ABORT

I Danmark har retten til at få foretaget en provokeret abort været en central del af kvindekampen i årtier, inden fri abort blev legaliseret i 1973. I 2024 blev der skrevet historie, da et flertal i Folketinget blev enige om at hæve abortgrænsen til 18. graviditetsuge - et markant skridt for reproduktiv frihed. Internationalt kæmper millioner af feminister hver dag for at sikre samme rettigheder, da mange lande stadig har strenge abortrestriktioner, der tvinger gravide til usikre og farlige alternativer. Abortrettigheder er derfor både en sundheds- og ligestillingskamp. 

  • Fri abort betyder, at en gravid frit har ret til at afbryde en graviditet uden at opfylde specifikke betingelser eller søge godkendelse fra myndigheder, læger eller andre instanser ud over den rent medicinske vurdering. Hvis man bor i Danmark og er tilmeldt folkeregistret, er det gratis at få foretaget en abort – både medicinsk og kirurgisk - frem til udgangen af 12. graviditetsuge (Mødrehjælpen 2024).  Fra 1. juni 2025 træder den nye abortlov i kraft, og abortgrænsen udvides til og med uge 18 og gælder også for 15-17-årige. 

  • Der findes to primære abortmetoder: medicinsk og kirurgisk. En medicinsk abort indebærer, at man tager piller, der afbryder graviditeten, og anbefales typisk inden 9. graviditetsuge. En kirurgisk abort udføres ved, at lægen udvider livmoderhalsen og fjerner graviditetsvævet ved hjælp af sug. Denne metode anvendes ofte efter 9. graviditetsuge. Man vælger sammen med lægen eller sygeplejersken den metode, der passer bedst (Hvidovre Hospital 2024). Er man i tvivl om, hvorvidt man ønsker en abort eller ej, kan man få rådgivning hos egen læge eller et af de eksisterende rådgivningstilbud - Få hjælp.

  • I Danmark har gravide over 18 år ret til fri abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. Hvis man er under 18 og ønsker en abort, kræver det på nuværende tidspunkt, at man får sine forældres eller værges samtykke. Hvis ens forældre eller værge ikke vil underskrive samtykket, kan man ansøge om tilladelse ved abortsamrådet i sin region (Sundhedsstyrelsen 2023). I 2024 blev der indgået en politisk aftale, der betyder, at 15-17-årige fremover skal kunne få foretaget abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra abortsamrådene. Loven forventes at træde i kraft d. 1. juni 2025 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2024).

Abortens historie i Danmark

Kampen for fri abort i Danmark var en central del af den bredere kvindekamp i det 20. århundrede, hvor kvinder krævede ligestilling og kontrol over egen krop. Før 1973 var abort kun tilladt under særlige omstændigheder, og beslutningen lå hos en lægekommission, hvilket fratog de gravide muligheden for selv at bestemme over deres kroppe. Allerede i 1920’erne begyndte debatten at tage form med pionerer som forfatter Thit Jensen og lægen J. H. Leunbach, der arbejdede for at sikre prævention og hjælp til kvinder. I 1929 fremsendte 8.000 arbejderkvinder det første officielle krav om fri abort til regering og folketing (Rigsarkivet 2024). 


I 1960’erne og starten af 1970’erne blev kampen for fri abort intensiveret. Unge fra Dansk Kvindesamfunds københavnske ungdomskreds med bl.a. Tine Bryld i spidsen erklærede i 1967, at de ville arrangere abortrejser til Polen og England. Rejserne blev dog aldrig ført ud i livet, og ungdomskredsen nedlagde sig selv. Udbryderne dannede foreningen Individ og Samfund, som var forløber for Rødstrømpebevægelsen. Individ og Samfund lavede plakataktioner, åbnede et rådgivningskontor, udgav en pjece om udførelse af hjemmeabort og arrangerede abortrejser, så gravide danskere kunne få foretaget en abort i lande, der tillod det (Rigsarkivet 2024).  

I 1973 resulterede årtiers kamp i, at Folketinget vedtog Loven om Svangerskabsafbrydelse, som gav kvinder ret til fri abort op til 12. graviditetsuge. Loven blev en milepæl for kvinders rettigheder og et symbol på social og kønsmæssig frigørelse. I 2024 blev endnu en historisk ændring forhandlet igennem, da et flertal i Folketinget blev enige om at hæve abortgrænsen til 18. graviditetsuge. Samtidig bliver aldersgrænsen sænket, så gravide på 15-17 år også kan få foretaget en abort uden forældres samtykke. 

