DIGITALE KRÆNKELSER

En digitale krænkelse er, når nogen skader, ydmyger, eller afpresser en person via telefon, computer, sociale medier eller på internettet. Det kan f.eks. være ved at dele intime billeder eller videoer af personen uden samtykke, ved at sende grove beskeder og trusler eller lave falske profiler og hadesider. Digitale krænkelser kan ramme alle, men særligt kvinder, unge mænd og personer fra minoritetsgrupper er i øget risiko. 

  • Ja, mange digitale krænkelser er ulovlige ifølge den danske straffelov. Det er f.eks. ulovligt at dele intime billeder eller videoer uden samtykke, redigere billeder, så de fremstår seksuelle, uden tilladelse, eller sende uønskede seksuelle beskeder, billeder og videoer (Digitalt Ansvar 2025). Der er også digitale krænkelser, der ikke er ulovlige (endnu), men det betyder ikke, at de er ok, da de stadig krænker andre. 

    Hvis du er i tvivl, om du har været udsat eller udsat andre, er det en god idé at tale med nogen om det eller få rådgivning fra organisationer indenfor området. Find hjælp her

  • Der findes mange typer digitale krænkelser og med teknologiens udvikling kommer der løbende nye til. Her er en liste over de mest kendte digitale krænkelser: 

    • Deling af intime billeder eller videoer uden samtykke. 

    • Digital afpresning (sextortion) for penge eller intimt materiale. 

    • Optagelse af en anden i en intim/ seksuel situation uden personen ved det eller har givet samtykke. 

    • Online ydmygelse, udhængning eller mobning, fx i hadegrupper. 

    • Deling af manipuleret materiale, hvor en andens billeder indgår i pornografisk indhold (’Deepfake porno’). 

    • Manipulation og pres for at få en anden til at udføre selvskadende handlinger og filme det (Hurtcore). 

    • Digital stalking og overvågning, fx via GPS, hacking eller familiedeling. 

    • Trusler og chikane, herunder offentliggørelse af personlige oplysninger, som fx adresse, telefonnummer (Doxxing). 

    • Identitetstyveri via oprettelse af falske profiler med en andens navn og billeder. 

    • Kærestesvindel, hvor gerningspersoner gennem falske profiler opbygger tillid og svindler for penge. 

    • Deling af uønskede seksuelle beskeder, billeder eller videoer, fx dick pics. 

    • Grooming, hvor en voksen fx via en falsk profil manipulerer en ung med seksuelle hensigter. 

    • Online hadtale dvs. diskriminerende, truende eller krænkende ytringer rettet mod enkeltpersoner eller grupper baseret på fx race, køn, religion eller seksualitet. 

    (Amnesty 2024, Digitalt Ansvar 2025 og Stop Chikane 2025).  

    Digitale krænkelser har ofte store konsekvenser for den, det går ud over, og kan ramme både private og offentlige dele af ens liv.  

  • Digitale krænkelser kan ramme alle, uanset køn, alder, uddannelse eller social baggrund. Kvinder og piger er særligt udsat for deling af intime billeder eller videoer uden samtykke, mens unge mænd er særligt udsat for afpresning (sextortion), hvor de trues til at betale penge under trusler om, at der bliver delt nøgenbilleder/videoer af dem (EIGE 2022). 

    Personer med seksuel og etnisk minoritetsbaggrund er ofte mål for digitale krænkelser og had, herunder online mobning, trusler og had baseret på deres etnicitet, hudfarve eller religion (Institut for Menneskerettigheder 2022).
    Alle kan blive offer for en digital krænkelse, og det er aldrig offerets skyld. 

Hvad er en digital krænkelse og hvem rammes? 

Ifølge Den Danske Ordbog betyder ordet "krænkelse" at skade eller begå overgreb mod nogens ære, selvfølelse eller lignende (Den Danske Ordbog 2025). En digital krænkelse dækker over situationer, hvor en person krænker en anden via nettet, sociale medier, telefon eller computer. Digitale krænkelser rammer især kvinder, unge mænd og personer med minoritetsetnisk baggrund (EIGE 2022, Institut for Menneskerettigheder 2022). Disse grupper kan dog opleve digitale krænkelser på forskellige måder. 

Uanset hvem der rammes, er det aldrig offerets skyld. Ansvar og skyld ligger hos den, der udfører den krænkende handling, som ofte også kan være ulovlig. Det er vigtigt at rette fokus mod den krænkende handling fremfor at analysere, hvad den krænkede person gjorde eller ikke gjorde. 

 

Hvad gør man, hvis man bliver udsat? 

