LGBTQ+

Feminisme og LGBTQ+-rettigheder er forbundne bevægelser, der begge bekæmper systemisk ulighed og diskrimination. Kvinder og LGBTQ+-personer oplever ofte vold, sexisme og diskrimination globalt. Feminismen har traditionelt fokuseret på kønsbaseret ulighed, men ved at inkludere LGBTQ+-rettigheder anerkendes det, at undertrykkelse ofte krydser flere identiteter, såsom køn, seksualitet og kønsidentitet.

  • LGBTQ+ står for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Queer. Plusset indeholder en lang række andre identitetsbetegnelser, der adskiller sig fra heteroseksualitet og ciskønnethed. Vores forståelse af køn, identitet og seksualitet er i konstant udvikling, og derfor kommer der hele tiden nye betegnelser og forkortelser.

  • Diskrimination er negativ forskelsbehandling af en person på baggrund af fordomme om f.eks. deres etnicitet, køn, handicap, seksuelle orientering eller kønsidentitet. 

  • Hadforbrydelser er defineret i straffelovens §81, stk. 6 om hadtale og §266b om almindelige forbrydelser. Der er tale om en hadforbrydelse, når gerningspersonens motiv er baseret på offerets etnicitet, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. 

LGBTQ+ personers rettigheder

Danmark har taget vigtige skridt i anerkendelsen af LGBTQ+-rettigheder, bl.a. ved at indføre registreret partnerskab som et af de første lande i verden samt sikre retten til juridisk kønsskifte. Tiltagene har styrket LGBTQ+-personers juridiske ret til at leve deres liv frit, men der er fortsat områder, hvor ligestillingen skal forbedres. LGBTQ+ personers daglige oplevelser fortæller nemlig en mere nuanceret historie. Mange oplever diskrimination, enten gennem mikroaggressioner, såsom at blive stirret på i det offentlige rum, blive udsat for nedsættende kommentarer eller direkte hadforbrydelser og vold. 

LGBTQ+ personer har længe måttet kæmpe for at opnå rettigheder på lige fod med majoriteten. I 1933 blev homoseksualitet afkriminaliseret, og 48 år senere i 1981 fjernede man det som en psykisk sygdom (dengang kaldt homofili). Før afkriminaliseringen var det ulovligt og strafbart, hvis to mænd indledte et romantisk forhold. I 1970'erne begyndte LGBTQ+ personer i Danmark at organisere sig for at kæmpe for deres rettigheder. En vigtig milepæl kom i 1989, da Danmark blev det første land i verden til at indføre registreret partnerskab for homoseksuelle par. Et registreret partnerskab gav næsten de samme rettigheder som et heteroseksuelt ægteskab - på nær retten til at kunne adoptere, forældremyndighed over en partners barn eller kirkelig vielse. Denne historiske lovgivning viste vejen for andre lande og var et symbol på, at kærlighed ikke længere skulle defineres af køn. I 2012 blev ægteskab mellem to personer af samme køn lovligt, hvilket gav regnbuefamilier tæt på de samme juridiske muligheder som andre (Heede 2019). 

Retten til at være den, man er

Som det tredje land i verden og det første i Europa gjorde Danmark det muligt at få foretaget et juridisk kønsskifte i 2014, hvor man ændrer kønnet i sit pas og får et nyt CPR-nummer. Danmark var det første land i verden, der fjernede transkønnethed fra den nationale liste over psykiske lidelser i 2017. Transpersoner skal dog stadig gennem lange psykiatriske udredningsprocesser, før de kan få hormonbehandlinger eller kønsskifteoperationer (LGBT+ Danmark 2024). 

Selvom der er sket store fremskridt i de senere år, er der stadig mange, der møder uvidenhed og fordomme. Disse kan være alt fra små, men sårende bemærkninger til direkte diskrimination eller vold. Transpersoner er særligt udsatte for chikane, vold og diskrimination, hvilket går stærkt ud over deres mentale helbred (Als Research 2020, VIVE 2022). 

