Værnepligt
Regeringen og Folketingets partier vil udvide værnepligten i Danmark fra 2027 til at omfatte kvinder. Men omfattende sager med seksuelle krænkelser, overgreb, sexisme og utilstrækkelige arbejdsvilkår for kvinder kalder på et behov for en handlingsplan for ligestilling i Forsvaret.
Hvad mener Dansk Kvindesamfund?
Værnepligt er en lovbestemt pligt til at aftjene en periode i militæret. I mange lande, som Danmark, er værnepligt obligatorisk for mænd, hvis de erklæres egnet. Kvinder kan i dag tilvælge værnepligt frivilligt (de har værneret) (2024).
1. januar 2027 indføres der såkaldt ligestillet værnepligt. Det betyder, at både mænd og kvinder vil få værnepligt, og dermed skal møde op til Forsvarets Dag, hvor de skal erklæres egnet/uegnet. Regeringen har samtidig foreslået at forlænge værnepligten fra fire måneder til 11 måneder og øge antallet af værnepligtige til 5.000 årligt.
Dansk Kvindesamfund mener ikke at en udvidelse af værnepligten er ligestilling. Vi går ind for at afskaffe værnepligten for alle, og erstatte den med værneret for alle, som bl.a. Hærens Konstabel- og Korporalforening foreslår. Et militært forsvar skal sammensættes af soldater af alle køn, der har tilvalgt Forsvaret. Ingen skal tvinges i militæret.
Før vi fokuserer på at få flere kvinder ind at aftjene deres værnepligt, bør Forsvaret arbejde målrettet på at fastholde de kvinder, der allerede er rekrutteret på frivillig basis ved at gøre det til en attraktiv arbejdsplads - også for kvinder.
For at opnå et bredere rekrutteringsgrundlag og fastholde de værnepligtige, anbefaler vi en større opmærksomhed på ligestillingsfremmende tiltag i Forsvaret, herunder at styrke arbejdsvilkår, udvikling, kompetencer og løn.
Forsvarets utidssvarende ramme i form af lave lønninger, sammenholdt med et arbejdsmiljø præget af sexisme og krænkelser, afholder mange kvinder fra at gøre karriere i Forsvaret.
Et ligestillet forsvar kan ikke opnås før Forsvaret stopper og forebygger vold, seksuel chikane og overgreb mod kvinder. Samtidig skal der udvikles en plan for at fastholde de kvindelige soldater, der melder sig frivilligt, så kvinder ligestilles i Forsvaret og får de samme muligheder, som deres mandlige kolleger, samt at de kan føle sig trygge på deres arbejdsplads.
Regeringen skal fremtidssikre Forsvaret med en plan for ligestilling
Regeringen skal udarbejde en handlingsplan for ligestilling i Forsvaret, så det bliver en inkluderende arbejdsplads for alle køn. Som led i at der nu er truffet en politisk beslutning om kvindelig værnepligt, opfordrer vi Regeringen til at udvikle en handlingsplanen for ligestilling i Forsvaret inden værnepligten træder i kraft i 2027. Planen bør adressere, hvordan Forsvaret konkret vil bekæmpe bias og kønsdiskriminerende adfærd, implementere forebyggende foranstaltninger, i højere grad håndtere krænkelser og sikre et inkluderende og trygt arbejdsmiljø. Der bør også være fokus på initiativer, der fremmer ligestilling, herunder tilpasning af arbejdsforhold, miljø og beklædning til forskellige køn og kroppe.
25%
af rekrutterne i Forsvaret er kvinder.
5%
af de kvindelige rekrutter bliver i Forsvaret efter endt værneret.
66
tilfælde af kønskrænkende episoder blev i 2023 anmeldt til Forsvarets Auditørkorps.
Forholdene i Forsvaret
Kvinder er lige så gode soldater som mænd, og bør kunne indgå i et moderne militær, hvor de er på lige fod med – og har lige vilkår som – deres mandlige kolleger. Men det er Forsvaret i sin nuværende form ikke bygget til, da de hverken tilbyder ordentlige eller sikre forhold for kvinder. Forsvaret skal sikre, at de kvinder, som vil være en del af Forsvaret, kan blive det uden risiko for at blive udsat for chikane, vold og overgreb, og hvor de tilbydes det rette udstyr og materiel. Det kan de bl.a. gøre ved at iværksætte konkrete planer for at leve op til loven om retten til at have et chikanefrit og sikkert arbejdsmiljø.