De tre vigtigste ting man skal gøre, hvis man er blevet udsat for en digital krænkelse er: 

  1. Sikre dokumentation, ved at skærmbilleder gemme links, bruger navne, ip-adresser osv.  

  1. Sige det til en man stoler på, så man ikke er alene og har hjælp. 

  1. Tage det man er blevet udsat for alvorlig efterfølgende.  

Hvis man bliver udsat for en digital krænkelse, er det vigtigt, at man hurtigt sikrer dokumentation af krænkelsen, sådan at man kan bevise, at det er sket og hvordan det er sket, især hvis man senere vil politianmelde det. Man skal tage skærmbilleder, gemme links, brugernavn og/eller ip-adresse på den krænkende profil, samt dokumentere krænkelsen så vidt som muligt (Stop Chikane 2025). Dette er vigtigt at gøre så hurtigt som muligt, da ting på nettet nemt kan spredes, ændre sig eller blive slettet.  

Herefter er det utroligt vigtigt, at man taler med nogen om, hvad man er blevet udsat for. Man kan sige det til en person, man stoler på og er tryg ved at dele situationen med. Det kan være en forælder, en ven, en lærer eller en fortrolig rådgiver. 

Mange, der får delt intime billeder uden samtykke eller modtager trusler om deling, føler skyld og skam, selvom de ikke har gjort noget forkert. Det kan betyde, at de er bange for at fortælle andre om deres situation og bede om deres hjælp. Måske er man bange for at blive udsat for victimblaming, hvilket betyder, at man giver ofret skylden for gerningspersons handlinger.  

Med sager som “Umbrella sagen”, hvor over 1000 personer blev sigtet og straffet for deling af videomaterialer med unge mindreårige, er der dog også kommet mere fokus på hvem, der bærer skylden - nemlig gerningspersonen og dem, der deler materialet uden samtykke (Information 2018). 

Når man har håndteret den umiddelbare situation, er det vigtigt at tage alvorligt, hvor voldsomt et overgreb en digital krænkelse er. Det er ikke bare noget, man kan glemme igen eller lader som om, ikke er sket. Det er noget, man skal tale om og bearbejde - måske i samarbejde med en professionel eller en psykolog. Det er vigtigt at slippe eventuel skyld og skam, ikke at få et traume eller at miste tilliden til andre mennesker (Stop Chikane 2025).  

Find hjælp her 

12%

af de 15-17-årige har været udsat for at få delt privat eller intimt billedmateriale inden for 12 måneder (Digitalt Ansvar 2024).

40%

af unge har været vidne til ulovlig billeddeling (Det Kriminalpræventative Råd 2023).

99%

af manipuleret seksuelt materiale på internettet er af kvinder (AI Sensity 2024).

Foto: Unsplash (stockfoto)

Foto: Unsplashed (stockfoto)

“Det er ikke forkert at tage nøgenbilleder af sig selv. Problemet er, når andre bryder tilliden og deler dem uden tilladelse – det er uacceptabelt.”

Da Nana gik i gymnasiet, blev hun offer for deling af intime billeder og videoer uden samtykke. En dag fortalte en klassekammerat hende, at der var blevet delt fem nøgenbilleder af hende. Kort tid efter fandt hun ud af, at hendes private videoer også var blevet delt – direkte fra hendes egen Instagram-konto, som var blevet hacket. 

Da Nana gik til skolens rektor, blev hun ikke mødt med støtte, men kritik. Han sagde, at det var hendes egen fejl, fordi hun havde taget billederne. Det gjorde situationen endnu værre og gav hende en dyb følelse af skyld og skam. Hun havde svært ved at møde op i skolen, fordi hun vidste, at mange på skolen havde set noget, der var så privat. 

Efter flere år indså Nana, at skylden ikke ligger hos hende. Den ligger hos dem, der deler andres private billeder uden samtykke. For det er ikke forkert at tage nøgenbilleder af sig selv. Problemet er, når andre bryder tilliden og deler dem uden tilladelse – det er uacceptabelt.  

Kilde: StopChikane

Konsekvenser af digitale krænkelser 

Digitale krænkelser kan have alvorlige konsekvenser for den, det går udover. Når billeder, videoer eller private oplysninger deles uden samtykke, kan det føre til skam, angst og usikkerhed. Ifølge forskning kan ofre for digitale krænkelser opleve mange af de samme reaktioner som ofre for fysiske overgreb, herunder konstant alarmberedskab og ptsd-symptomer. Mange oplever manglende tillid til andre og isolerer sig fra sociale sammenhænge efter en digital krænkelse, hvilket kan påvirke skole, arbejde og relationer (Mølgaard 2019). 

Konsekvenserne kan også være langvarige, da delte oplysninger kan være svære at fjerne helt fra nettet. For ofrene kan det føles som en konstant belastning, når gamle krænkelser dukker op igen (Mølgaard 2019). 

