Facebook Twitter Instagram search

Visning af FEMINISTEN – en dokumentar om Gudrun Schyman

Har du lyst til at vide mere om et af Nordens store feministiske ikoner? Og vil du gerne snakke køn, politik og feminisme med andre feminister?

Tag med i biffen, når Dansk Kvindesamfund i samarbejde med DOXBIO er vært for visning af FEMINISTEN – en dokumentar om Gudrun Schyman. Det foregår torsdag d. 4. oktober kl. 17 i Grand Teatret i København.

Styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, Helena G. Hansen, vil indlede filmen og bagefter håber vi, at du har lyst til at blive hængende i Grands café og snakke om filmen sammen med alle de andre, der har set den.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

Du kan se traileren her
Og købe billetter her

Om FEMINISTEN

Gudrun Schyman har ofte befundet sig i stormens øje. I 1993 blev hun partileder for Vänsterpartiet i Sverige, som hun sikrede det bedste valgresultat nogensinde. 10 år senere måtte hun gå af i utide og under stor dramatik. Herefter dannede hun Feministisk Initiativ, der startede som en bevægelse og blev et parti, der nu har afdelinger over hele landet, søsterpartier i Danmark, Norge og Finland og en plads i Europa-Parlamentet. Schyman er for længst skrevet ind i historiebøgerne og er i dag et ikon for svensk feminisme. Men vejen dertil har ikke bare været lang, men også fuld af alverdens forhindringer, hvor hendes egne dæmoner er de største. Filmen følger hende over 4 år i en periode (2014-2018), hvor fremgangen for Feministisk Initiativ, og Schymans appel bliver en del af det store billede af de kvindebevægelser, der vokser verden over og får sit største udtryk gennem Women’s March og #Metoo