Adskillige undersøgelser viser, at kvinder udsættes for systematisk seksuel chikane og overgreb i Forsvaret (Forsvarsministeriet). Der fortælles om, at kvinder i Forsvaret kan være utrygge i en sådan grad, at de kan finde på at sove med kniv under hovedpuden. Der hersker samtidig en kultur, hvor ledere i Forsvaret opfordrer mænd til at "holde pikken i bukserne" og kvinder til, at "holde patterne under blusen" som et middel mod voldtægt.
Derudover er der en dokumenteret sexistisk kultur, hvor kvinder oplever, at de skal opføre sig som mænd for at blive respekteret af deres overordnede og de andre menige. Det er hverken rimeligt, inkluderende eller vejen til et mere ligestillet Forsvar.
Problemerne kommer også til udtryk blandt vilkårene for mænd og kvinder. Det har bl.a. vist sig svært for Forsvaret at skaffe og stille udrustning og udstyr til rådighed, der er tilpasset til kvindekroppen. Det medfører bl.a. at dobbelt så mange kvinder som mænd får fysiske skader under deres værnepligt.
Kvinder i Forsvaret skal have lige vilkår med mænd. Som det er nu, kan kvinder og kønsminoriteter ikke indgå som ligestillede i Forsvaret eller udføre deres arbejde under trygge og værdige forhold pga. bias, kønsdiskriminerende adfærd og overgreb samt pga. de fysiske, sundhedsfaglige og materielle forhold i Forsvaret, der er designet til mænd.
Samtale om værnepligt i Go’ Aften Live
I 2024 deltog Dansk Kvindesamfunds forkvinde, Maria Søndergaard i Go’ Aften Live med statsminister, Mette Frederiksen for at tale om regeringens planer om at ligestille værnepligten.
Sverige og Norge har indført værnepligt for kvinder - men sexismen raser stadig
De omtalte problemer med seksuel chikane underspilles i argumenterne for værnepligt. Det antages, at de førnævnte problemer vil løse sig selv, når kvinder bliver ‘ligestillet’ som værnepligtige. Dette ser vi bl.a. i debatten om Norge og Sveriges værnepligt.
Argumenterne for værnepligt for kvinder i Danmark, bakkes op af politikere og andre meningsdannere ved at henvise til, at Sverige og Norge begge har indført værnepligt for kvinder i hhv. 2018 og 2014. Undersøgelser fra Sverige og Norge viser dog, at der er omfattende problemer med sexisme og seksuelle krænkelser i landenes forsvar. I 2021 var der en tredobling af sager med seksuelle krænkelser af kvinder i det svenske militær.
Samme billede ses i Norge hvor en undersøgelse fra 2023 viste, at halvdelen af alle kvinder under 30 år i det norske forsvar havde været udsat for seksuelle krænkelser i løbet af det seneste år. Den norske forsvarschef, Eirik Kristoffersen, har udtalt, at Forsvaret står i en krise, hvad angår seksuelle krænkelser af kvinder.
Værnepligten for kvinder i de svenske og norske forsvar, har ikke gjort op med hverken sexismen, machokulturen eller overgrebene på kvinder. Vi kan derfor ikke argumentere for indførelsen af værnepligt for kvinder ud fra argumenter om vores naboers erfaringer. Tværtimod, er det blot med til at sløre debatten, og endnu værre, så forsømmer det en grundig og ordentlig kortlægning af problemerne, så vi kan finde de rette løsninger.
Kvinder, fred og sikkerhed
Dansk Kvindesamfund mener, at vi i langt højere grad skal fokusere på fredsskabende initiativer end på at diskutere, om det er ligestilling at sende kvinder i krig. Set i lyset af stigende konflikter, krig og systematiske menneskerettighedskrænkelser, skal Danmark øge sit fokus på nedrustning, ikke- voldelig konfliktløsning, fredsbevarelse, fredsforhandlinger og genopbygning af lokalsamfund.
Unge uanset køn, der ønsker at bidrage til international fredsbevarelse, bør derfor tilbydes træning og tildeles opgaver på dette grundlag.
Det er en del af Dansk Kvindesamfunds DNA at have fokus på det fredsbevarende arbejde. Medstifter af Dansk Kvindesamfund, Fredrik Bajer, var kendt pacifist og aktiv i fredssagen. I 1908 vandt han Nobels Fredspris for sit fredspolitiske arbejde.