I en undersøgelse interviewede Amnesty 500 kvinder i Danmark og fandt blandt de kvinder, der havde været udsat for digital vold og chikane, at:  

  • 44% havde problemer med at sove 

  • 36% oplevede stress, angst og panikanfald 

  • 33% følte sig isoleret og trak sig ind i sig selv 

  • 39% følte angst, når de tænkte på at bruge sociale medier eller internettet 

  • 49% oplevede tab af selvtillid og selvværd 

    (Amnesty 2017).  

Kønnede krænkelser 

Digitale krænkelser kan virke vilkårlige på den måde, at nogle ofre for digitale krænkelser kender gerningspersonen, andre ikke gør og nogle ofre får bare af vide, at der florerer intimt materiale med dem på nettet uden at vide, hvordan billederne er havnet på nettet. Der er dog et mønster for, hvordan forskellige køn bliver udsat for forskellige typer krænkelser. 

Kvinder og piger udsættes oftere for digitale krænkelser såsom cyberchikane, cyberstalking og sexchikane online (EIGE 2017). Det drejer sig ofte om krænkelser rettet mod dem personligt, hvor deres krop og seksualitet bliver brugt som et våben imod dem. Det er ofte personer, de kender eller fra en tidligere relation, der udsætter dem for disse ting. Chikane og hadefulde eller seksualiserende kommentarer kan også komme fra fremmede (Stop Chikane 2025).  
Når det kommer til deling af intime billeder og videoer uden samtykke, er næsten 90% af ofrene kvinder. Gerningspersonen kan være en ekspartner eller en bekendt, men kan også være en person, offeret ikke har relation til. Formålet med delingen uden samtykke er ofte offentligt at udskamme og ydmyge offeret (EIGE 2017). En undersøgelse viser, at mænd oftere victimblamer ofre for billed- og videodeling uden samtykke, især hvis billedmaterialet selv er taget af offeret (Zvi & Bitton 2020).  
Mænd og drenge udsættes oftere for digital afpresning og sextortion, hvilket typisk drejer sig om afpresning med intime billeder, hvor offeret trues til at betale penge. Det er ofte fremmede, i nogle tilfælde organiserede kriminelle, der står bag afpresningen, og derfor ikke personligt motiveret. Der har været en markant stigning i antallet af anmeldelser af netop sextortion, især blandt mænd og drenge (Digitalt Ansvar 2023).   

Hvilke rettigheder har vi på nettet? 

Den danske lovgivning gælder både online og offline, hvilket betyder, at vi har præcis de samme rettigheder og regler på nettet som i den fysiske verden. Selvom den danske straffelov blev skrevet før internettet, sociale medier og kunstig intelligens, beskytter den mod de forbrydelser, der foregår digitalt. Dog er håndhævelsen af beskyttelsen nogle gange langsom og mangelfuld, fordi myndighedernes kapacitet ikke altid følger med den hurtige teknologiske udvikling og udbredelsen af digitale tjenester (Digitalt Ansvar 2025).  

Digitale krænkelser bryder flere grundlæggende menneskerettigheder som retten til egen krop og retten til privatliv. Hvis nogle tager billeder eller filmer din krop og deler de intime billeder eller videoer uden at have fået lov, er det krænkelse af retten til egen krop. Og når nogle hacker sig adgang til dit digitale private liv uden at have fået lov, er det en krænkelse af retten til privatliv (Amnesty 2025). Ifølge internationale principper for privatlivsbeskyttelse har man også “ret til at blive slettet” dvs. få fjernet informationer om én, der ligger på nettet, hvilket dog er lidt mere kompliceret at få opfyldt i praksis (GDPR 2025).  

Den danske lov beskytter også imod trusler, blufærdighedskrænkelser, identitetsmisbrug og psykisk vold, som bliver begået online. Herunder står relevante paragraffer i forbindelse med digitale krænkelser:  

  • §119 Trusler og chikane mod personer i offentligt hverv  
    Vold, chikane og trusler om vold fremsat offentligt, f.eks. på sociale medier, mod personer i offentligt hverv, f.eks. politikere.  

    §225  
    Voldtægtsbestemmelserne finder anvendelse ved “andet seksuelt forhold end samleje“, f.eks. situationer, hvor gerningspersonen får offeret til at udføre seksuelle og krænkende handlinger på sig selv og afpresser dem til at sende videoer heraf.  

    §232 Blufærdighedskrænkelse 
    Når nogen krænker andres blufærdighed ved f.eks. at dele billeder eller videoer af dem i seksuelle situationer uden deres samtykke, eller ved at sende seksuelt eksplicitte billeder til nogen uden deres samtykke (f.eks. Dickpics) 

    §242 Stalking 
    Systematisk og vedvarende kontaktforsøg, forfølgelse eller på anden måde chikane af andre mod deres vilje. Stalking kan ske digitalt, f.eks. gentagne kontaktforsøg fra falske profiler af en afsender, man har blokeret før. 

