Facebook Twitter Instagram search

Kvoter for kunstindkøb vil åbne øjnene for den kvindelige talentmasse

Kvindelige kunstneres underrepræsentation på museer, gallerier og det globale auktionsmarked har fået direktøren for Kunsthal Charlottenborg, Michael Thouber, til at kæmpe for kvoter. Men det møder modstand i kunstverdenen: ”Vi vil gerne se os selv som frie mennesker, der tager frie valg. Men vores blik er jo formet af vores opdragelse, dannelse og kultur. Vi har brug for efteruddannelse, og det vil kønskvoter for kunstkøb give os, fordi vi tvinges til at se lige så meget kunst af kvinder som af mænd.


Af Christina Alfthan

Jeg møder Michael Thouber på Charlottenborg i København, dagen før der er fernisering med den 71-årige Miriam Cahn og udstillingen ’Me as Happening’, som er en heftig udstilling med stærke motiver.

”Miriam Cahn er en feministisk pioner og en særlig bemærkelsesværdig kunstner. Cahn har altid en stærk kvindefigur, hvor kvinder ellers traditionelt har været et objekt for den mandlige kunstner. Referencen til Courbets maleri fra 1866 ’Verdens oprindelse’, som viser en kvindes skød, er tydelig, men hos Cahn får kvinden en helt anden rolle, som en der selv har en aktiv seksuel kraft,” forklarer Michael Thouber, som er stolt af at præsentere hende i Danmark, netop som debatten om kvindelige kunstneres underrepræsentation er i fuld gang.

Kan man se på værkerne, at det er en kvindelig kunstner?

Ja, man kan se det gennem det blik, værkerne er lavet med. Det er en stærk kvinde i sin egen ret, der er portrætteret. Der er stærke scener af samleje, fødsel og død, og man kan se, at det er kvinden, der er den aktive. Her er det hende, der er i fokus, det er hende der handler, det er hende, der er kraften og beskytteren. Hun har sine egne meninger og står fast på sine værdier, og hun har kæmpet som kunstner, som kvinde og som feminist i snart 40 år. Og noget af den kamp synes jeg, man kan mærke kommer ud i kunsten med glæde og vrede. Men i sig selv er det ikke interessant, om en kunstner er mand eller kvinde. Vi vælger ikke en kunstner, fordi det er en kvinde. Vi vælger en kunstner, fordi vi synes, de bidrager med nyt til kunsthistorien. Et nyt motiv eller fortolket på en ny måde. Men det kræver, at man som udgangspunkt er opmærksom på, at de kvindelige kunstnere findes, og at man er nysgerrig på dem,” forklarer han.

Kunst skal ses og handles

For alt for mange kvindelige kunstnere får aldrig en chance for at etablere sig. Det blev ganske tydeligt, da en undersøgelse fra Organisationen af Danske Museer sidste efterår viste, at kun 22 procent af de værker, danske museer har købt de seneste 15 år, er af kvindelige kunstnere. Tal fra det globale auktionsmarked viser også, at kun 2 procent af den kunst, der bliver handlet, er af kvinder. Da Michael Thouber hørte tallene, blev han rystet:

”Jeg har fået revet et plaster fra mine øjne. Nu kan jeg ikke se noget uden at fokusere på kunst og kvinders repræsentation. For 17 år siden dækkede jeg som journalist en debat om kvinder og kvoter i kunst. Dengang var jeg imod. Men der kom en god debat, og jeg troede, at der var sat en forandring i gang. Derfor er det bemærkelsesværdigt at se, at der er kvinder, der har råbt op om det her i 20, 30 og 40 år, og alligevel kan jeg konstatere, at der ingenting er sket. For når mange af dem, der køber kunst, gør det for at investere, så er det ikke sandsynligt, at man køber kunst af kvinder, når markedet for at sælge er så lille. Det kan vi ikke regulere. Men vi kan regulere den statsstøttede kunst. Og selvom jeg egentlig er imod kvoter, kan jeg bare ikke komme i tanke om, hvad man ellers skal gøre? Vi kan ikke styre, hvad der sker i auktionsverdenen, men vi kan påvirke kunstinstitutionerne med kvoter. Hvis museerne skal købe flere kvindelige kunstnere, så vil det også med tiden påvirke kunstsamlernes indkøb og dermed auktionsmarkedet.”