Kampen for fri abort har på den måde været en lang proces præget af aktivisme, politisk pres og kulturelle forandringer. Retten til abort er i dag en grundlæggende del af retten til at bestemme over egen krop, men arbejdet for at beskytte og udvide denne ret fortsætter. 
 
Kort historisk tidslinje: 

  • Før 1866: Kvinder dømmes til døden for abort, anses som mord. 

  • 1866: Dødsstraf erstattes af op til otte års fængsel. 

  • 1920: Abortdebat starter i Danmark, inspireret af Ruslands frie abort. 

  • 1930: Fængselsstraffen sænkes til to år. 

  • 1937-39: Første svangerskabslov vedtages for at reducere illegale aborter. Abort tilladt ved helbredsrisiko, arvelige lidelser eller voldtægt. 

  • 1956: Loven revideres; Mødrehjælpen får ansvar for seksualundervisning. 

  • 1967: SF foreslår fri abort flere gange uden succes. 

  • 1973: Fri abort indføres op til uge 12. Aborttallet stabiliserer sig på 15.000-20.000 om året. 

  • 2023: 50-års jubilæum for fri abort i Danmark.  

  • 2024: Politisk aftale om at hæve abortgrænsen til udgangen af 18. graviditetsuge, at tillade aborter for 15-17-årige uden forældres samtykke og sammenlægge de regionale abortsamråd til ét nationalt abortsamråd.  

Find en tidslinje over kampen for den frie abort i Danmark hos Rigsarkivet her, og en tidslinje over abortlovgivning i Danmark her.

48%

af danskerne støttede i 2023 forslaget om at hæve abortgrænsen til 18. uge (Sex & samfund 2023). 

78%

af de aborter, der blev udført i Danmark i 2022, skete inden 8. graviditetsuge (Sundhedsdatastyrelsen 2023). 

Abortgrænsen bliver 18. uge 

Siden 1973, hvor abort blev lovlig i Danmark, og indtil 2024 har abortgrænsen været ved udgangen af 12. graviditetsuge. Denne lovgivning har ikke været ændret, siden den blev stemt igennem i 1973, og grunden til, at grænsen var ved netop 12. uge, var, at man dengang foretog alle aborter kirurgisk, hvor der efter uge 12 var større risiko for komplikationer (Komiteen for Sundhedsoplysning 2022).  

I 2024, hvor man året før havde fejret 50-års jubilæet for den fri abort i Danmark, blev der indgået en politisk aftale om at hæve abortgrænsen til udgangen af 18. graviditetsuge (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2024). Dette skete bl.a. på baggrund af Etisk Råds anbefaling om at hæve grænsen til 18. graviditetsuge (DR 2023) samt en række kampagner og anbefalinger fra blandt andre Abortalliancen, Sex og Samfund og en række kvinderettighedsorganisationer, herunder Dansk Kvindesamfund, der argumenterede for at hæve abortgrænsen.  

Det skabte en masse debat, som primært handlede om, hvorvidt det var etisk forsvarligt at afbryde en graviditet til og med 18. uge. Dog var dette allerede praksis inden lovændringen, hvor omkring 600 kvinder hvert år fik en provokeret abort efter uge 12 (Altinget 2023).   

Det er både medicinsk muligt og sikkert for den gravide at få foretaget en abort efter uge 12. Samtidig blev det vurderet af Etisk Råd, at det også er etisk forsvarligt, da et foster først er levedygtigt udenfor livmoderen efter uge 22, og at der med den nye 18. ugers grænse er en klar afstand til denne ’levedygtighedsgrænse’ (Videnskab.dk 2023).  