Mange transpersoner oplever en manglende social accept, hvilket kan føre til isolation, ensomhed, og tydelige tegn på mental mistrivsel.  Social accept er vigtig for alle mennesker og en afgørende faktor for trivsel, hvorfor mange transpersoners mentale sundhed er en stor udfordring. Ifølge en undersøgelse fra VIVE har transpersoner markant højere risiko for at opleve stress, angst og depression sammenlignet med den øvrige befolkning. Dette skyldes ofte en kombination af sociale stigma, manglende anerkendelse og frygten for at blive afvist eller udsat for chikane (Als Research 2020, VIVE 2022). 

LGBTQ+ personers levevilkår i Danmark

Selvom Danmark er kommet langt sammenlignet med mange andre lande, er der stadig langt, førend LGBTQ+ personer kan leve fuldt ligeværdige liv med de samme muligheder for livsudfoldelse. LGBTQ+ personer oplever stadig diskrimination og barrierer i sundhedssystemet, på arbejdsmarkedet, i skolesystemet og i det offentlige rum (Als Research 2019, VIVE 2022, VIVE 2024). Derfor er der stadig brug for opmærksomhed og handling for at sikre, at ingen diskrimineres på baggrund af deres køn eller seksualitet. 

Flere undersøgelser har vist, at LGBTQ+ personer generelt har ringere levevilkår end heteroseksuelle og ciskønnede. Flere LGBTQ+ personer giver udtryk for lavere livstilfredshed, mere ensomhed, dårligere søvn og helbred. De er ligeledes mere udsat for vold og diskrimination, både på deres uddannelser, arbejdspladser og i offentligheden. Ifølge Institut for Menneskerettigheder har 38 % af danske homo- og biseksuelle oplevet diskrimination på grund af deres seksuelle orientering, mens tallet for transpersoner og nonbinære er 64 % på grund af deres kønsidentitet. Særligt transpersoner og etniske minoriteter inden for LGBTQ+-miljøet er udsatte for diskrimination og hadforbrydelser, hvilket kan være en af årsagerne til, at de er overrepræsenterede i statistikker over dårlig mental trivsel. Kombinationen af kønsidentitet, seksuel orientering og/eller etnicitet kan gøre dem til mål for intersektionel diskrimination, hvor de både kan opleve diskrimination baseret på deres hudfarve, seksualitet og køn. 

Den lave trivsel og det forringede selvværd blandt LGBTQ+ personer kan også ses blandt unge. Ifølge en undersøgelse fra VIVE (2024) oplever en markant større andel af LGBTQ+ elever lav trivsel og lavt selvværd sammenlignet med deres jævnaldrende. Mange unge føler sig ikke trygge ved at henvende sig til deres lærere, hvis de oplever diskrimination eller chikane relateret til deres seksuelle orientering eller kønsidentitet (VIVE 2024). 

55% 

af danske LGBTQ+ personer undlader at holde deres partner i hånden i offentligheden (Als Research 2019).

64% 

af danske transpersoner og nonbinære har oplevet diskrimination på grund af deres kønsidentitet (Institut for Menneskerettigheder 2022).

35% 

af unge danske LGBTQ+ elever har inden for den sidste måned oplevet at blive mødt med fordomme, blive uretmæssigt diskrimineret, blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og modtage trusler om vold på deres grundskole (VIVE 2024).

Hadtale og hadforbrydelser

Hadtale og hadforbrydelser er stadig en virkelighed for mange, også i et land som Danmark. Hadtale sker både fysisk og online. En undersøgelse fra Danmarks Statistik har vist, at unge mellem 16-24 år oftere møder hadtale online sammenlignet med resten af befolkningen. I undersøgelsen svarer 64% af de unge, at hadtalen omhandler deres seksuelle orientering (Danmarks Statistik 2024). 

