Facebook Twitter Instagram search

Januar er fyldt med fitness-forsætter

Et nyt år er skudt i gang, og det kan mærkes i fitnesscentrene landet over. For særligt flere kvinder tilmelder sig fitness i januar, og allerede indmeldte medlemmer træner mere. Men hvad skyldes denne bølge? Er det udelukkende et ønske om sundhed hos kvinderne selv, eller skyldes det også et stigende pres udefra?

Foto: Fitness World

Af Emma Thomsen

Hvis man tager et kig ind i landets fitnesscentre på denne tid af året, vil man se en meget forudsigelig tendens: Flokke af kvinder i nyerhvervede løbetights svedende over løbebåndet eller hårdt kæmpende med squats på hold kendt som alt lige fra Bootylicious til Thai-boksning.

For januar måned er over os, og det er lig med mange ting. Stramme nytårsforsætter, kolde vintermorgener og ikke mindst den dårlige samvittighed, som julens flæskesvær og risalamande har efterladt os med. Og er der noget, der kan vække lysten til at starte på en frisk og svede julefedtet væk, så må det være den såkaldte ”new year, new me”-følelse, som de fleste af os sidder efterladt med på årets første dag, når vi ellers er kommet os over de værste tømmermænd fra nytårschampagnen.

Og det er et reelt faktum, at flere melder sig ind i et fitnesscenter i januar. Mange flere, viser det sig. Det fortæller marketingschef for fitness dk:

”Tidligere år har vi i januar ligget på ca. tre gange så mange indmeldelser sammenlignet med en gennemsnitsmåned for årets øvrige måneder. Dette forventer vi også i år,” siger Marianne Frandsen.

Desuden fortæller hun, at medlemmer, der allerede er indmeldt, træner cirka 30 % mere i januar måned.

Adspurgt om det generelt er en stigende tendens, at flere dyrker motion i et fitnesscenter, henviser hun til en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut, der viser, at der i dag er 50 pct. flere, der dyrker motion i et fitnesscenter, end i 2007. Det er tydeligvis en stigende tendens – særligt blandt kvinder:

”Vores fordeling af mænd kvinder ligger ca. 50/50 – måske en lille overvægt af kvinder. Dette vil også være min forventning for i år,” lyder det fra Marianne Frandsen.

Men hvorfor er det netop i januar, at særligt kvinder føler sig forpligtede til at udfylde indmeldingsblanketten til det lokale fitnesscenter og starte på en frisk? Er det kun kvindernes egen lyst til at komme i god form og passe bedre på kroppen, der spiller ind? Eller er det også et stigende forventningspres fra omgivelserne, der efterhånden dikterer ned til mindste detalje, hvordan en kvindes krop bør se ud?

Ifølge Kasper Lund Kirkegaard, forskningsansvarlig analytiker hos Danmarks Idrætsforbund, handler det i høj grad om anerkendelse.

”Det handler om krop. Og kroppen har en større betydning end nogensinde før. Det er det første, vi ser på et menneske. Man tænker positivt om folk, der har en flot krop. Derfor bliver kroppen et visitkort, du bærer på. Det er en ’nem’ måde at få social anerkendelse for mange unge,” siger han til DR.

Noget tyder altså på, at et udefrakommende pres har en betydning. Men at have fitness-indmeldelsen med i nytårsforsættet er ikke kun en tendens blandt usikre teenagepiger – det er også i høj grad kommet på mode hos voksne, modne kvinder. Det er noget af det, journalist Sara Skaarup peger på i sit debatindlæg Vi kvinder skaber selv et alt for snævert kropsideal” i Politiken.

”Vi taler om ligestilling, ligeløn og kvindefrigørelse. Det er fint. Men hvad med kroppen? For mig at se er ingen kvinde fri, før hun kan bade uden skam og spise uden dårlig samvittighed,” skriver Sara Skaarup.

Og det er en vigtig pointe. For vi kvinder vil gerne elske vores kroppe. I klassisk forstand vil vi gerne kunne springe barberingen over og lade bh’en blive liggende derhjemme – men gemmer der sig i virkeligheden, bag facaden, en følelse hos de fleste af os af, at lårene ofte føles lidt for brede i de stramme jeans? Eller, at mormor-armene bare ser kønnere ud gemt væk i en langærmet bluse fremfor sommertoppen med spaghetti-stropper?

Måske slutter kvindekampen ikke før, at alle kvinder har accepteret egen krop og ikke bukker under for udefrakommende samfundsnormer – og måske er det værd at overveje, næste gang vi alle trækker fitnesskortet op ad pungen i jagten på den sociale accept.

Instagram