En række politikere, sundhedsfaglige eksperter og rettighedsorganisationer, heriblandt Dansk Kvindesamfund, argumenterede for at hæve grænsen yderligere til 22. uge for at sikre gravides fulde selvbestemmelse over egen krop. 12 professorer i gynækologi-obstetrik mente, at man ved at hæve den frie abortgrænse til 22. uge kunne sikre, at de få kvinder, som i dag får afslag på en sen abort, ikke tvinges til at rejse til et af de lande, hvor det er muligt at få afbrudt den graviditet, de ikke ønsker. Fra et fagligt synspunkt er der få omstændigheder, som taler for 18 frem for 22 uger som ny grænse for fri abort, ifølge de sundhedsfaglige eksperter (Altinget 2024). Enhedslisten foreslog, som det eneste parti, at hæve abortgrænsen til 22. uge. Etisk Råd diskuterede dog primært en hævelse af abortgrænsen fra 12 til 18 uger, ikke en hævelse til 22 uger.  

Rosa Lund
Retsordfører, ligestillingsordfører mm., MF Enhedslisten.
(DR 2023)  

"Det kan simpelthen ikke passe, at vi her i 2023 stadig lever i en verden, hvor der er andre mennesker, der skal bestemme over kvindens krop. Nu må det simpelthen være på tide, at kvinden får ret til sin egen livmoder".

En række konservative og religiøse stemmer havde modstand mod at hæve abortgrænsen, hvilket understreger, at der også i et land som Danmark, hvor vi har relativt fri adgang til abort, og majoriteten af befolkningen går ind for fri abort, stadig findes abortmodstand (Altinget 2023).  

Før lovændringen kunne man dog kun få foretaget en abort efter uge 12, hvis man fik godkendelse af et abortsamråd. I abortsamrådene sidder en speciallæge i gynækologi, en speciallæge i psykiatri eller socialmedicin og en socialrådgiver eller en jurist (Sundhedsstyrelsen, 2023). De regionale abortsamråd har fået kritik fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder, da forskning har vist store forskelle i sagsbehandlingen i de fem regioner (Institut for Menneskerettigheder 2023). 

Efter lovændringen er det stadig muligt at få foretaget en abort efter grænsen på 18. uge, hvilket kaldes en senabort.  Hvis man ønsker en abort efter udgangen af 18. graviditetsuge, skal man med den nye abortlovgivning stadig søge om tilladelse hos et abortnævn (fra 1. juni 2025). Før den nye abortlovgivning træder i kraft, skal man ansøge om tilladelse hos et af de fem regionale abortsamråd. Det ses derfor som en forbedring af de uønskede gravides retssikkerhed, at de fem regionale abortsamråd nu sammenlægges til ét fælles abortnævn, så det er samme instans, der afgør ansøgningerne om abort efter 18. uge.  

Herudover blev det vedtaget at styrke vejledningen og rådgivningen til gravide, så man er bedre klædt på til at træffe en beslutning om at afbryde eller fortsætte graviditeten. Derudover skal der fremover tilbydes mere og kvalificeret rådgivning til de kvinder, der har brug for støtte efter en abort og til kvinder, som får afslag på senabort i Abortnævnet (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2024). 

Selvom meget af debatten handlede om senaborterne, foretages langt de fleste aborter faktisk tidligere. 78% af de aborter, der blev udført i 2022, skete inden 8. graviditetsuge, dvs. 4 ud af 5 aborter. Det tilsvarende tal i år 2012 var 60%. Tallene viser også, at andelen af aborter, der sker i 8.-11. uge, lå på 17% i 2022. Det er halvt så mange som i 2012. 

”Det er et af de store skift, vi ser, i hvordan aborter foregår. En væsentlig årsag er formentlig, at flere aborter i dag foregår medicinsk, så man ikke længere skal vente på en operation,” siger Mette Keis Jepsen, som er afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen (Sundhedsdatastyrelsen 2023). 

 

Aldersgrænsen for fri abort 

Siden 1973, da aborten blev fri i Danmark, har aldersgrænsen for abort været 18 år. Det betyder, at gravide under 18, der ønsker en abort, skal have deres forældres eller værges samtykke for at få tilladelse til abort. Hvis ens forældre eller værge ikke vil underskrive samtykket, kan man dog godt få tilladelse til abort ved at ansøge abortsamrådet i sin region. Med den nye abortlovgivning ændres aldersgrænsen for fri abort, så15-17-årige fremover kan få foretaget en abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra abortsamrådene. Loven træder i kraft 1. juni 2025 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2024) og sikrer, at gravide ned til 15 år, som også er den seksuelle lavalder, får større selvbestemmelse over deres egen krop og deres fremtid. Det giver derved mening at tillade selvbestemmelse ift. abort, når man tillader selvbestemmelse til at have sex. Antallet af aborter blandt den yngre aldersgruppe er dog faldet over en årrække. I 2022 fik de 15- 24-årige 4.500 aborter. Det tilsvarende tal i 2012 var 6.800.  
 