I dansk lovgivning defineres hadforbrydelser som strafbare handlinger, der er motiveret af fordomme eller had mod en bestemt gruppe, som offeret formodes at tilhøre. Det betyder, at en forbrydelse kan straffes hårdere, hvis det kan bevises, at den var motiveret af offerets etnicitet, religion, seksuelle orientering eller handicap (Institut for Menneskerettigheder 2023). Hadforbrydelser reguleres i to bestemmelser i straffeloven: i straffeloven § 81, stk. 6 fastsættes det, om en forbrydelse er begået med et hadmotiv, og § 266b anvendes ved hadtale.  

En hadforbrydelse er en forbrydelse motiveret af fordomme eller had for en bestemt gruppe, som gerningspersonen formoder, at offeret tilhører. Det kan f.eks. være, at et offer udsættes for vold på grund af sin etnicitet, køn, kønsidentitet, kønsudtryk, seksuelle orientering, handicap, religion eller lignende (Institut for Menneskerettigheder 2023). I dansk lovgivning er hadforbrydelser beskrevet i forbud mod hadtale, defineret i straffelovens § 81, stk. 6, og skærpede omstændigheder i strafudmålingen af almindelige forbrydelser i § 266b. Kan man bevise, at en forbrydelse er en hadforbrydelse, vil der altså falde en hårdere straf. 

Ifølge Justitsministeriets offerundersøgelse (2024) blev 20.000-27.000 danskere udsat for en hadforbrydelse i 2020-2023, på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, religion eller etnicitet (Justitsministeriet 2024). På trods af de høje tal blev kun 104 hadforbrydelser mod LGBTQ+ personer anmeldt til politiet i 2021 (Rigspolitiet 2023).   

Mange hadforbrydelser bliver ikke anmeldt enten af frygt for, at politiet ikke vil tage sagen alvorligt, eller pga. manglende information om hvordan man laver en anmeldelse. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er der store udfordringer på området, som har betydet, at vi ikke kender til hadforbrydelsers fulde omfang. Der sker f.eks. fejl i registreringen af anmeldelserne, fordi politiet ikke er forpligtet til at oplyse, hvorvidt offeret selv har oplevet det som en hadforbrydelse. Samtidig kritiserer Institut for Menneskerettigheder, at der ikke findes oversigter over, hvor mange mennesker, der årligt bliver dømt for hadforbrydelser, eller hvordan hadforbrydelserne håndteres i retssystemet. De manglende registreringer og domsoversigter er problematiske, fordi det kan svække offerets tilbøjelighed til at anmelde sagerne, at offeret ikke ser, at anmeldelsen nytter (Zuleta & Steffensen 2023).

LGBTQ+ rettigheder i et globalt perspektiv

LGBTQ+ rettigheder er meget forskellige fra land til land og er ofte centrum for politiske og kulturelle kampe. I nogle amerikanske stater opleves øgede restriktioner, som eksempelvis Floridas såkaldte "Don't Say Gay"-lov fra 2022, der forbyder undervisning om seksuel orientering og kønsidentitet i skoler (Burga 2023). Flere stater har også indført bogforbud, hvor litteratur med LGBTQ+-temaer fjernes fra biblioteker og undervisning, hvilket begrænser unges adgang til repræsentation og viden. I skoleåret 2023-2024 blev mere end 10.000 bøger bandlyst, hvoraf størstedelen omhandlede LGBTQ+-karakterer eller raceulighed (PEN America 2024). 

I Rusland har regeringen implementeret strenge anti-propaganda-love, der kriminaliserer offentlige udtryk for LGBTQ+-identitet under påskud af at beskytte traditionelle familieværdier og imødegå den faldende fødselsrate. Disse love har ikke blot ført til udbredt censur, men også skabt et miljø, hvor vold og diskrimination mod LGBTQ+-personer tolereres eller endda opmuntres (Reuters 2024, Katsuba 2023). 