    § 243 Psykisk vold 
    Når en ”nært tilknyttet” gentagende gange udsætter den anden for groft nedværdigende eller krænkende adfærd, der er egnet til at styre og kontrollere den anden. Det kan også foregå via digitale enheder. 

    § 260 Ulovlig tvang 
    Når en person tvinger en anden til at gøre, tåle eller undlade noget ved at true med en strafbar handling, f.eks. vold eller deling af intimt materiale uden samtykke. 

    § 263 Hacking, brevhemmelighed mv 
    At skaffe sig adgang til andres data. Det er f.eks. ikke tilladt at kigge i andres mails eller private beskeder uden at have fået lov. Man må heller ikke uden videre logge ind på en anden persons sociale medier. 

    § 264 a Uberettiget fotografering 
    At tage billeder af personer, som befinder sig et sted, der ikke er frit tilgængelige for offentligheden og hvor man har ret til privatliv. Det betyder, at man f.eks. ikke må tage billeder med sin telefon af personer i private hjem eller i et omklædningsrum. 

    § 264 c Brug af information fra hacking, ulovlig fotografering mv 
    At udnytte oplysninger, man har fået adgang til via hacking eller ved uberettiget at have fotografereret andre. Sådanne oplysninger er opnået på ulovlig vis, og må ikke bruges. 

    § 264d Beskyttelse af privatlivet 
    At dele andres private oplysninger eller billeder online uden samtykke, herunder oplysninger om personers familieforhold, sygdom, misbrug, billeder og videoer af seksuel karakter. At dele andres private oplysninger for at chikanere (doxxing) 

    § 264 e Identitetsmisbrug 
    Når nogen laver falske profiler på sociale medier ved brug af en andens navn og billede, eller giver et forkert indtryk af en persons udseende og udtalelser (manipuleret materiale som deepfakes og cheap fakes). 

    § 266 Trusler & afpresning 
    At fremsætte trusler online, som får andre til at frygte for sit eller andres liv, helbred eller velfærd. En trussel kan ske mundtligt eller skriftligt og f.eks. via mail eller sociale medier. Et eksempel kan være trusler om, at ens private oplysninger eller intime billeder bliver delt online. 

    § 266 b Gruppeforhånelser 
    At true eller ytre sig nedværdigende om en gruppe af personer på grund af deres race, nationale eller etniske oprindelse, tro, handicap eller seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika offentligt dvs. også på sociale medier. 

    § 267 Ærekrænkelse 
    At sige eller gøre noget stærkt hånende eller nedsættende, der kan skade en anden persons omdømme. Det kan f.eks. være deling af en anden persons private oplysninger eller nøgenbilleder uden samtykke, eller fremsættelse af falske anklager om en person. 

    § 281 Afpresning 
    At true en anden med at dele personens nøgenbilleder eller materiale af seksuel karakter for at få betaling fra personen, dvs. sextortion. 

    (Stop Chikane 2025).   

Hvordan fungerer samtykke digitalt?

Samtykke handler helt basalt om at respektere andres grænser, også selvom de er anderledes fra ens egne, og ikke gøre skade på dem. Det gælder ikke kun i den fysiske verden, men også digitalt. At samtykke digitalt betyder, at alle, der deltager i noget, har tilkendegivet, at de gerne vil være med/ have, at noget sker. Samtykket gælder kun, hvis det er givet uden tvang og på et oplyst grundlag, altså hvor man har viden om situationen. Det er altid den udøvende part, altså den person, der gør noget, der har ansvaret for at sikre, at der er samtykke. Hvis man sender et billede til en person, er det altså ikke en selv, der skal sige, at de ikke må sende det videre. Det er deres ansvar at spørge om lov (og vente på svar), før de evt. viser det til andre.   

Samtykke er altid specifikt for den konkrete situation. Hvis man giver tilladelse til at vise et bestemt billede til én person, gælder det ikke automatisk for andre personer eller billeder. Derudover er samtykke dynamisk – selv efter det er givet, kan det altid trækkes tilbage. Hvis man fortryder at have delt et billede, kan man bede modtageren om at slette det, og i det øjeblik har vedkommende ikke længere samtykke til at beholde det. 

