Facebook Twitter Instagram search

Stop Kønsskævvridningen – I dag starter Dansk Kvindesamfunds kampagne mod kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet skaber større ulighed mellem kønnene og flere fattige børn. Tre ud af fire af dem der rammes, er kvinder.

Vi har i Dansk Kvindesamfund valgt at lave denne kampagne for at skabe bevågenhed omkring de ligestillingsmæssige problemstillinger, som opstår med det nye kontanthjælpsloft. Se kampagnen her.

Det er ikke svært at se på tallene – 72 pct. af de der rammes af kontanthjælpsloftet er kvinder, fordi det oftest er dem, der er enlige forsørgere. Mange af disse kvinder ved ikke længere, hvordan de får råd til deres husleje og tre måltider om dagen til dem selv og deres børn. 7.000 børn er røget under den fattigdomsgrænse, som blev fjernet af den nuværende regering, med det nye kontanthjælpsloft.

Med Kontanthjælpsloftets præmis om, at det skal kunne betale sig at arbejde, ligger der en antagelse om at man ikke er motiveret til at tage arbejde medmindre der er en økonomisk gevinst. Man ser altså bort fra, at det kan være meget svært for nogle at finde arbejde, og at man i det hele taget har lyst til at bidrage til samfundet ved at tage arbejde. 75 pct. af der rammes er udfordret af sociale, psykiske eller helbredsmæssige problemer, manglende uddannelseskvalifikationer eller sprogvanskeligheder. For dem er det ikke et spørgsmål om at skal kunne betale sig at arbejde. Nogle af de mennesker i denne gruppe kommer i afklaringsforløb for enten at blive godkendt til flexjob, førtidspension eller at få en afvisning, men disse forløb kan tage årevis og kan være svær at komme igennem for en person, der allerede er udfordret.

Flere børn vil vokse op under fattigdom, og kommer ikke kun til at mærke materielle men også sociale afsavn. En dansk forskningsrapport viser at fattigdom kan forstærke omsorgssvigt, i kraft af at forældre ikke har et lige så stort overskud, når det er en konstant bekymring, hvordan man får hverdagen til at hænge sammen rent økonomisk. Desuden ser man i statistikker på børns karakterer, hvordan bare et år i fattigdom går ud over deres præstation i skolen.

Et andet stort problem ved ændringerne er, at vi nu bliver anset for at være økonomisk ansvarlige for vores partnere og omvendt. Jo, selvfølgelig vil langt de fleste af os gerne hjælpe vores partnere, hvis de står i en økonomisk krise, men det bliver hurtigt til en økonomisk krise for begge parter, når den ene mister hele sin offentlige ydelse, hvis ikke man har opfyldt 225-timersreglen, uanset om den anden også er på offentlig ydelse eller i ordinært job. Det bliver også meget problematisk, at være økonomisk afhængig af sin partner, hvis man bliver udsat for vold, og vil flygte.

Men kære læser, vi vil også gerne gøre opmærksomme på, at det ikke bliver første og sidste gang at den nuværende regering gør det sværere for mødre, og sværere for kvinder, der bliver udsat for vold i forholdet. En ny dagpengereform træder i kraft d. 1. januar 2017 og dele træer i kraft 1. juli 2017. Den skaber endnu flere ulemper for en kvinde, hvis man er mor, eller bliver udsat for vold.

Hvis man nærlæser de nye lovforslag, som altså er blevet vedtaget, vil man opdage, at det nu ikke længere anses for at være gyldig grund for opsigelse af et job, hvis man bliver udsat for fysisk vold i hjemmet. Det vil sige, at man kommer i karantæne hos sin a-kasse.

Derudover vil det også blive en ulempe at gå på barsel, når man er ved at genoptjene sin dagpengeret. Hvor det før var muligt at forlænge ens treårige referenceperiode, når man gik på barsel, vil det fremover tælle med i opgørelsen.

Igen ser vi, at det kommer til at ramme kvinderne langt mere end mænd.

Dertil kommer de kommunale besparelser, som har resulteret i at tusindvis af kvinder, der har mistet deres job, og mange flere tusind kommer til at miste det med fremtidige, planlagte besparelser. Igen snakker vi en massiv forskel mellem kønnene. Her snakker vi 76 pct. kvinder kontra 24 pct. mænd. Der er tale om de varme hænder, altså pædagoger, social og sundhedsassistenter, som hovedsageligt er kvinder. De kvinder har ofte svært ved at finde arbejde til en tilsvarende løn i den private sektor.

I Danmark har vi længe brystet os af at have et velfærdssamfund, hvor det ikke er en økonomisk ulempe at være mor. Den platform, som gjorde det muligt er der nu ved at blive skudt hul i, og generelt ser i vi, at konsekvenserne af de her reformer, vil være i at kvinder bliver fattigere i Danmark.

Der skabes altså større ulighed mellem kønnene og flere fattige børn – er det, det samfund, du vil leve i?

Læs om de kommunale besparelser
Læs om kønsskævvridningen af kontanthjælpsloftet
Læs om nogle af de langsigtede konsekvenser af kontanthjælpsloftet
Læs om konsekvenserne af at vokse op i fattigdom
Læs om hvordan kontanthjælpsloftet kan føre til omssorgsvigt
Se estimering af rådighedsbeløb for enlige forældre