Repræsentation i Politik og Bestyrelser

Repræsentation handler om at sikre, at forskellige grupper i samfundet bliver hørt og har reel indflydelse på beslutningsprocesser uanset køn, etnicitet, alder eller socioøkonomisk baggrund.

Grundlovsoptog i 1915 for kvinders stemmeret

Hvad mener Dansk Kvindesamfund?

Danmark ligger i top, når det kommer til mænd og kvinders adgang til uddannelse og arbejdsmarked. Faktisk udgør kvinder i dag mere end halvdelen af dem, der gennemfører en længerevarende videregående uddannelse. Alligevel afspejles det ikke i de magtfulde positioner i samfundet. Tværtimod, halter vi efter vores skandinaviske naboer på områder som politisk repræsentation og kønsfordeling i ledelsen af virksomheder.

Dansk Kvindesamfund mener vi, at repræsentation er en grundlæggende forudsætning for at opnå ligestilling. Når kvinder er underrepræsenterede i politik og ledelse, vil der være nogle perspektiver og erfaringer, der ikke inkluderes, hvilket kan forstærke eksisterende uligheder. Vi arbejder for, at kvinder får lige adgang til de mest centrale beslutninger, så magt og indflydelse fordeles ligeligt.

Politisk repræsentation

Efter kommunalvalget i 2021 var kun 19 ud af 98 borgmestre kvinder. Derudover oplever kvinder i kommunalpolitik en markant højere grad af chikane og forskelsbehandling end deres mandlige kolleger, hvilket kan være med til at afholde kvinder fra at engagere sig politisk. Der er fx syv gange så mange kvinder som mænd, der har oplevet uønskede fysiske berøringer, og ti gange så mange kvinder som mænd, har fået at vide, at de er opstillet pga. deres køn.

På nationalt plan oversteg andelen af kvinder i Folketinget for første gang 40% i 2022. Antallet af kvindelige ministre udgør kun 36%. Danmark ligger på en 53. plads sammenlignet med andelen af kvindelige ministre i resten af verdens lande. Der er stadig en meget kønsstereotyp fordeling i de politiske udvalg og poster: kvinderne dominerer i områder som social-, familie-, og ligestillingspolitik, og mænd i de økonomiske områder som finans- og skattepolitik. Det gælder i både national og kommunal politik.

Selvom Danmark har haft kvindelige statsministre og flere kvindelige ministre, er kvinder stadig underrepræsenterede i de mest magtfulde politiske positioner. Ministerposterne og regeringens magtfulde udvalg er fortsat tyndt besat med kvindelige politikere på trods af at kvinder udgør næsten 40% af Folketingets medlemmer (Institut for Menneskerettigheder, 2022). Dansk Kvindesamfund mener, at kvinder i langt højere grad skal have pladser i udvalg og ministerier, hvor der arbejdes med økonomi og investeringer.

Bedre repræsentation af kvinder i politik er afgørende, fordi politikere skal afspejle borgernes holdninger og interesser – men også befolkningens sammensætning. Når kvinder er underrepræsenteret, er det en udfordring for vores demokrati. I Dansk Kvindesamfund mener vi, at lige repræsentation mellem kønnene er en grundlæggende forudsætning for at opnå reel ligestilling, økonomisk vækst og et social retfærdigt, demokratisk samfund. Når kvinder er fraværende fra de mest centrale beslutningstagende organer, er det en ulighed, der strider imod idealet om et demokratisk og ligeværdigt samfund.

Manglen på kvinder i politik er ikke et udtryk for personlige valg. Det er et strukturelt problem, der afspejler diskrimination og systematiske barrierer.

Bestyrelsesposter og kvoter

Dansk Kvindesamfund mener, at kvoter i bestyrelser er et nødvendigt redskab for at fremme ligestillingen og sikre et mere repræsentativt erhvervsliv. Det går for langsomt med at få flere kvinder i bestyrelserne i de danske virksomheder. Kvinder er underrepræsenterede i bestyrelser, på trods af at de udgør halvdelen af arbejdsstyrken, og ofte har samme eller højere uddannelsesniveau som deres mandlige kolleger. Derfor mener Dansk Kvindesamfund, at politikerne skal indføre kønskvoter.

Kvoter er et middel til at bryde med de strukturelle barrierer, som kvinder møder i erhvervslivet. Kvoter er et afgørende redskab for at skabe reel mangfoldighed og bevise, at kvinder har lige så meget at byde ind med som mænd har. Kvoter kan nedbryde mange af de ubevidst bias og stereotyiske fortællinger om, at kvinder ikke er lige så kompetente, ambitiøse eller villige til at tage ledelsesansvar som mænd.

I 2006 indførte Norge en kvotelov, der betød, at kvinder skulle udgøre 40% af bestyrelserne i de børsnoterede selskaber. I dag fremhæves Norge som frontløbere på ligestillingen bl.a. på grund af kvoteloven.

Kvoteloven har nemlig ikke kun være med til at sikre flere kvinder i bestyrelserne, men har også skabt en kulturforandring og en større bevidsthed om styrkerne ved diversitet i toppen af erhvervslivet.

Det er en myte, at kvoter fører til at mindre kvalificerede personer bliver valgt til posterne. Årtusinders historie viser, at mænd er blevet valgt fordi de var mænd. Kvoter er med til at sikre, at kvalificerede kvinder får samme muligheder som deres mandlige modparter. Hvis ikke vi får kvoter bliver vi ved med at overse de kvalificerede kvinder.