Sexisme, Seksuel Chikane og MeToo
Sexisme, seksuel chikane og MeToo-bevægelsen er tæt forbundne fænomener, der alle har rod i samme grundlæggende problem: ulige magtforhold mellem kønnene og en systemisk undertrykkelse af kvinder.
Hvad mener Dansk Kvindesamfund?
Dansk Kvindesamfund tager skarpt afstand fra sexisme og seksuel chikane, og understreger behovet for at skabe et samfund, hvor respekt og ligeværd er grundlæggende værdier.
Dansk Kvindesamfund arbejder for at fremme en kulturforandring, hvor sexisme ikke længere tolereres, og hvor der handles aktivt mod seksuel chikane. Dette kræver tydelige politikker, en klar ansvarlighed fra ledelser og en styrkelse af lovgivningen med en entydig definition af seksuel chikane.
Der er behov for mere vidensdeling og flere forebyggelsesinitiativer på arbejdsmarkedet, uddannelsesområdet, i kultur- og fritidslivet og andre steder i samfundet. Derfor er vi en del af Alliancen mod Seksuel Chikane, der blev nedsat af regeringen i 2022 for at bekæmpe seksuel chikane.
Sexisme
Sexisme er et strukturelt problem, der dækker over holdninger, handlinger eller strukturer, der bygger på idéen om at et køn (manden) er mere overlegen eller mere værdifuldt end det andet (kvinden) baseret på stereotype forventninger, fordomme, traditionelle kønsroller og normer. Sexisme kommer til udtryk på mange forskellige måder. Alt fra nedsættende kommentarer om ens køn eller udseende, til lønforskelle mellem mænd og kvinder, til ulige adgang til ledelsesposter. Sexisme er dybt forankret i vores samfund, og det er med til at skabe grobund for diskrimination og chikane, herunder seksuel chikane.
Seksuel Chikane
Seksuel chikane er, når chikanerende handlinger får en seksuel eller kønskrænkende karakter, eller når det ulige magtforhold udnyttes. Seksuel chikane er enhver form for uønsket seksuel opmærksomhed eller adfærd, der krænker eller truer en anden. Former for seksuel chikane er fx seksualiserede kommentarer, fysisk berøring eller mere alvorlige krænkelser.
Fællesnævneren er, at den det går udover, føler frygt, ubehag og kan få følelser af at være et objekt eller være mindre værd. Seksuel chikane sker ofte i sammenhænge, hvor der er et ulige magtforhold som fx på en arbejdsplads. Det kan dog også ske på ens uddannelse, i nattelivet og andre steder. Grundlæggende er det et udtryk for manglende respekt for samtykke og bygger til dels på sexistiske forestillinger om, at mænd har “ret til” kvinders kroppe. Seksuel chikane er ulovligt jf. Ligestillingsloven, Ligebehandlingsloven og Arbejdsmiljøloven.
Behov for strukturelle forandringer
Sexisme og seksuel chikane er mere end bare personlige oplevelser. De er systemiske problemer, der hæmmer kvinders muligheder for at deltage på lige fod i samfundet.
Sexisme kan komme til udtryk gennem holdninger som, at kvinder ikke kan være gode ledere, fordi de er for styret af deres følelser. Det kan være ledere, der antager, at kvinder i den fødedygtige alder snart går på barsel, og derfor fravælger dem til jobsamtaler eller forfremmelser.
Seksuel chikane kan være en mand, der gentagne gange kommenterer på sin kvindelige kollegas udseende eller påklædning på en måde, der er upassende og seksualiseret, eller det kan være fysisk berøring uden samtykke.
Kvinder er mest udsatte for uønsket eller ubehagelige adfærd med seksuelle eller kønskrænkende karakter, og de møder hyppigere den samme type sexistiske adfærd flere gange (VIVE, 2024). Særligt unge kvinder er udsat. De fleste oplevelser omfatter nedladende bemærkninger om ens køn, uønskede seksuelle kommentarer om ens udseende eller påklædning, samt uønskede beskeder med seksuelt indhold (VIVE, 2024). Kvinder oplever i højere grad konsekvenser som stress og angst på deres arbejde pga. seksuel chikane og sexisme. Det har økonomiske og sociale konsekvenser for de kvinder, der føler sig nødsaget til at skifte job eller fravælge brancher præget af sexisme.
I Dansk Kvindesamfund finder vi det afgørende at sikre retssikkerheden for ofre for seksuel chikane. Det er uacceptabelt, når løsningen bliver at flytte den krænkede frem for at holde krænkeren ansvarlig for sine handlinger. En sådan tilgang underminerer både retfærdighed og tilliden til systemet, da det signalerer, at offeret bærer konsekvenserne af andres overgreb. Ofre for seksuel chikane skal have den nødvendige støtte og retslige beskyttelse, uden at deres liv og arbejdsvilkår unødigt påvirkes. Det kræver, at arbejdsgivere og samfundet som helhed aktivt arbejder for at ændre strukturer, hvor krænkende adfærd kan finde sted, samtidig med at klare sanktionssystemer implementeres for at sikre retfærdighed.
