Facebook Twitter Instagram search

MUNTHE designer 8. marts t-shirt til fordel for Dansk Kvindesamfund

MUNTHE har designet en T-shirt i anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag i de smukkeste farver og med et stærk og udtryksfuldt print, hvor overskuddet går til Dansk Kvindesamfund.

”Det er bestemt ingen hemmelighed, at jeg mener de fleste ulykker her i verden kunne undgås, hvis magten – uafhængigt af om det er politisk, økonomisk, erhvervs – eller familiemæssigt, var ligeligt fordelt mellem kønnene. MUNTHE har som mål – og det er en del af hele vores forretningsfilosofi – at kvinder skal meget mere på agendaen. Vi har fuldt fokus på det i alle vores led – fra kreativ idé til produktion til salg. Derfor var det også helt naturligt for os, at vi i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag indgik i et samarbejde med Dansk Kvindesamfund, som er den ældste kvindeorganisation i Danmark – og som konstant kæmper for, at ligestilling mellem kønnene er på den politiske dagsorden”, udtaler Naja Munthe.

T-shirten er lavet i 100% økologisk bomuld, i en lidt oversize model. Den kan købes i MUNTHEs egne butikker i Århus og København, online på www.munthe.com og www.boozt.com, samt i Magasin. Den koster 500 kr., hvoraf det ubeskårede overskud går til Dansk Kvindesamfund.