at gøre forbrugeren opmærksom på, at personerne i reklamen ikke ser sådan ud i virkeligheden. Overholder man ikke loven, kan man straffes med bøder. 

Det er dog svært at sige, hvordan loven bliver håndhævet i praksis. Det er den norske forbrugerstyrelses ansvar, og de har ikke nogen officiel udmelding om, hvorvidt de har uddelt bøder eller andre sanktioner.  

Astri Elgethun, 16 år  
(NRK 2018).  

Vi vil ikke at nogen skal tjene penge på at nogen skal føle sig dritt (som lort) 

Krops- og skønhedsidealer på sociale medier 

I 2021 lækkede whistlebloweren Frances Haugen, der tidligere havde været ansat hos Meta (selskabet bag bl.a. Facebook og Instagram) over 10.000 dokumenter, der viste, at Meta var velvidende om, at deres indhold er skadeligt for unge (DR 2021).  

Ifølge lækket er Meta opmærksom på, at teenagepiger får et dårligt selvbillede af at være på instagram. Deres egne undersøgelser viste, at 32% af teenagepiger oplevede, at når de havde det dårligt med deres kroppe, blev det forværret af at være på Instagram. Af drengene oplevede 14%, at Instagram fik dem til at have det dårligere med sig selv. Deres egne undersøgelser viste også, at blandt instagram-brugere, der følte sig “uattraktive”, mente 40%, at følelsen var pga. Instagram. 

Der findes flere eksempler på, hvordan Instagrams algoritmer har ledt unge med spiseforstyrrelser til anoreksipromoverende indhold. Samtidig fandt Instagrams egne forskere, at de, der oplevede negative psykiske konsekvenser, havde sværere ved at løsrive sig fra platformen (Zetland 2021).  

Metas fund understøttes af andre studier, som peger på en tydelig effekt mellem brugen af instagram og et negativt forhold til egen krop og endda symptomer på spiseforstyrrelser (Body Image 2016). 

Sammenhængen mellem brugen af sociale medier og spiseforstyrrelser understøttes også af, at antallet af unge diagnosticeret med spiseforstyrrelser er fordoblet over de sidste 15 år. Det menes til dels at skyldes det stigende fokus på krop, vægt, udseende i samfundet og den sammenligningskultur, som især fylder på sociale medier (Momentum 2023).  

Danske unges påvirkning af sociale medier

En undersøgelse fra Sex og Samfund fra 2024 viser, hvordan danske unge påvirkes negativt af de sociale medier.

Find mere viden om unges forhold til krop af sociale medier her →

Kropspositivisme og kropsneutralitet 

Der findes modreaktioner på de urealistiske krops- og skønhedsidealer. En af dem er kropspositivismen. Bevægelsen startede tilbage i 1969, da Bill Fabrey stiftede National Association to Advance Fat Acceptance. I 1973 blev “the Fat Manifesto” skrevet af en feministisk gruppe i USA, som krævede lige rettigheder for tykke mennesker. I 1990’erne opstod begrebet “body positivity”, og bevægelsen begyndte at omfavne alle former for kroppe, der ikke passede ind i det snævre kropsideal (BBC 2025).  

Bevægelsen udfordrer og udvider de konventionelle kropsidealer ved at fejre alle kropstyper, størrelser, farver, funktionaliteter og udseender. Målet er at se alle kroppe som smukke og derved skabe et mere rummeligt syn på, hvad skønhed er. Det er påvist, at hvis man ser på kropspositivistisk materiale på sociale medier (altså alle mulige forskellige kroppe, der ikke er polerede), stiger ens tilfredshed med sin egen krop (Body Image 2023). Bevægelsen har fyldt meget på sociale medier med kampagner som #EffYourBeautyStandards og med rollemodeller som Tess Holliday, Ashley Graham og Lizzo.  

Kropspositivisme har også sneget sig ind i det kommercielle med f.eks. store kampagner og initiativer som DOVEs “real beauty”, der siden 2004 har benyttet kvinder, der ikke er modeller, i forskellige aldre, størrelser og hudfarver i deres ikkeretoucherede kampagner. Adidas lancerede også kampagnen “You Got This” i forbindelse med de Paralympiske lege i Paris 2024, med fokus på blandt andre para-atleter, som er atleter med fysisk, sensoriske eller intellektuelt handicap. Kampagnens budskab var at omfavne glæden ved sport og fokusere på den indre motivation frem for eksterne forventninger. Brugen af kropspositivisme i reklamer har bredt budskabet ud, men også modtaget en del kritik for at handle om kommericielle interesser. Kritikere mener, at bevægelsen er blevet kapret af store firmaer, der bruger den til at sælge deres produkter og tjene penge på budskabet, hvilket kan udvande bevægelsens autencitet (Vox 2018).  

Den kropspositivistiske bevægelse er blevet kritiseret for at have for meget fokus på det enkelte individs oplevelse af at være smuk og skulle elske sig selv. Især fordi studier viser, at det kan have en negativ effekt at “tvangs-elske” sin krop, fordi man føler, at man fejler, hvis man ikke mener det (Body Image 2022). Det er også påpeget, at kropspositivisme ikke tager højde for ydre faktorer som systematisk diskrimination, samtidig med at den ikke går op med ideen om, at skønhed i det hele taget bør være et mål, især for kvinder. Selvom rammerne for hvem, der er smuk, udvides, tillægges udseendet stadig stor værdi (The conversation 2022). 

