Hvorfor hedder det ”feminisme”? 

Ordet feminisme kommer af det latinske ”femina”, der betyder kvinde (Danmarks Nationalleksikon 2024). Måske undrer du dig over, hvorfor det stadig kaldes feminisme, når mange feminister i dag har inkluderet kampen for minoriteters rettigheder i deres tolkning af feminisme. Det skyldes, at feminismen startede som en kamp imod den ulighed, som kvinder historisk set har oplevet. Selvom feminisme i dag omfatter et bredere ligestillingsperspektiv, giver betegnelsen stadig mening, fordi kampen i høj grad handler om at modarbejde undertrykkelsen af det ”feminine”.
Alle mennesker har maskuline og feminine træk uanset køn. Forskellen ligger i, hvordan disse træk værdsættes i forskellige samfund og kulturer.

Forventningerne til hvilke egenskaber, der anses som værdifulde, afhænger ofte af ens biologiske køn. Eksempelvis bliver mænd traditionelt set forbundet med rationalitet, handlekraft og fysisk styrke, mens kvinder ofte opfattes som emotionelle, omsorgsfulde og fysisk svage. Eksempelvis er billedet af den traditionelle sygeplejerske eller SOSU-medarbejder synonymt med kvindelighed: omsorg, pleje og moderlighed. Ligesom billederne af 'politibetjenten' og 'elektrikeren' er synonyme med mandlighed f.eks. autoritet, magt, fysisk styrke, håndværk, styrke og teknik (Bloksgaard 2010). Dette illustrerer, hvordan bestemte erhverv og egenskaber associeres med enten maskulinitet eller femininitet. 

Det betyder ikke, at kvinder ikke kan være fysisk stærke, dygtige ledere eller fantastiske til at bruge en boremaskine. Det betyder heller ikke, at mænd ikke kan være kede af det, bede om hjælp eller være gode omsorgspersoner. Det betyder dog, at samfundet har nogle forskellige forventninger til mænd og kvinder, baseret på kønsnormer i samfundet. Normer er uskrevne regler eller forventninger i samfundet, der guider og bestemmer, hvad der anses som "normalt" eller acceptabelt i en kultur eller gruppe. Normer er uskrevne regler, der definerer, hvad der anses som ”normalt” eller acceptabelt. Kønsnormer ændrer sig over tid – for eksempel blev pink i begyndelsen af 1900-tallet betragtet som en drengefarve, mens blå var forbeholdt piger (CNN 2018). 

Fordi samfundet er bygget på patriarkalske magtstrukturer (se afsnit om feminismens historie), værdsættes maskuline egenskaber generelt højere end feminine (Hofstede 1980). Dette afspejles bl.a. i debatten om værdien af omsorgsarbejde. Aktivist og forfatter Emma Holten beskriver i sin bog ‘Underskud’ (2024), hvordan arbejde, der forbindes med femininitet – og som primært udføres af kvinder – historisk set er blevet undervurderet, både økonomisk og kulturelt. Det gælder både det betalte omsorgsarbejde i erhverv som sygepleje, pædagogik og social- og sundhedsarbejde, som ofte aflønnes lavere end tilsvarende mandsdominerede fag. Samtidig er ulønnet omsorgsarbejde i hjemmet, såsom børnepasning og husarbejde, heller ikke blevet anerkendt på lige fod med lønnet arbejde (Holten 2024).

Feminisme handler derfor også om at anerkende værdien af traditionelle feminine egenskaber som omsorg, følelser og evnen til at bede om hjælp. Det betyder f.eks., at mænd gerne må græde, bede om hjælp eller kramme hinanden, uden at samfundet ser dette som “umandigt”. Det indebærer både, at disse værdier opnår større respekt og anerkendelse i samfundet, og at alle mennesker, uanset køn eller kønsidentitet, kan udtrykke og rumme disse egenskaber uden at blive betragtet som mindre værdifulde.