Kropsidealer
Kropsidealer handler om vores opfattelse af, hvordan den “rigtige” krop bør se ud. Idealerne har ændret sig gennem historien, og varierer på tværs af kulturer og lande. Den konstante ændring fortæller os, at kropsidealer ikke er fastlåste, men et kulturelt og socialt fænomen, der er tæt forbundet med mode, normer og magtstrukturer.
Hvad mener Dansk Kvindesamfund?
Retten til at bestemme over egen krop er en grundlæggende værdi for Dansk Kvindesamfund, uanset om man vil ændre den med kosmetiske indgreb, eller om man arbejder på at elske sin krop, som den er. Ingen kroppe er mere “rigtige” end andre. Ingen skal udskammes for de valg, de træffer for deres egne kroppe – hvad enten de følger tidens tendenser og de givne idealer, eller om de aktivt forsøger at frigøre sig fra selvsamme.
I mange år er kropspositivisme-bevægelsen blevet kritiseret for ikke at inkludere alle kropstyper og størrelser, for ikke at fremme diversitet og for ikke at udfordre de systemiske uligheder såsom tykfobi, racisme og diskrimination mod personer med handicap. Det spiller en væsentlig rolle at stille sig kritisk over for systemiske uligheder, da kropsidealer påvirker os forskelligt. Vi arbejder for at fremme kropsdiversitet og kropspositivitet og hylder mangfoldigheden i kropsformer, størrelser, hudfarve og handicap.
Alt for ofte misbruges sundhedsargumenter for at kritisere (især kvinde-)kroppe. Men forskning viser, at der er meget lille sammenhæng mellem en persons sundhedstilstand og det, man kan se udefra. Sundhed er individuelt og kan ikke bedømmes ud fra, hvordan en krop ser ud. Alligevel oplever mange kvinder fordomme i sundhedssystemet, netop fordi deres kroppe ikke følger det, der betragtes som “normen.” Dertil kommer, at fysiske rammer i samfundet alt for ofte ikke er tilgængelige for personer med handicap.
Mange kvinder oplever, at deres kroppe ikke lever op til normerne, og at de ikke kan leve op til kropsidealerne. Der opstår et stort pres for at tilpasse sig snævre og ofre uopnåelige idealer for at undgå stigmatisering, andetgørelse og diskrimination. Når samfundet romantiserer nogle kroppe frem for andre, har det konsekvenser for alle piger og kvinder, der forventes qua samfundets normer og patriarkalske strukturer at leve op til disse – hele tiden. Kropsidealer hænger tæt sammen med objektiviseringen af kvindekroppen.
Kvinders værdi ligger ikke i deres kroppe. Vi bekæmper objektivisering og på retten til at være andet end sit udseende og sin krop. Diversitet i kropstyper skal normaliseres og promoveres bredt – ikke kun i modeindustrien og i populærkulturen men også i fx sport.
70%
af unge piger oplever, at sociale medier har øget presset for at opnå et “perfekt” udseende.
76%
af piger i 7.-9. klasse angiver, at der er noget ved deres egen krop, de er utilfredse med.
35%
af unge mellem 15-29 år får lyst til at lave op på dem selv, når de ser andres kroppe på sociale medier.
Konsekvenser af snævre kropsidealer og manglende diversitet
Populærkulturen og (sociale) medier spiller en stor rolle i at forme og udvikle kropsidealer. Selvom alle kroppe er forskellige, afspejles diversiteten sjældent i populærkulturen og i medierne. Den manglende repræsentation er skadelig, bl.a. fordi dem, der ikke følger idealerne, risikerer at blive udskammet og nedgjort.
De filtrerede og redigerede billeder, der længe har domineret sociale og traditionelle medier, er med til at skabe de urealistiske skønheds- og kropsidealer. Algoritmer på sociale medier forstærker ofte en idé om at tynde, unge, hvide og ‘able-bodied’ kroppe er de “gode” kroppe ved at censurere de kroppe, der falder udenfor kategori. Dem, der ikke passer ind i de normative kropsidealer udsættes for tykfobi, racisme, alderisme og diskrimination.
Mange eksperter peger på, at der er en forbindelse mellem stigningen i antallet af personer med spiseforstyrrelser og den voksende eksponering for urealistiske kropsidealer. Forskning viser også, at unge, der bruger meget tid på at dele billeder på sociale medier og oftere sammenligner sig med andre, har en mere forstyrret opfattelse af deres krop. Vi skal arbejde på at modvirke mistrivslen blandt unge bl.a. ved at udfordre faktorer, der påvirker unges selvbillede, herunder kropsidealer.
Ifølge en rapport fra Dove Self-Esteem Project føler 70% af unge piger, at sociale medier har øget presset for at opnå et “perfekt” udseende. Vi skal udfordre mediernes rolle i at fremme særlige kropsidealer, og der bør skabes mere transparens om brugen af AI, Photoshop, filtre på sociale medier, osv. da disse værktøjer ofte bidrager til at fremme urealistiske idealer. Unge skal undervises i at navigere i et mediebillede, der er fyldt med falske fremstillinger af udseende og manglende diversitet. Mange piger og kvinder oplever, at det konstante pres for at efterleve bestemte kropsidealer, får store konsekvenser for deres selvværd og selvforståelse, hvilket kan føre til kropsdysfori, spiseforstyrrelser og depression. Et lignende pres ses i stigende grad blandt drenge og unge mænd, der bl.a. har et stigende forbrug af steoridmisbrug for at opnå muskelfyldte kropsidealer og udvikler spiseforstyrrelser som konsekvens af urealistiske kropsidealer (Sundhedsstyrelsen 2022).
Kropsidealer bliver ofte formidlet i medier, reklamer og modeindustri, hvor bestemte kropstyper fremhæves som “normale” eller “attraktive”. Når visse kroppe konsekvent udelades eller kun repræsenteres på stereotyp vis, skabes der en strukturel skævvridning, hvor mennesker med bestemte kropstyper har lettere ved at føle sig anerkendt og respekteret, mens andre marginaliseres. Sociale strukturer og kapitalisme er også med til at udvikle og opretholde kropsidealer. Flere virksomheder tog kropspositivitet og diversitet til sig som en markedsføringsstrategi for 10-15 år siden, men da det ikke længere var profitabelt eller ‘in’, skiftede de fokus tilbage til de mere snævre skønhedsidealer i deres markedsføring og udvalg.
Kropsidealer påvirker os alle, men konsekvenserne rammer særlig hårdt de grupper, der i forvejen er udsat for diskrimination og ulighed. Derfor er kampen mod snævre kropsidealer og diskriminerende strukturer en integreret del af ligestillingskampen. Historisk set er kvinders værdi og rolle i samfundet bedømt ud fra deres kroppe og udseende. I dag ved vi, at kropsidealer påvirker ansættelsesmuligheder, lønforskelle og arbejdsforhold, særligt for kvinder og marginaliserede grupper. Fænomenet, der kaldes ‘lookism’, udspringer af “fat acceptance”-bevægelsen, og henviser til den diskrimination og de fordomme, en person udsættes for pga. sit udseende.
Dansk Kvindesamfund vil fortsat arbejde for, at alle kroppe fortjener kærlighed, respekt og lige muligheder – uanset køn, størrelse, handicap, hudfarve eller alder.