”Vi kan se, at der særligt blandt de unge er sket et skift, hvor færre får aborter. Vi kan ikke sige hvorfor, men det kan muligvis hænge sammen med et øget salg af nødprævention. Der er dog tale om håndkøbsmedicin, så vi har ikke aldersoplysninger om køberne,” siger Mette Keis Jepsen. 
 
Salget af nødprævention (også kaldet fortrydelsespiller) er steget over tid, og især siden det blev håndkøbsmedicin i 2015. I 2022 blev der solgt 144.000 doser nødprævention mod 101.000 doser i 2012 (Sundhedsdatastyrelsen 2023).   

Når man ser på det samlede antal aborter, så har det ligget nogenlunde stabilt de seneste 5 år. Hvor der i 2022 var 14.700 aborter, så var antallet i 2017 på 14.500. Hvis man ser længere tilbage, så er aborttallet faldet. I 2012 blev der foretaget 16.500 aborter. Generelt er antallet af aborter faldet kraftigt over tid fra toppunktet i 1975, hvor der blev udført 27.900 aborter (Sundhedsdatastyrelsen 2023).  Det punkterer et typisk anti-abort argument om, at abort bliver brugt uansvarligt i stedet for prævention.  

Myte eller fakta?

  • Fakta: Abort er sjældent en beslutning, der træffes let eller som en erstatning for prævention. Forskning viser, at de fleste, der får en abort, allerede brugte prævention, men at det fejlede (f.eks. kondom, p-piller eller spiral). Abort er ofte sidste udvej og sker efter grundige overvejelser af ens livssituation, økonomi eller helbred (Sundhedsstyrelsen 2010).  

  • Fakta: I lande som Danmark, hvor aborter er lovlige og regulerede, er risikoen for alvorlige komplikationer ekstremt lav. Medicinske aborter (ved brug af piller) og kirurgiske aborter udført på hospitaler er blandt de mest sikre medicinske procedurer. Abort er en risikabel procedure, når den ikke udføres korrekt og under ordnede, hygiejniske forhold. Det er typisk i lande, hvor abort er ulovligt, hvilket udgør en stor sundhedsfare for kvinden (WHO 2024).  

  • Fakta:  Sundhedsstyrelsen har i en rapport fra 2023 vurderet de sundhedsfaglige aspekter ved ændringen af abortgrænsen til uge 18 og konkluderer, at fosterets evne til at opleve smerte først udvikles senere i graviditeten (Sundhedsstyrelsen 2023). Videnskabelige studier viser, at fosteret først udvikler evnen til at opleve smerte efter ca. uge 24 af graviditeten. 

Spiralsagen i Grønland 

Hvor fri abort repræsenterer en kamp for retten til selvbestemmelse over egen krop, er det for nyligt blevet afsløret, hvordan kvinders rettigheder til netop dette er blevet krænket i Grønland under dansk styre. Antikonceptionssagen (spiralsagen) handler om opsættelsen af spiraler (præventionsmiddel) uden samtykke på grønlandske piger og kvinder i 1960erne og 1970erne – men også i nyere tid (Information 2023).  

I 1960erne og 70erne opsatte danske læger omkring 4500 spiraler på næsten halvdelen af de piger og kvinder, som var i den fødedygtige alder i Grønland. Spiralerne blev opsat på piger helt ned til 12-årsalderen og ofte uden hverken pigernes eller forældres samtykke eller endda viden herom (Advokatsamfundet 2023).  

Disse praksisser har haft alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for de berørte, herunder fysiske smerter, psykiske traumer og i nogle tilfælde ufrivillig barnløshed.  