I flere mellemøstlige lande er homoseksualitet kriminaliseret og kan straffes med fængsel eller endda dødsstraf. Qatar, der var vært for VM i fodbold i 2022, modtog skarp kritik for sin behandling af LGBTQ+-personer. Selvom Qatars myndigheder forsikrede, at alle tilskuere ville være sikre, blev LGBTQ+-symboler som regnbueflag fjernet fra stadions, og flere oplevede chikane fra sikkerhedsstyrker (Church 2022). 

På det afrikanske kontinent oplever LGBTQ+-personer ofte ekstrem diskrimination og vold. Uganda har i årevis været i fokus for sine anti-homoseksuelle love, og en nylig lovgivning har gjort homoseksuelle forhold strafbare med fængsel på livstid eller dødsstraf. Lignende love findes i lande som Nigeria, Sydsudan og Somalia, hvor stærke religiøse overbevisninger spiller en central rolle (Dobelsky 2022). Mange af disse anti-LGBTQ+-love er et levn fra kolonitiden, hvor europæiske kolonimagter kriminaliserede homoseksualitet, selvom det tidligere var accepteret. I takt med at flere lande tager et opgør med deres koloniale arv, ophæves disse love også. Et eksempel er Mauritius, der i oktober 2023 afskaffede en lov mod homoseksuelle forhold, som stammede tilbage fra det britiske styre i 1898 (Jormainen 2023). 

Forbud mod homoseksualitet

I dag er det ulovligt at være homoseksuel i 59 lande, hvor det straffes med dødstraf i 7. Selvom nogle lande har indført dødstraf i de seneste par år, er der overordnede fremskridt på det globale LGBTQ+ område. Flere lande har gjort det lovligt at være sammen med en person af samme køn.

På Equaldex holder man løbende øje med den globale udvikling indenfor LGBTQ+ på en række parametre. Du kan finde flere oversigter og statistikker her →

Kilde: Equaldex 2025

Kampen fortsætter

LGBTQ+ rettigheder er fortsat under pres globalt. Mange udsættes dagligt for diskrimination, chikane, vold og i værste fald dødsstraf på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet. Politisk og religiøs modstand fører ofte til tilbagerulning af rettigheder, men trods modgang sker der også fremskridt. Danmark forbedrer fx familiepolitikken og styrker indsatsen mod hadforbrydelser (Transportministeriets Ligestillingsafdeling 2022).

Globalt er homoseksualitet nu lovligt i 133 lande, og antallet af lande med anti-diskriminationslove er steget fra 32 i 2014 til 62 i 2024 (Bang 2023, Equaldex 2025). Thailand blev i 2024 det første sydøstasiatiske land til at legalisere homoseksuelt ægteskab, og i 2021 legaliserede Angola sex mellem homoseksuelle og forbød diskrimination af seksuelle minoriteter (Choi et al. 2024, Kieffer-Døssing 2021). Repræsentation i medier vokser også, særligt streamingtjenester har vist flere LGBTQ+ historier og identiteter. Det har betydet, at flere har kunnet spejle sig i autentiske og mangfoldige fortællinger. Dog viser undersøgelser alligevel, at LGBTQ+ serier oftere aflyses (Nielsen 2023). 

Hvordan du kan være med til at gøre en forskel

Danmarks historie med LGBTQ+ rettigheder er en historie om mod, kærlighed og solidaritet. Unge mennesker spiller en vigtig rolle i at forme fremtiden og skabe et samfund, hvor alle kan være sig selv uden frygt for fordømmelse. Det handler om at stå sammen mod diskrimination og fejre diversitet. 

Hvis du ikke definerer dig som LGBTQ+, kan du stadig deltage i kampen som allieret. Som allieret kan du gøre en forskel ved at være åben overfor andre, støtte LGBTQ+ rettigheder, blive opmærksom på dine egne fordomme, sige fra over for trans- og homofobi og stå op for dem, der bliver behandlet uretfærdigt. 

