Facebook Twitter Instagram search

Så fød dog, kvinde!

Danmark er besat af kvinders fertilitet. Kvinder bliver konstant bombarderet med informationer, kampagner og reklamefremstød, der skal få dem til at få flere børn – tidligere i livet.

Af Ida Maria Kjærulff Ottesen

Tilbage i 2015 lancerede Københavns Kommune en kampagne, der skulle få kvinder til at få børn tidligere i livet. Deres ”Har du talt dine æg i dag?”-kampagne spillede på den gamle symbolik om kvindens biologiske ur, og at det bliver sværere at blive gravid, jo ældre man bliver.

Kort efter, i 2016, kom den første Spies-reklame med fokus på graviditet, fertilitet – og samfundsansvar. ”Do it for Denmark” var et kæmpe hit, både herhjemme og i udlandet, hvor Spies’ reklame, fyldt med statistikker krydret med en lummer billedside, satte fokus på, at det var til samfundets bedste, hvis kvinder fik flere børn. Senere kom så fortsættelsen ”Do it for mom”, hvor Spies involverede skrukke bedstemødre (men ikke bedstefædre), til at guilt trippe folk til at få børn – med Spies havde bedstemødre endda en mulighed for at sende deres voksne børn på ferie alene (hvis de var single), hvor de så kunne møde andre singler og reproducere.

De sidste fem år har der altså været massivt fokus i offentligheden på kvinders fertilitet. Det sætter også sine spor i debatten om sterilisation. Ifølge loven har alle over 18 år ret til at blive steriliseret, men hvis man er under 25 år, er der en venteperiode på seks måneder fra man først har været hos egen læge. Ifølge Sex & Samfund er der omkring 6-7%, der fortryder en sterilisation, et relativt lavt antal, så hvorfor fokuserer medierne oftest på dem, som har fortrudt eller på, hvor irreversibelt indgrebet er?

For de unge kvinder under 25, er det netop deres alder, der som oftest kommer i spotlyset i debatten. Debattører og læger har været ude og sige, at unge kvinder ikke er i en position til at træffe så vigtig en beslutning, så tidligt i deres liv. I sådanne udtalelser ligger der en idé om, at læger eller andre offentlige instanser ’ved bedre’ end de unge kvinder selv. Så selvom vi i Danmark på overfladen går ind for kvindens ret til at bestemme over egen krop (fri abort blev indført tilbage i 1973), så ligger der stadig en mistillid til unge kvinders ret til at blive steriliseret.

Tankegangen hænger blandt andet sammen med, at vores samfund ser kvinder i sammenhæng med visse sejlivede stereotyper; de er omsorgsfulde, kærlige, og det bliver set som en selvfølge, at kvinder vil have børn. Når der så er kvinder, der aktivt fravælger, hvad samfundet ser som det ypperste tegn på kvindelighed, så opstår der stærke modreaktioner, ligesom i alle andre tilfælde, hvor individer fraviger de normer, samfundet har fastsat.

Men debatten om sterilisation har længe været præget af et fokus på de privilegerede. Tilbage i 1929 blev sterilisation lovligt i Danmark, og fra 1934-1954 blev op mod 6.000 steriliseret – med tvang. Dengang blev sterilisation brugt som en måde at styre befolkningen på, og det var i sær udsatte grupper som psykisk syge, alkoholikere og epileptikere, der blev tvangssteriliseret. Man steriliserede og kastrerede dog også mod onani, homoseksualitet og andre ”seksuelle perversioner”, (som man kaldte det dengang.

Efter loven om tvangssterilisation ophørte i 1967 har debatten altså langsomt drejet sig over på at fokusere på især kvinders reproduktive forpligtelse over for samfundet. Det er altså stadig samfundets bedste, der er i højsædet, men fokus har rykket sig til de kvinder, der burde ”yde” noget mere.

Og hvis man tror det er svært at blive taget seriøst som kropskapabel kvinde, så er det endnu sværere for kvinder med handikap, der ofte oplever, at deres handikap overskygger deres ret til at tage beslutninger for dem selv og deres krop.

Til trods for, at vi skriver 2018, er kvinders kroppe er altså stadig ikke deres egne.

Instagram