I lyset af afsløringerne er to undersøgelser af sagen i gang. En undersøgelse er Danmark og Grønland fælles om, mens Grønland selv undersøger sager, hvor grønlandske piger og kvinder fik sat spiral op uden samtykke fra 1992 og frem, da Grønland dengang overtog ansvaret for eget sundhedsvæsen (Berlingske 2024). Den grønlandske regering undersøger også, om der er brud på menneskerettighederne, hvilket Danmark har afvist at undersøge (Kristeligt Dagblad 2024).  
Flere mener dog, at det er et brud på menneskerettighederne, bl.a. Institut for Menneskerettigheder (Institut for Menneskerettigheder 2022). Undersøgelserne forventes færdige i maj 2025. 

Sagen viser, hvordan kvinders reproduktive rettigheder, selvbestemmelse og kontrol over egen krop kan krænkes på forskellig vis og efterlade traumer for de enkelte kvinder og familier såvel som kollektive traumer for et helt land.  

Internationale Perspektiver 

Adgangen til abort er en vigtig rettighed. Selvom der ikke er vedtaget en egentlig ret til abort i de internationale menneskerettighedskonventioner, har flere forskellige internationale instanser og organisationer taget stilling til abort i relation til andre menneskerettigheder. Flere FN-dokumenter værner om gravides ret til selv at vælge, hvis og hvornår hun vil føde et barn. Det gælder bl.a. FN’s Kvindekonvention (1979), FN’s Verdenskonference om Befolkning og Udvikling (1994), og deklarationen fra FN’s 4. kvindekonference (1995). 

Reproduktive rettigheder betragtes i dag som grundlæggende menneskerettigheder, der blandt andet er beskyttet som en del af retten til sundhed og retten til respekt for privatlivet (Institut for Menneskerettigheder 2023). Love, der nægter abort, er derfor i konflikt med gravides menneskerettigheder, herunder også retten til liv, personlig frihed og frihed fra grusom og nedværdigende behandling. 

I mere end 100 lande i verden er adgang til abort stærkt begrænset. 111 millioner kvinder i den reproduktive alder bor i lande uden adgang til abort uanset årsagen. Mange lande tillader kun abort ved specifikke årsager som f.eks. voldtægt eller incest. Andre tillader kun abort, hvis den gravides liv er i fare som følge af graviditeten. I Europa har Malta og Andorra totalforbud mod abort, imens Polen har en meget begrænset adgang til abort.  

Da Danmark indførte fri abort i 1973, fulgte Færøerne ikke trop, men de beholdt den danske lovgivning, der blev indført i 1956, som er en tilpasning af et abortforbud tilbage fra 1937 (Amnesty 2022). På Færøerne er den gamle danske abortlov fra 1956 altså fortsat gældende, hvilket betyder, at en gravid skal have været udsat for voldtægt eller incest, hendes helbred være truet, eller der skal være stor risiko for alvorlige arvelige sygdomme for barnet, før hun kan få tilladelse til abort. Derudover er det op til den enkelte læge at bestemme, om han eller hun ønsker at foretage aborten (Information 2022).  

I 2024 var abortlovgivningen til afstemning i det det færøske Lagting, hvor det næsten lykkedes at sikre fri abort indtil 12. graviditetsuge. 15 stemte for og 15 stemte imod, hvilket betød, at forslaget blev stemt ned. Dermed er det fortsat loven fra 1956, der dikterer abortreglerne på Færøerne. (DR, 2024).  

Ca. 9% af de færøske kvinder har fået foretaget en abort, hvilket er markant mere end de officielle statistikker for aborter på Færøerne. Det skyldes, at mange uønskede gravide må rejse til f.eks. Danmark for at få foretaget en abort (Folketinget 2022-2023). 

Adgang til abort i verden

Center for reproductive rights indsamler løbende viden om abortlovgivninger i verden. Diagrammet viser andelen af kvinder i den reproduktive alders adgang eller manglende adgang til abort.