Argumenter mod din kritiker

"LGBTQ+ rettigheder er en overdrivelse – alle har allerede lige rettigheder i Danmark."

Selvom lovgivningen beskytter mod diskrimination, oplever mange LGBTQ+ personer stadig ulighed og diskrimination. For eksempel viser undersøgelser, at LGBTQ+ personer oftere bliver udsat for hadforbrydelser og diskrimination på arbejdsmarkedet (Als Research 2019, VIVE 2022). På den måde er lige juridiske rettigheder ikke altid det samme som lige vilkår i praksis. 

"LGBTQ+ personer presser deres agenda på os og vores børn, især i skolerne."

Undervisning om LGBTQ+ handler ikke om at "presse" en agenda, men om at fremme forståelse og respekt for forskellighed og samtidig sikre trygge rammer for alle elever. Det er skrevet ind i folkeskolernes formålsparagraf, at skolerne har ansvar for at sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor alle oplever at blive inkluderet. Her anbefaler både Styrelsen for undervisning og kvalitet, Sex & Samfund og Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, at man i undervisningen taler bredt om køn og seksualitet (Sex & Samfund u/å). 

"Det er unaturligt og imod traditionerne."

Begrebet "naturligt" er kulturelt og historisk betinget, og LGBTQ+ personer har eksisteret i alle samfund og tidsperioder. Traditioner ændrer sig over tid, som vi har set med kvinders stemmeret og andre rettigheder. Accept af LGBTQ+ personer er blot en fortsættelse af denne udvikling (Pickett 2020).

Få hjælp

  • Et gratis fællesskabstilbud for unge under 18 år, hvor man kan møde andre unge, der bryder med normerne for køn og/eller seksuel orientering. 

    Find dem her

  • Gratis juridisk rådgivning til personer, der har oplevet diskrimination 

    Tlf.: 32 69 86 66, mandag-torsdag kl. 12.00-15.00

    Find dem her

  • Anonym og gratis telefonisk rådgivning til personer berørt af vold i nære relationer 

    Tlf.: 1888

    Find dem her

  • Rådgivning og hjælp til at anmelde hadforbrydelser  

    Find dem her

  • Rådgivning til LGBTQ+ personer 

    Tlf.: 33 13 19 48 

    Find dem her

  • Støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre af kriminalitet og ulykke 

    Tlf.: 116 006

    Find dem her

  • Rådgivning og netværkstilbud til minoritetsetniske LGBT+ personer 

    Find dem her

Find mere viden

    • Politisk handlingsplan for LGBT 2022-2025, Transportministeriets ligestillingsafdeling 2022. Find den her.

    • Notat om forstærkning af politiets indsats over for hadforbrydelser, Institut for Menneskerettigheder 2023. Find den her.

    • “Hadforbrydelser 2022 - Rigspolitiets årsrapport vedr. hadforbrydelser”, Rigspolitiet 2023. Find den her.

    • “Interkøn - En kvalitativ undersøgelse af erfaringer med variationer i kønskarakteristika”, VIVE, 2022. Find den her.

    • “Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse”, VIVE, 2022. Find den her.

    • “LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination”, VIVE 2023. Find den her.

    • “LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet”, Als Research 2019. Find den her.

    • “LGBT+ personers vilkår, trivsel og rettigheder på arbejdsmarkedet gennem 75 år”, LGBT+ Danmark & FIU-Ligestilling 2023. Find den her.

    • “The Push for Change - Examining LGBTQ+ representation in media and advertising”, Nielsen 2023. Find den her.

    • “Udsathed for vold og andre former for kriminalitet”, Justitsministeriet 2024. Find den her.

    • “Undersøgelse af udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBT-identitet i Danmark”, Als Research 2020. Find den her.

    • Equality Index af Equaldex. Find den her.

Bliv ambassadør

→ → →

Bliv ambassadør → → →

Forrige

FEMINISME
Næste

ABORT