Michael Thouber mener, at vi også er nødt til at stille os selv spørgsmålet, om kvinder i det hele taget kan leve af at være kunstnere?

”Der er omsat for 2 procent kunst af kvinder på de internationale kunstauktioner, og allerede der har man jo fejlen, for kunst af mænd er dyrere. Hvorfor skulle kunst af kvinder være billigere end kunst af mænd, hvis de har samme kvalitet? Den eneste forklaring på det er, at samlerne også ser tallene, og de, der investerer, køber af mænd for at sikre sig investeringen. Og det er jo det system, vi skal have lavet om på, hvis vi vil sikre en kunstverden, som er mangfoldig, og hvor der er plads til alle mulige udtryk. Og det vil jeg. Så min opgave er også at sikre, at vores studerede kan få en karriere – ikke kun mændene,” siger han.

Kvoter skal gøre os klogere

Michael Thouber mener, at kvoter er det mest oplagte værktøj, der kan sikre, at han og kollegaerne i branchen laver deres research ordentligt. For udgangspunktet er, at der er ca. lige mange kvindelige og mandlige kunstnere, og de er lige dygtige, og derfor synes han, det er besynderligt, at kvinder er så massivt underrepræsenterede i kunstverdenen. Han understreger, at det er svært for alle kunstnere at leve af deres kunst. Men hvis man ikke gør noget, så er det som om, ens køn er afgørende for, om man overhovedet får chancen for at komme ind på samlingerne og institutionerne og på markedet. Her vil en periode med kvoter skabe en bedre kønsbalance.

”Det er, fordi vi er formet af vores blik. Jeg tror, vi hader at tale om kvoter, fordi vi gerne vil se os selv som frie mennesker, der tager frie valg. Men vi er jo formet af vores opdragelse og dannelse og kultur og uddannelse. Så man kan spørge, hvor frit vores valg i virkeligheden er. På min uddannelse på kunsthistorie talte vi kun om mænd, og vi så kun på mandlige kunstneres værker. Enkelte kvindelige kunstnere dukkede op i 70ernes feminisme. Det fundament kan ikke bare ændres fra den ene dag til den anden. Derfor vil kvoter i en periode give os selv den efteruddannelse, som vi har brug for. Vi skal sikre os, at vi ser lige så meget kunst af kvinder som af mænd. For hvis vi kun ser halvdelen, så går vi jo glip af en masse fantastisk kunst.”

Michael Thouber er dog optimistisk i forhold til fremtiden. Det seneste år er debatten om kvinders repræsentation kommet højt op på dagsordenen, og sommerens CHART, hvor der kun blev udstillet kunst af kvinder, viser, at der sker noget nu, og at der er grøde i luften.  Rådet for visuel kunst, som køber kunst ind til Københavns kommune, har også fået nye retningslinjer, som vægter en ligelig kønsbalance.

”Hvis alle institutioner gjorde noget nu, ville det ændre sig på få måneder. Så ville de kvindelige kunstnere blive set og være på lige fod med mændene. Så kunne man stoppe med kvoter.”

Fakta:

Miriam Cahn og udstillingen ’Me as Happening’ kan ses på Charlottenborg indtil 21. februar.

Interviewet er bragt i Kvinden&Samfundet, vinter 2020. 

Bliv medlem af Dansk Kvindesamfund, så støtter du vores arbejde for ligestilling mellem kønnene og modtager to gange om året Kvinden&Samfundet, verdens ældste kvindeblad. Klik her.