At sende intime billeder til hinanden er ikke ulovligt, så længe at modtageren af de intime billeder har samtykket til at modtage dem. Hvis der ikke er samtykke til at modtage, er det en blufærdighedskrænkelse og ulovligt ifølge straffelovens paragraf 232 (Mølgaard 2019). Det er ulovligt at have eller dele nøgenbilleder og seksuelle videoer af personer under 18 år, også selvom de har givet lov. Det er dog lovligt, hvis begge personer er over 15 år og kærester. Billederne eller videoerne må selvfølgelig ikke videresendes og skal slettes, hvis man slår op, da de så tæller som billeder af et barn (Det Kriminalpræventive Råd 2025). Hvis man bryder loven, kan man straffes med bøde eller fængsel. Har man delt intime billeder eller videoer af en person under 15 år, kan det også komme på børneattesten, hvilket kan påvirke jobmuligheder og indrejsetilladelse til visse lande jvf. straffelovens § 232, § 235 og § 264 d (Det Kriminalpræventive Råd 2025).  

Digitale krænkelser i Danmark 

I Danmark har der været flere sager om digitale krænkelser, der har skabt stor debat. En af de første kendte sager var Emma Holten, der i 2014 var en af de første ofre, der talte højt om digitale krænkelser. Hendes e-mail blev hacket, og private billeder af hende blev stjålet og delt uden samtykke. Som en af de tydeligste aktivistiske stemmer satte hun fokus på samtykke og kæmpede for ofre for digitale krænkelser. Hun tog et opgør med samfundets victim-blaming og udskamning, hvilket gjorde hende til en central figur i debatten om digitale rettigheder og privatliv. 

Som et aktivistisk greb i kampen for at tage kontrollen tilbage, fik hun taget topløse billeder af fotografen Cecilie Bødker, og publicerede dem i projektet “samtykke” i 2014. Formålet med projektet var at tage ejerskabet over sin krop tilbage og vise, at den nøgne krop (eller billeder af den) ikke er et problem. Samtykke er til gengæld afgørende (FRIKTION 2014).  

Emma Holten,
Aktivist og forfatter

“Jeg skammer mig ikke over min krop, men det er min krop. Samtykke er det vigtigste her, ligesom sex og voldtægt på ingen måde har noget med hinanden at gøre, er billeder, der frivilligt er delt, en fuldstændig anden ting, end de, der er det ufrivilligt. “

(FRIKTION 2014)

 Der har siden været flere store sager med mapper og onlinekataloger med samlinger af ulovlige billeder af nøgne eller letpåklædte unge kvinder og i nogle tilfælde også unge mænd fra bestemte byer, f.eks. Viborgmappen og Aalborgs online katalog. Nogle af billederne er blevet sendt til en person med samtykke, og herefter delt uden samtykke i mapperne. Andre billeder er blevet taget uden offerets viden, såkaldte creepshots, og herefter delt uden deres samtykke eller viden. I nogle tilfælde er offerets navn, alder og endda skole, fremgået (DR 2015 og TV2 2020).  

Den største danske sag om digitale krænkelser kom i 2018 og fik navnet ‘Umbrella-sagen’. Sagen handlede om deling af videomateriale af et seksuelt overgreb af en 14-årig pige, og resulterede i at over 1000 unge blev sigtet. Dette var første gang, at politiet sigtede så mange personer for digitale krænkelser. 870 blev dømt for deling af intimmateriale uden samtykke, hvoraf over halvdelen fik en skærpet straf, fordi ofret var 14 år, og derfor juridisk set et barn (DR 2021).  

Det var en banebrydende sag, fordi det var første gang, at der faldt dom i en sag omkring billeddeling uden samtykke. Den blev derfor skelsættende for en ny tid, hvor den danske lovgivning bliver håndhævet online og med alvorlige konsekvenser for dem, der bryder den. Dog er der stadig store udfordringer med at håndhæve lovgivning. En redegørelse fra Statsrevisorerne fra 2023 viser, at hvor stort set alle sager om digitale seksualforbrydelser blev undersøgt i 2019, gjaldt det kun 15% af sager om grooming og sextortion og 6% af sager om digitale sexkrænkelser i 2022 (Statsrevisorerne 2023).  

Flere kvindelige influencere, gamere og politikere har stået frem om, at de har været udsat for digitale krænkelser, som f.eks. manipuleret seksuelt materiale (deepfake-porno), hvor deres ansigter er redigeret ind på billed- eller videomateriale af stærk seksuel og nogle gange voldelig karakter. Fordi kunstig intelligens på få år har udviklet sig utroligt hurtigt, er det blevet langt nemmere og mere tilgængeligt at producere falsk indhold. Det betyder, at alle kan blive ramt af denne krænkelse, men især offentlige kvinder synes at være særligt udsat. I dag er det kun delingen, der er ulovlig, men stigningen i omfanget af manipuleret seksuelt indhold, har fået politikerne til at kigge nærmere på at kriminalisere produktion af falsk seksualiseret indhold (Digitalt Ansvar 2024).  