Find ‘Map of the Worlds abortion Laws’ her →

Usikre aborter 

Flere studier har vist, at et forbud mod eller en begrænsning af adgangen til abort ikke afholder gravide fra at få foretaget dem. Konsekvensen bliver i stedet, at sikker abort kun er tilgængeligt for dem, der har penge til at betale for at rejse et sted hen, hvor det er lovligt. Der sker også en stigning i antallet af usikre aborter.  
En usikker abort foretages ofte af ikke-uddannede personer og i mange tilfælde i ikke-hygiejniske miljøer, f.eks. kældre eller gyder. Ofte er det også med farlige metoder såsom at slå på maven, at indtage giftige stoffer eller urter, eller brug af ikke-certificeret medicin. Der er mange risici ved at få foretaget en usikker abort, herunder infektioner, alvorligt blodtab eller skader på den gravides organer. WHO estimerer, at 45% af alle foretagne aborter globalt er usikre, og 23.000 gravide årligt dør som resultat af usikre aborter (Center for Reproductive Rights WHO). 53,8% af usikre aborter udføres i lavindkomstlande.  
Restriktiv abortlovgivning har desuden konsekvenser i form af stigma, skam og diskrimination, selvom viden om disse dynamikker er begrænset. At få udført en abort kan være knyttet til udstødelse eller andre negative sociale sanktioner fra familie og/eller lokalsamfund samt kønsbaseret vold. Økonomiske konsekvenser af restriktiv abortadgang kan være tungtvejende, særligt for de mest sårbare grupper i form af omkostninger til at betale for den ulovlige behandling og/eller rejseomkostninger til et sted, hvor der er adgang til abort (Bibliotek for læger 2023). At gennemføre graviditeten mod sin vilje medfører ikke bare økonomiske konsekvenser for den gravide og familie, men ofte også store psykiske og fysiske konsekvenser for helbredet og velvære. 

Abortmodstand 

Adgangen til fri og gratis abort er en fundamental rettighed, som er under pres i flere lande. I USA har den amerikanske højesteret omstødt Roe vs. Wade, som var en historisk afgørelse, der siden 1973 ellers har været ensbetydende med retten til sikre og lovlige aborter i USA (Amnesty 2024). Dette betyder, at en række stater enten har indført forbud mod abort eller har gjort abort umuligt i praksis, f.eks. ved at lukke alle klinikker i staten (Information 2023).  
Ser man mod Polen, besluttede den polske forfatningsdomstol i 2020 at stramme abortloven yderligere. I dag er det kun lovligt at få foretaget en abort, hvis den gravides helbred eller liv er i fare, eller hvis den gravide har været udsat for et seksuelt overgreb (Sex og samfund 2023). Dette viser, at adgangen til fri abort er en rettighed, som ikke kan tages for givet, og er en rettighed, der kan fjernes igen.  

Udover USA og Polen, hvor der er sket en direkte tilbagerulning af rettigheder, peger abortaktivister også på, at abortrettigheder er truet i en række europæiske lande som Rumænien, Ungarn, Kroatien, Slovakiet og Italien (Information 2021). Det er en bølge, som i høj grad er skabt af konservative, religiøse grupper fra USA, Rusland og Europa, som forsøger at trække tæppet væk under menneskerettigheder, især reproduktive rettigheder, men også LGBT+-rettigheder. En rapport fra European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rights (EPF) viser, hvordan disse grupper ved hjælp af store økonomiske midler opnår stadig mere indflydelse via kampagner, politisk lobbyarbejde og juridiske slagsmål om abortrettigheder ved domstolene (EPF 2021). 

Neil Datta,
Leder af European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rights (EPF). 

“Disse grupper har enorme midler til rådighed, og de bruger dem til at bekæmpe abortrettighederne i flere lande, og skaber usikkerhed om rettigheder, som vi ellers troede var sikre”

Fremskridt for den fri abort   

Selvom der fortsat er mange lande, hvor der ikke er adgang til fri abort, er der også fremskridt at finde. I Chile afskaffede man i 2017 totalforbuddet mod abort, i Irland afskaffede man i 2018 det næsten totale abortforbud, og det samme skete i Nordirland i 2020. I Argentina stemte kongressen i december 2020 ja til en lov, der gør abort lovlig frem til graviditetens 14. uge. I 2021 fulgte Mexico, da højesteretten lovliggjorde fri abort blandt andet på baggrund af en skelsættende dom mod delstaten Coahuila, hvor Statsanklageren mente, at Coahuilas abortlovgivning indskrænkede kvindernes grundlovssikrede rettigheder, hvilket højesteretten i 2021 medgav. Endnu et latinamerikansk land, Colombia, fulgte i 2022 efter med en afkriminalisering af abort til uge 24, og flere beskriver rækken af latinamerikanske lande som ‘den grønne bølge’ (Amnesty 2024). Bølgen beskriver den bevægelse af piger, kvinder med og andre, der normalt ikke kæmper for en fælles politisk sag, men som er gået sammen om kampen for retten til fri abort. Bevægelsen har alle iført sig grønne tørklæder for at vise deres tilhørsforhold til abortkampen. Kampen har spredt sig på tværs af latinamerikanske lande og skabt en dominoeffekt, hvor der over få år er sket et gennembrud i abortlovgivningen på kontinentet, som kvinde- og rettighedsorganisationer har kæmpet for i årtier (Verdens bedste nyheder 2022).  