Som alternativ til kropspositivismen opstår “kropsneautralitet” omkring 2015. Ideen bag kropsneutralitet er at flytte fokus væk fra kroppens udseende. Bevægelsen anerkender, at vi måske ikke elsker vores krop hvert eneste minut af hver dag, men understreger, at der ikke er noget galt med det. I stedet opfordrer tilhængere af kropsneutralitet os til at acceptere vores kroppe, som de er, og til ikke at straffe os selv, selvom vi ikke er, hvad samfundet anser som ’perfekte’.  Det er ikke så vigtigt, hvordan du ser ud, og om du elsker din krop - i stedet handler det om at se kroppen som et redskab til at leve og gøre ting i verden. Det vigtigste er, hvordan det føles at være inde i kroppen. Målet om “bare at være” trækker på ting som mindfullness og yoga, som studier har vist kan have en positiv effekt på ens kropsbillede (Body Image 2020). Generelt opfordrer bevægelsen til at tale mindre om kroppe og f.eks. ikke komplimentere andre så meget på deres udseende. Grundlæggende er målet at eksistere i kroppen uden at dømme eller have stærke meninger om, hvordan den ser ud. I denne forstand handler kropsneutralitet om accept (Videnskab.dk 2022).

Hvad kan du gøre?

Selvom vi nok hverken kan afskaffe skønheds- og kropsidealer eller helt fjerne os fra dem, kan vi alligevel gøre noget for, at de påvirker os så lidt som muligt.  

Det er særligt på sociale medier, at vi bliver eksponeret for de snævre kropsidealer. Hvis du er på sociale medier, kan du f.eks. begrænse, hvor meget du bliver eksponeret for uopnåelige idealer, bl.a. ved ikke at følge profiler på sociale medier med meget redigeret materiale. Et godt tip er også at stoppe med at følge profiler, der får dig til at have det dårligt med din krop, og huske på, at de fleste billeder, du ser, ikke er en repræsentation af virkeligheden, men ofte både er iscenesat og redigerede. Fyld i stedet dit feed med profiler, der inspirerer dig og giver dig en god følelse eller helt fjerner fokus fra at tænke over din krop. Følg evt. #BodyPositivity og/eller #BodyNeutrality på sociale medier, som kan vise dig inspirerende indhold, der udfordrer skønhedsnormer og fremmer selvaccept. Du kan også øve dig i at mærke din krop og fokusér på de ting, der føles rart, eller hvor du bare er til stede i nuet. Du kan også tale med dine venner om, hvordan I bliver påvirket af bestemte kropsidealer og øve jer i at give hinanden komplimenter for jeres handlinger frem for jeres udseende. 

Få hjælp

  • GirlTalk tilbyder anonym rådgivning og støtte til piger og unge kvinder, der kæmper med lavt selvværd, kropsbillede, stress eller mentale udfordringer. De har både chat- og brevkassefunktion, og de arbejder aktivt med at skabe et trygt rum, hvor unge kan tale om de svære ting i livet. 

    Læs mere →

  • Et anonymt rådgivningstilbud for unge, der har brug for nogen at tale med om deres følelser, kropsopfattelse eller andre problemer. 

    Læs mere →

  • LMS tilbyder rådgivning, støtte og information til personer, der kæmper med spiseforstyrrelser eller selvskade, samt deres pårørende. 

    Læs mere →

Find mere viden

    • L 26 Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring. (Indførelse af mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder og reklamefilm), 2024. Find den her.

    • Ungepanelets råd til sundhedsministeren, herunder afsnittene 5. ‘Eksponeringen af fiktive kropsidealer skal begrænses’ og ‘6. Den naturlige krop skal synliggøres’. Find dem her.

    • “Markedsføring rettet mod børn og unge”. Find lovgivningen her.

    • "Unges syn på krop og kropsidealer" Sex & Samfund 2023. Find den her.

    • “Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet” VIVE 2018. Find den her.

    • “Krop og udseendets betydning for unge i skolen : når den "rigtige" krop bliver adgangsbillet til fællesskabet”, Sex og Samfund 2025. Find den her.

    • “Kropumulig!: om sundhed, skønhed og selvværd”, Det Etiske Råd 2017. Find den her.

    • Kend din kropspolitik, Science Museerne, Aarhus Universitet 2020. Find udgivelsen her.

    • Brysternes Biografi, Byriel-Thygesen, M., Gyldendals forlag 2024. Lån bogen her.

    • Kvinde kend din krop: en håndbog, Gyldendal 2013. Lån bogen her.

    • Ærlige kvindekroppe i tekst og billeder, Maxmiling, H., Gad 2022. Lån bogen her.

    • TYK, Christensen, L. et al., Frydenlund 2013. Lån bogen her.

    • Kvinde elsk dig selv : en guide til selvaccept, Duveau L., Exlibris Media 2022. Lån bogen her.

    • Vægtløs : hvordan jeg stoppede krigen mod min krop, Meldal, A., Politiken 2022. Lån bogen her.

    • Besat af den perfekte krop, DR 2016. Se den her.

    • Dopede drømmekroppe: Hooked på steroider, DR 2024. Se den her.

    • Tykke Ida, DR 2017. Se den her.

    • Idas fede fatcamp, DR 2019. Se den her.

    • Line fikser kroppen, DR 2018. Se den her.

    • Influencerne og skønhedsoperationerne, DR 2024. Se den her.

    • Miss Perfect, DR 2018. Se den her.

    • Kropsidealer - en podcast fra UNICEF Danmarks Læringsunivers. Hør den her.

    • Start Snakken #5 - Kropsidealer med Ida Rud, Sex og samfund. Hør den her.

    • Tynd og glad?, dokumentar, P1 2020. Hør den her.

    • Er kropsidealer fake news?, Vi Unge 2023. Hør den her.

    • Unge og kropsidealer - spørg ungdomsforskeren, Idrættens Analyseinstitut 2021. Hør den her.

Bliv ambassadør

→ → →

Bliv ambassadør → → →

Forrige

UDDANNELSE OG ARBEJDSLIV
Næste

KØNSBASERET VOLD