Marie Watson,
Gamer og twitch-streamer

“Det er dit ansigt, der er på den her nøgne krop og man kan godt være sådan (...) skamfuld over det, selvom man overhovedet ikke burde“

(Død over deepfake-porno 2024)

Myte eller fakta?

  • Fakta: Samtykke til at dele et billede med én person er ikke samtykke til, at det deles videre. Det er derfor aldrig offerets skyld, hvis nogle deler billeder af vedkommende uden samtykke. Skylden ligger altid hos den, der bryder tilliden og deler billederne. Vi har som samfund besluttet, at det er ulovligt at dele intimt materiale uden samtykke, og den, der gør det, bærer skylden, og kan blive straffet for det (Den danske straffelov § 264 og § 235).  

  • Fakta: Digitale krænkelser har ofte alvorlige konsekvenser for ofrene, både mentalt, socialt og i nogle tilfælde økonomisk. Det er aldrig "bare for sjov," når andres grænser overskrides, og det er i mange tilfælde med til at installere en frygt i offeret for, at deres tillid vil blive brudt igen. Digitale krænkelser kan føre til alvorlige reaktioner som fx angst, social isolation, depressive tanker, søvn- og koncentrationsbesvær, skyld og skam, konstant alarmberedskab og PTSD-symptomer. Vi ved fra forskning, at digitale krænkelser, som ulovlig billeddeling kan have samme konsekvenser som overgreb i den fysiske verden (Mølgaard 2019). 

  • Fakta: ‘Den digitale verden’ er ikke fuldstændig adskilt fra den fysiske verden, hvor man må gøre, som man vil og der er ingen konsekvenser. Også på nettet gælder principperne om retten til egen krop og privatliv og den danske straffelov, som beskytter mod forskellige krænkelser. Når vi er online, skal vi også opføre os ordentligt, tage hensyn til andre og overholde lovgivningen. Ligesom man ikke må bryde ind i nogens hjem og læse deres breve, må man ikke logge ind på nogens sociale medier og læse deres private beskeder. Selvom billeder og videoer er offentligt tilgængelige på nettet, er det ikke dine, og du må ikke misbruge, manipulere eller dele dem uden samtykke (Mølgaard  2019). 

Fra underholdning til krænkelse 

I slutningen af 90’erne og 00’erne var der en tendens til at anse digitale krænkelser som underholdning. Det ses både fiktivt i ungdomsfilm som American Pie og den danske film Kærlighed ved første blik, hvor det at optage nogen, når de klæder sig af eller har sex, er ‘sjovt’- også selvom det har udtalte konsekvenser for offeret (Anden omgang 2023).  

Det ses også i den måde populærkulturen, heriblandt kulørte medier behandlede sager, hvor kendte kvinder fik delt seksuelt videomateriale uden deres samtykke. Modellen og skuespilleren Pamela Anderson var den første, dette skete for i 1995. Hun fik delt en privat video med hendes daværende mand musikeren Tommy Lee. Andre eksempler på kendte kvinder, der har fået delt privat materiale uden samtykke, er Paris Hilton og Kim Kardashian. I ingen af de tre tilfælde blev der fokuseret på, hvordan disse optagelser var et massivt brud på privatlivets fred. Sagerne blev til gengæld behandlet som sensationshistorier og underholdning i medierne og offentligheden. Kvinderne blev offentligt udskammet og krænkelserne mod dem fik store konsekvenser for deres liv og offentlige image, mens der var ingen konsekvenser for dem, der delte dem (Information 2022).  

 

Fra hævnporno til digitale krænkelser  

Tidligere brugte man ordet "hævnporno" om deling af intime billeder uden samtykke. Dette ord er problematisk, fordi det sætter fokus på, at der er gået noget forud, som gerningspersonen kunne have ‘grund til’ at hævne sig over. Men delingen af intime billeder handler ikke (kun) om hævn – gerningspersoner kan udsætte andre for digitale krænkelser for at kontrollere, mobbe eller vise magt over for offeret. En anden pointe er, at ordet hævnporno får en til at tænke, at materialet er af pornografisk karakter. Men dette er ikke korrekt, da porno i udgangspunktet er samtykkebaseret underholdning til voksne. Får en person delt intime billeder uden samtykke, er det derfor ikke porno – det er 'deling uden samtykke' (Red Barnet 2025). Den samme sproglige udvikling er sket med det, som man tidligere kaldte “børneporno”, men som i dag kaldes “seksuelt overgrebsmateriale med børn”.  

 
I dag bruger de fleste begrebet "digitale krænkelser" for at beskrive mange forskellige situationer, hvor privat billedmateriale deles eller bruges på måder, der kan krænke eller skade personen. Herunder kan man blive mere specifik og tale om forskellige typer af digitale seksuelle overgreb, såsom billed- eller videodeling uden samtykke, Sextortion eller grooming (Red Barnet 2025).   

