Facebook Twitter Instagram search

Sara fik to provokerede aborter: ”Jeg har ikke haft det svært med nogle af mine aborter”

Sara Ferreira har fået to provokerede aborter i sit liv: en som 15-årig og en som 20-årig. Begge gange var hun meget afklaret med sin beslutning og følte, at det var det rigtige valg for hende. Hun har hverken følt skyld eller skam over at have fået foretaget aborterne.

Af Liv Kiilsholm

Siden 1973 har vi har haft fri abort i Danmark, og hvert år får ca. 16.000 kvinder i Danmark foretaget en provokeret abort. Men på trods af disse omstændigheder er abort stadig et tabuiseret emne.

Mange kvinder er bange for at tale højt om det, hvis de har valgt at få en abort, fordi omverdenen ofte har en holdning til det. Myten om, at kvinder bliver dybt påvirkede psykisk af at få foretaget en abort, lever også i bedste velgående. Derfor er abort stadig noget, vi har svært ved at tale om.

Sara Ferreira, som ejer det kreative firma Kritisk Pynt og som medlem af Dansk Kvindesamfundsstyrelse har været med til at stifte Stop Sexisme, har fået to provokerede aborter i løbet af sit liv – den første som 15-årig og den anden som 20-årig. Derudover har hun haft tre spontane aborter i sit senere voksenliv.

Hun forklarer, at hun var meget afklaret med beslutningen om at få foretaget provokerede aborter og ikke følte sig særlig præget af dem psykisk.

”Jeg har ikke haft det svært med nogen af mine aborter. Jeg skammede mig ikke særligt over det, jeg havde det ikke skidt med det. Jeg syntes ikke, at det var noget voldsomt stort indgreb eller traumatiserende,” siger hun.

Abort var det rigtige valg
Første gang Sara fik en abort, var hun 15 år. Hun havde haft sex med en jævnaldrende fyr, og kondomet sprang. Kort tid efter, mens hun var med sin mor på ferie i New York, fandt hun ud af, at hun var gravid – og hendes mor fattede også hurtigt mistanke.

”Min mor havde på en eller anden måde regnet det ud. Hun var vred men nok mest ked af det, og lige der havde jeg det skidt. Nu, hvor jeg selv har børn, kan jeg godt forstå hende, for som forælder er det ikke lige et drømmescenarie, at ens femtenårige datters seksuelle debut ender med en graviditet,” siger hun.

Efter rejsen til New York skulle Sara med sin far og veninde til Portugal, og det lykkedes at få arrangeret en lægeaftale imellem de to ferier. Hun fik aborten kort inden, at hun begyndte i gymnasiet. Hendes forældre tog det hele forholdsvis roligt, og efter aborten blev der ikke snakket særlig meget om det, hvilket Sara havde det fint med.

”Det var ikke noget, vi snakkede specielt meget om i min familie bagefter, men det var heller ikke noget, jeg følte, at jeg havde brug for. Jeg var bare lettet over at have fået en abort,” forklarer Sara.

Men på trods af, at Sara var afklaret med sit valg, var det ikke den bedste måde for hende at starte voksenlivet på. Hun gik glip af introdagene på gymnasiet og snakkede ikke særlig meget med sine kammerater om aborten.

Den anden abort fik Sara, da hun var 20.

”Det var, da jeg mødte min kæreste, som jeg stadig er sammen med nu. Jeg havde været ude at rejse et år i Australien, jeg havde genoptaget kontakten til en gammel veninde, og vi gik meget i byen, hvor jeg mødte min kæreste,” siger hun.

Også denne gang sprang kondomet, og Sara blev gravid. Denne gang var hun heller ikke i tvivl om, at det bedste for hende ville være ikke at få barnet. Kort efter Saras første abort var hendes mor blevet alvorligt syg, og det årelange sygdomsforløb vendte op og ned på hendes tilværelse. Nu følte hun et behov for at feste, have det sjovt og prioritere sine egne behov.

”Jeg havde klar en fornemmelse af, at jeg overhovedet ikke var parat til det. Ikke fordi jeg ikke var moden, men mit voksenliv var startet meget tidligt, da min mor blev syg, og jeg havde behov for bare at tænke på mig selv. Det var der sgu ikke nogen tvivl om.”

Tvivl eller ydre omstændigheder kan skabe et pres
De fleste kvinder, Sara kender, som har valgt at få foretaget en provokeret abort ligesom hende selv, har heller ikke følt skam omkring det, fordi de har været afklarede med situationen.

”Der er nogen, der har haft det sværere i forbindelse med deres spontane aborter, end jeg har haft. Men jeg kender ikke nogen, der har haft det helt vildt svært efter en provokeret abort.”

Hun mener, at det ikke behøver at være en svær beslutning, hvis man er afklaret med, om man vil have barnet eller ej. Men det kan selvfølgelig være svært, hvis man føler tvivl, eller hvis der er nogle ydre omstændigheder, som har indflydelse på ens beslutning. Det kommer også an på hvor i livet man er, når man træffer beslutningen. At vælge en abort som 15-årig er måske nemmere end når man er 30 og i princippet burde kunne klare et barn.

”Det kan være svært, hvis man er presset af ens partner, hvis der er nogle økonomiske grunde eller andre omstændigheder, der presser på. Men hvis man godt ved med sig selv, at man ikke skal have et barn, og føler sig afklaret med det, så er det måske nogle andre ting, det handler om, hvis man har det svært,” siger Sara.

Udover et ydre pres kan der for nogen også være en subtil skam forbundet med en provokeret abort, som gør det svært at tale højt om. Dette kan skyldes frygten for at blive opfattet som eksempelvis uansvarlig eller løs på tråden, hvis man som kvinde er blevet gravid og ikke ønsker at beholde barnet. Så selv hvis man er afklaret med sit valg om at få en abort, kan det være svært at italesætte, mener Sara.

Abort skal ikke være skamfuldt
Sara mener ikke, at abort bør ses som noget hverken skamfuldt eller dramatisk, uanset hvilke grunde, man har. Og derfor skal vi fortsat have en debat omkring det, forklarer hun.

”Jeg synes stadig, at det er vigtigt at snakke om, så det ikke bliver unødvendigt dramatisk. Vi har fri abort, og der burde ikke være nogen grund til, at man går og skammer sig unødigt meget eller har det unødigt svært,” siger hun.

I sidste ende er det vigtigt, at kvinder har mulighed for selv at bestemme over deres eget liv, og derfor skal vi blive ved med at værne om den fri abort.

”Det er en utroligt vigtig rettighed, som vi kvinder skal have adgang til, så vi har mulighed for at kunne bestemme over vores eget liv.”