Facebook Twitter Instagram search

Hold fast i din kjolelængde

Lad hverken finanssider, dameblade eller andres holdninger bestemme, hvor lang dit skørt skal være. Mini eller hellangt, det er – og skal vedvarende være – dit valg.

Af Rebekka Falsing

Kjolelængder stresser mig. Og jeg ved, at jeg ikke er alene. Det har til stadighed en stor og mangfoldig betydning, hvor meget eller hvor lidt, man kan se af et kvindeben. Både for andres bedømmelse af kvindens udtryk, personlighed og selve samfundets ve og vel.

Har en kvinde eksempelvis taget en nederdel på, som viser knæet, kan det af nogen tolkes som at hun er “billig”. Det kan betyde både tilråb og en uønsket hånd på låret eller længere oppe. De samme reaktioner kommer sjældent på baggrund af nederdelens farve, facon, mønster eller pris.

Den amerikanske økonom George Taylor udformede i 1920’erne en hel teori – the Hemline Theory – gående på, at et samfunds økonomi afspejler sig i, hvor langt nede kvinders sømline går. Altså hvor lang nederdelen er. Den går groft sagt ud på, at hvis verdensøkonomien er god, har kvinderne korte kjoler på. I dag må man formode, at det er de færreste kvinder, som lige tjekker finanssiderne for at bestemme dagens outfit.

Dog glemte George Taylor at afstemme med alle de dameblade, som gladeligt skriver guider til, hvilken form og længde, der passer til henholdsvis æble-, pære- eller anden form. Eller kvindens alder for den sags skyld. For man kan åbenbart tillade sig at vise mere ben, når man er ung. I så fald må det med alder vel betyde, at unge skal skynde sig at gå med mini skirts, fordi der er udløbsdato på brugbarheden – eller at krisen kan indtræde, dækningsbidragene falde og tildækningen stige.

Formentlig tager de fleste i dag ikke kjoler og nederdele på alt efter deres længde (damer hhv. nederdele), eller hvordan konjunkturerne former sig i øjeblikket. Ej heller, hvad det ene eller andet dameblad foreskriver, at man kan eller ikke kan tillade sig. Forhåbentlig tager de nederdelen eller kjolen på, fordi de synes, at den er pæn. At faconen og mønstret på den gør dem glade.

Men både modens, konjunkturernes og kroppens veje er uransagelige. Det er så relativt kort tid, at kvinder her i Danmark har haft så stor selvbestemmelse over egen krop og kjoleliv, som vi har i dag. Det kan så hurtigt gå den anden vej, hvis vi lader os begrænse af andres guidelines, tanker eller tilråb.

Kødgryderne og husholdningsbudgettet kalder ikke. Selvbestemmelsen over egen økonomi og kjolelængde skal kvinder holde fast i, og de skal aldrig lade sig begrænse af Taylor, takt eller (andres) tone.