Trusler og online had mod kvinder i offentligheden  

Digitale krænkelser og online had mod kvinder, der er offentligt fremtrædende eller aktive i politik, bruges som en måde at presse dem til tavshed. Mange, især kvindelige, politikere udsættes for trusler, chikane og uønskede seksuelle henvendelser online, når de deltager i den offentlige debat. En undersøgelse har vist, at 69% af kvindelige kandidater til folketingsvalget i 2022 oplevede uønskede henvendelser, hadefulde kommentarer eller seksuel chikane på sociale medier i forbindelse med valgkampen (Institut for Menneskerettigheder 2023). Kvinderne oplevede i høj grad, at angrebene var målrettet deres køn og at truslerne omhandlede f.eks. voldtægt. Angrebene gik ud over kvindernes trivsel og tryghed, og fik dem til at ændre måden, de brugte sociale medier på, eksempelvis ved at undgå at skrive om bestemte emner (Amnesty 2017).  

Også kandidater med etniske minoritetsbaggrund er særligt udsatte, når det gælder online trusler, hadtale og chikane viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af chikane og trusler i lokalpolitik 2021. Her svarede 21% af alle kandidater med etnisk minoritetsbaggrund, at de havde oplevet chikane og trusler relateret til deres etnicitet og/eller hudfarve (Institut for Menneskerettigheder 2022). Selvom der ikke er specifikke data om LGBTQ+ politikere, kan man antage, at de sandsynligvis oplever en kombination af den generelle chikane mod politikere og den specifikke diskrimination, som LGBTQ+ personer møder (se LGBTQ+ videnspakke).  

Trusler og chikane kan være medvirkende til, at kvinder og minoriteter siger nej tak til politik, hvilket skaber en ulighed i, hvem der føler sig trygge ved at deltage i offentlig debat. Denne ulighed er et stort problem, da det kan have alvorlige konsekvenser for demokratiet, hvor vi har brug for flere kvinder og minoriteter i politik for at sikre en bred repræsentation, der afspejler samfundet (TV2Kosmopol 2020).  

Hediye Temiz,
kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune for De Radikale.

“Det er meget problematisk, hvis man som kvinde eller etnisk eller seksuel minoritet trækker sig fra demokratiet, fordi man er bekymret for, hvad man bliver udsat for.”

 (Kristeligt Dagblad 2022)

Forbedringer ift. digitale krænkelser 

I dag er der heldigvis en stigende opmærksomhed på, at digitale krænkelser er alvorlige overgreb, der kan have dybe konsekvenser for ofrene. Debatten om samtykke og digitale rettigheder, og det stigende antal eksempler i medierne har fået flere lande til at indføre love, der beskytter mod digitale krænkelser. I 2022 vedtog Folketinget vedtog en lov mod digitale krænkelser, som trådte i kraft den 1. juli 2023. Loven kriminaliserer grooming, strammer reglerne for sextortion og udvider den såkaldte "skolelærerparagraf" (Regeringen 2023). Dette tiltag blev indført som reaktion på en stigning i antallet af anmeldelser om digitale sexkrænkelser, fra 1.317 i 2018 til 2.299 i 2022. På europæisk plan har EU lanceret en handlingsplan for digital uddannelse (2021-2027), som blandt andet fokuserer på at forbedre digitale færdigheder og bekæmpe misinformation gennem uddannelse (European Commission 2025) og i april 2024 vedtog EU en række regler om vold mod kvinder, som også omfatter “cybervold” som f.eks. ulovlig billeddeling. De europæiske regler, som medlemslandene skal integere i deres nationale lovgivninger inden juni 2027, understreger vigtigheden af seksuelt samtykke - også digitalt (Europa-Parlamentet 2024). 

 

Hvordan du kan være med til at gøre en forskel 

Hvis man kender nogen, der er udsat for en digital krænkelse, eller er vidne til en krænkelse online, kan man gøre en forskel. Det er vigtigt at undgå victim blaming – både hvis en ven bliver udsat for en digital krænkelse, hvis man hører om det, eller hvis man ser det ske online. Man kan tilbyde støtte til den krænkede ved at informere om mulighederne for rådgivning og hjælp, om muligheden for at anmelde sagen til politiet, eller ved at rapportere krænkelsen til den platform, hvor den har fundet sted. Det er også værdifuldt at forsikre den krænkede om, at de ikke har gjort noget galt, og samtidig sige fra over for eventuel victim blaming fra andre. Hvis man er en del af en vennegruppe, hvor der bliver delt intimt indhold uden samtykke, eller hvor der sker andre former for digitale krænkelser, er det afgørende at tage afstand fra dette. Når nogen siger fra, kan det gøre en stor forskel for dem, der er berørt. 

