Høringssvar: Lov om seksuel chikane

Dansk Kvindesamfund støtter naturligvis ambitionen om at modgå seksuel chikane på arbejdspladser. Lovforslaget indeholder en række gode tiltag, men Dansk Kvindesamfund håber samtidig, at man vil følge udviklingen nøje og supplere med yderligere tiltag, hvis det viser sig nødvendigt.

Ændringsforslag 2 under §1 relaterende til lovens §4, stk. 2

I forbindelse med MeToo-bølgen blev det tydeligt, at arbejdsgiveres håndtering af seksuel chikane ofte indebar, at man flyttede den krænkede. Man kunne argumentere for, at det lever op forpligtelsen om at stille et chikanefrit miljø til rådighed. Vi mener, det bør tydeliggøres, at sikring af et chikanefrit miljø ikke skal ske på bekostning af den krænkedes stilling eller arbejdsmæssige position.

Senere fremgår det, at “Arbejdsgiveren kan desuden være forpligtet til at tage ansættelsesretlige skridt over for krænkeren. Forpligtelsen til at reagere gælder også, hvis der er tale om en enkeltstående handling.”

Det bør dog specificeres, hvornår dette er tilfældet, og det bør specificeres, at en flytning af en krænker gennem forfremmelse ville være usagligt.

Niveauet for godtgørelser

Eksemplerne fra retspraksis demonstrerer med al tydelighed, at niveauerne for godtgørelsen er for lave. Det er ikke blot tilfældet i grove sager. Udgangspunktet er simpelthen så lavt, at det ikke indebærer et incitament til en tilstrækkeligt forebyggende indsats eller passende og hurtig indgriben fra arbejdsgiver. Det samme gør sig gældende for tortgodtgørelser, der heller ikke på tilstrækkelig vis tager hele situationen ind i billedet

Krænkelser af denne art har vidtrækkende konsekvenser for de krænkede. Der er oftest tale om invaliderende psykiske mén og traumer, og de fleste situationer/sager resulterer i, at den krænkede ender uden sin arbejds-/elevplads, og at udsigten til ny beskæftigelse mv. oftest vil være lang pga. psykiske følger, usikkerhed og proces omkring retssag og lignende. Desuden vil ny beskæftigelse i en sådan situation ofte indebære lønnedgang. Det virker derfor oplagt, at grundgodtgørelsen som minimum er baseret på tre gennemsnitlige månedslønninger (nationalt gennemsnit). Alternativet er de facto, at det ellers ligger offeret økonomisk til last at kræve sin ret, og at samfundet kommer til at betale en urimelig del af regningen for rehabiliteringen mv.

Bevisbyrden

Denne foreslåede ændring er kærkommen.

Elever og lærlinge

Positivt at det tydeliggøres, at fristen på en måned kun er vejledende og kan fraviges. Desuden er de nye rettigheder for krænkede elever, til fortsættelse af uddannelse under verserende sager, en klar forbedring.

Tilbagekaldelse af godkendelse - oplæringsvirksomheder (praktikvirksomheder)

Det er foruroligende, at der skal være gentagne ubehandlede sager af chikane, før en godkendelse skal tilbagekaldes.

Udvidelse af klageadgang til Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder

Det bør nøje overvejes, om det bør kræve et enigt udvalg at tilbagekalde en godkendelse, hvis det drejer sig om seksuel chikane eller tilsvarende. Det bør høre til sjældenhederne, at en godkendelse trækkes tilbage af den årsag, og da den er en særlig kvalificeret årsag, bør et simpelt flertal være tilstrækkeligt. Hvis kravet om enstemmighed fastholdes, bør en sag med et flertal for tilbagekaldelse automatisk overgå til ankebehandling.