Mange internationale organisationer og institutioner kæmper for at forbedre kvinders reproduktive rettigheder og hermed også adgangen til abort. I 2018 vedtog FN’s Menneskerettighedskomité ‘General comment No. 36 on article 6 of the International Covenant on Civil and Political Rights on the right to life’. Bemærkningen tydeliggør, at medlemsstater ikke må krænke gravides ret til liv eller andre rettigheder under Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Det betyder helt konkret, at stater har pligt til at sikre kvinder adgang til abort i tilfælde, hvor deres helbred eller liv ellers ville være truet (Sex og samfund 2018).  

Der er også kræfter, der prøver at sikre den fri abort i hele Europa. I 2024 startede “My Voice, My Choice” et europæisk borgerinitiativ ved at indsamle underskrifter i hele EU. De ønsker at få Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag om finansiel støtte til medlemslandene for at sikre, at alle i EU har adgang til sikker og lovlig abort. Det kræver mindst 1 million underskrifter fra mindst syv medlemslande, for at forslaget bliver taget op af Kommissionen, hvilket de opnåede i december 2024 (Den Europæiske Union 2024).  

Emma fortæller om at give tvivlen plads, når den svære beslutning skal træffes.

Videoen er produceret af Mødrehjælpen. Du kan finde mere viden og rådgivning om abort hos Mødrehjælpen her.

Få hjælp

  • Tilbyder gratis og uvildige rådgivningssamtaler, hvis man er i tvivl om man ønsker en abort. Tilbyder også støttesamtaler efter en eventuel abort.  

    Telefonrådgivning: 33458600 og chat. 

    www.moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/abortradgivning 

  • Klinikken er et gratis og anonymt tilbud til dig, der bor i Region Hovedstaden. Her kan man få rådgivning om abort, prævention, nødprævention, sexsygdomme, graviditet, og andre seksuelle spørgsmål. 

    Fysisk konsultation. Tidsbestilling: 33139113 https://sexogsamfund.dk/kontakt/praeventions-raadgivningsklinik  

  • Rådgivningen er beregnet til unge, der har personlige spørgsmål. Det er Sex & Samfund, der står bag Sexlinien for Unge. Du kan få rådgivning gennem telefon, chat eller brevkasse på nettet. 

    https://www.sexlinien.dk/7020-2266  

Find mere viden

    • Politisk aftale om at styrke retten til den fri abort, Indenrigs- og sundhedsministeriet , 2024. Læs mere her.

    • Politisk tillægsaftale om abort uden forældresamtykke (15-17-årige), Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2024. Læs mere her.

    • Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2024. Læs mere her.

    • Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen, Sundhedsstyrelsen, 2023. Læs mere her.

    • “Abort i et menneskeretligt perspektiv”, Institut for menneskerettigheder, 2023. Læs mere her.

    • Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?, Det Etiske Råd, 2023. Læs mere her.

    • “Provokeret abort - undersøgelse af baggrund af virkninger”, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2003. Læs mere her.

    • Provokerede aborter. Antal provokerede aborter, 1973 og frem. Antal provokerede aborter fordelt på metode, 1996 og frem. Antal provokerede aborter fordelt på svangerskabslængde, 1973 og frem. Antal provokerede aborter fordelt på aldersgruppe, 1995 og frem. Antal provokerede aborter, fordelt på kommune, 2020 og frem. Læs mere her.

    • The World’s Abortion Laws, Center for Reproductive Rights, 2023.  Læs mere her.

Bliv ambassadør

→ → →

Bliv ambassadør → → →

Forrige

LGBTQ+
Næste

DIGITALE KRÆNKELSER