Hvis man er i tvivl om, hvordan man bedst kan hjælpe, kan man kontakte en rådgivning anonymt for at få vejledning.
Find hjælp her.

Få hjælp

  • Hjælper alle 18+, der oplever chikane, stalking eller digitale krænkelser. StopChikane tilbyder juridisk og psykologisk rådgivning samt hjælp til at håndtere og dokumentere chikane.

    Hjemmeside: stopchikane.nu

  • Tilbyder hjælp til personer under 18, der har været udsat for digitale krænkelser, fx deling af billeder uden samtykke eller uønsket kontakt online. De vejleder i, hvordan du kan få fjernet krænkende materiale og få støtte til at håndtere oplevelsen.

    Telefon: 29 27 01 01
    Hjemmeside: redbarnet.dk/sletdet

  • Tilbyder anonym rådgivning til personer, der har været udsat for kriminalitet, herunder digitale krænkelser. Du kan få støtte og hjælp til at håndtere situationen.

    Telefon: 116 006

    Hjemmeside: offerrådgivningen.dk

  • Har rådgivning og hjælp til personer, der oplever stalking, herunder digital stalking og chikane. De tilbyder samtaler og vejledning om, hvordan du kan beskytte dig selv.

    Hjemmeside: danskstalkingcenter.dk

Find mere viden

    • Politisk aftale om initiativer mod digitale krænkelser, Justitsministeriet 2022. Find den her.

    • Enigt Folketing styrker indsatsen mod digitale krænkelser, Regeringen.dk 2023. Find den her.

    • Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online, Red Barnet og TrygFonden 2024. Find den her.

    • Forebyggelse, opsporing og håndtering af sager om digitale krænkelser i grundskole, LG Insight i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd 2023. Find den her.

    • Digital vold i Danmark - Første del: Når selvskade rykker på nettet, Digitalt Ansvar 2023. Find den her.

    • Digital vold i Danmark - Anden del: Nye former for afpresning, Digitalt Ansvar 2023. Find den her.

    • ONE CUT HERE, ONE CUT THERE” - TIKTOKS TIL DIG-ALGORITME, Digitalt Ansvar 2023. Find den her.

    • Combating Cyber Violence against Women and Girls, European Institute for Gender Equality (EIGE), 2022. Find den her.

    • Når unge overværer digitale krænkelser, undersøgelse, Social Respons for Det Kriminalpræventive Råd 2023. Find den her.

    • Delt uden samtykke - en vare på hylden i det digitale supermarked, Digitalt Ansvar 2024. Find den her.

    • The State Of Deepfakes 2024, AI Sensity 2024. Find den her.

    • It's like you're almost being exposed to a flasher, Johansen, K  & Tjørnhøj-Thomsen, T. 2024. Find den her.

    • Google og bing: en reklamesøjle for falske nøgenbilleder, Digitalt Ansvar 2024. Find den her.

    • Børn og unges oplevelser med digitale krænkelser, Red Barnet og Tryg Fonden (udført af Epinion) 2024. Find den her.

    • Offerundersøgelse 2005-2022, Justitsministeriets Forskningskontor 2023. Find den her.

    • Digital vold - delrapport om digital afpresning, Digitalt Ansvar 2023. Find den her.

    • Nonconsensual Pornography Among U.S. Adults: A Sexual Scripts Framework on Victimization, Perpetration, and Health Correlates for Women and Men, Ruvalcaba, Y. and Eaton, A. 2019. Find den her.

    • En ud af fem danske kvinder oplever chikane på nettet, Amnesty International 2017. Find den her.

    • Revenge Porn and Mental Health: A Qualitative Analysis of the Mental Health Effects of Revenge Porn on Female Survivors, Bates, S. 2017. Find den her.

    • Kan trold tæmmes? Trolling og debatkultur i den digitale tidsalder, Dall, N., Kahlke Lorentzen, M., Emme Thielke, K. 2019. Find den her.

    • Delt: en bog til unge om digitale sexkrænkelser, Mølgaard, M. 2019. Lån bogen her.

    • Falsk porno bliver mere og mere udbredt ud – sådan bør du forholde dig til det. DR. 2024. Læs mere her.

    • Sådan får vi den digitale ligestilling, Politiken, Harder, S. og Demant, J. 2020. Find den her.

    • I krænkernes kløer, podcast/undervisningsmateriale, Projekt M

    • Min teenager deler da ikke nøgenbilleder, Heartbeats, Mølgaard, M. 2021.

    • Mænd der ødelægger kvinder, DR LYD 2020.

    • Blackout – pigen på billedet, DR LYD 2019.

Bliv ambassadør

→ → →

Bliv ambassadør → → →

Forrige

ABORT
Næste

UDDANNELSE OG ARBEJDSLIV