Det er enormt positivt, at vi har set en række bølger, der har afsløret overgreb, krænkelser og sexistisk kultur i en række brancher. De sager, der bliver omtalt i medierne, er kun toppen af isbjerget. Der er fortsat store problemer med magtmisbrug, seksuelle krænkelser, seksuel chikane og sexisme i mange brancher. Samtidig er det utrolig sårbart at stå frem og fortælle om seksuelle krænkelser, fordi mange - særligt kvinder - bliver mødt med sexisme, slutshaming og victimblaming og oplever, at der bliver sat spørgsmålstegn ved deres historie.
Dem, der træder frem skal sikres:
Psykologisk støtte: Adgang til professionel hjælp for dem, der oplever psykologiske konsekvenser af at stå frem og dele deres historie.
Juridisk beskyttelse: Forbedre lovgivningen, så whistleblowere beskyttes mod repressalier fra arbejdsgivere, medier eller samfundet.
Social opbakning: Vi skal fremme en kultur, hvor vi aktivt lytter til og støtter dem, der deler deres erfaringer.
27%
har oplevet at modtage uønskede beskeder med seksuelt indhold.
69%
har oplevet mindst én uønsket hændelse inden for det seneste år.
20%
har oplevet hændelser, som har karakter af seksuel tvang.
MeToo-bevægelsen
MeToo er en global bevægelse, der sætter fokus på, hvor udbredt magtmisbrug, seksuelle krænkelser og sexisme er. Allerede i 2006 brugte den afroamerikanske aktivist Tarana Burke begrebet MeToo til at hjælpe unge, sorte kvinder i USA, der ligesom hende selv, har været udsat for seksuelle overgreb og voldtægt. I 2017 delte sanger, skuespiller og aktivist Alyssa Milanos det oprindelige #MeToo-tweet, der førte til at en lang række kvinder verden over delte deres historier med sexisme, krænkelser og overgreb. Formålet med MeToo er at bryde tabuet om seksuel chikane og seksuelle krænkelser ved at give ofrene en stemme og vise, at de ikke er alene.
Da MeToo-bølgen nåede Danmark i 2017 var Dansk Kvindesamfund de første på Twitter til at dele kampråbet fra Milano: #MeToo. Siden da har vi bakket op om dem, der har meldt sig ind i koret af stemmer, der tør tale højt om krænkelser og sexisme i Danmark.
I 2020 holdt Sofie Linde en tale til Zulu Comedy Galla om krænkelser og sexisme i medie- og kulturbranchen. Det var ikke før dette, at MeToo virkelig slog rod i Danmark. Flere undersøgelser og dokumentarer har løftet sløret for sexistiske kulturer og dårlig håndtering af sager om seksuel chikane i en lang række brancher. Senest har dokumentaren ’Sexisme i musikbranchen’ fra 2024 afdækket sexisme og MeToo-sager, mange under parolen #LigeBagJer samlede sig om de mange kvindelige artister og ansatte, som stod frem og fortalte om sexisme og krænkelser i musikbranchen.
MeToo-bevægelsen har sat fokus på sexisme og seksuel chikane som et strukturelt problem, der ikke kun handler om enkelte personers handlinger, men om kulturelle normer, lovgivning og systemiske uligheder, der tilsammen giver grobund for at det kan ske i så stort et omfang. En af årsagerne til at bevægelsen har haft så stor gennemslagskraft, er fordi den har afsløret et større kulturelt problem og sat fokus på behovet for strukturelle ændringer.
MeToo har været banebrydende, fordi det har skabt en platform, hvor kvinder, skulder ved skulder, er stået frem med deres historier. Bevægelsen har vist os, hvordan mod og solidaritet kan rykke grænser og bryde en tavshedskultur. Den har løftet sløret for magtmisbrug og sexisme og gjort det klart, at der er behov for at ændre de sociale strukturer og sexistiske kulturer, hvor krænkelser kan finde sted uden konsekvenser for krænkeren. MeToo er mere end en bevægelse – det er en revolution i måden, vi taler om og håndterer kønsbaserede krænkelser og strukturel ulighed. Det minder os om, at kampen for ligestilling kræver både modet til at tale og viljen til at lytte.
MeToo har medført, at samtalen ikke længere kun handler om, hvad kvinder kan gøre for at undgå at blive ofre for vold og seksuel chikane. I stedet handler det nu også om, hvordan mænd skal ændre deres adfærd. Og det skal vi fokusere langt mere på, hvis vi vil komme omfanget af sexisme og seksuel chikane til livs
Everyday Sexism Project
I 2013 var Dansk Kvindesamfund med til at starte den danske afdeling af den internationale kampagne Everyday Sexism Project i samarbejde med journalist, Irene Manteufel. I 2014 modtog Everyday Sexism Project Danmark Susanne Gieses mindelegat for at have “skabt et totalt kursskifte i den offentlige samtale, når det gælder sexisme.” Everyday Sexism Project Denmark er i dag en selvstændig NGO, der bekæmper og oplyser om hverdagssexisme.
I videoen fortæller projektets grundlægger Laura Bates om hverdagssexisme, og hvordan hun ønskede at skabe en platform for kvinder, hvor de kunne dele deres oplevelser med hverdagssexisme.