Facebook Twitter Instagram search

Historisk Søster: Sankt Hans-heksen

Bålet knitrer, varmen fra ilden spreder sig, og et kor af stemmer synger ”Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans”. Det er smukt sådan en midsommeraften i Danmark, hvor solen nærmest nægter at gå ned, og folk fra nær og fjern samler sig om et bål, og synger fædrelandssange. Knap så idyllisk er det dog for vores historiske søster.

Af Linette Floutrup Jensen

Hun sidder inde i bålet, og mærker varmen sprede sig på sin fiktive krop. Om lidt bliver hun ædt op af flammerne, og går bort til ”Midsommervisen”, som veksler mellem klassisk Holger Drachmann og folkelig Shu-bi-dua, mens heksehyl farer rundt om hende og larmer. Kan det blive meget værre? Næppe.

Men hvem er denne Sankt Hans-heks egentlig, og hvorfor brænder vi hende af den 23. juni?

Fra navnløs dukke til Sankt Hans-heksen
Sankt Hans-heksen har ikke noget eksakt fødeår, men hendes rødder er i Tyskland, hvor det var almindeligt, at man ved midsommer/Sankt Hans brændte en dukke af, der lignede en heks eller andet skræmsel. I slutningen af 1800-tallet kom hun til Danmark, hvor flere af de større Østjyske byer også begyndte at brænde hende af. Dog havde hun ikke fået sin nuværende identitet endnu, da hun dengang blev brændt af på Valborgsaften den 30. april, og endnu ikke ved Sankt Hans. Omkring 1900-tallet begyndte hun dog også at blive brændt på bålet til Sankt Hans-aften, og som tiden gik, var hendes afbrænding forbeholdt denne aften. Hendes identitet lå nu fast: Hun var blevet til Sankt Hans-heksen.

Blomster, mælk og overtro
Sankt Hans-aften har altid været en aften med magi i luften, hvor lystige Sankthansorme, kvægridende og mælkestjælende hekse og hellige kilder har været særligt aktive og magiske. Troen på, at heksene stjal mælk og ræd på kvæg denne aften, kan dateres til 1700-tallet, hvor landbefolkningen lavede kranse af blomster og grene til køerne for at beskytte dem mod disse grusomheder, som i sidste ende kunne være køernes visse død. I denne kontekst giver det god mening, at heksen ikke ligefrem har været populær Sankt Hans-aften, og hvorfor hun senere netop er blevet brændt denne dag. Men er heksen egentlig den værste synder denne aften?

Lampyris noctiluca, også kendt som Sankthansormen, er en faktisk levende skabning (kontra Sankt Hans-heksen), som dog på sin mytiske side har en lumsk agenda. På Sankt Hans-aften er ormens eneste formål nemlig at stikke unge ugifte piger, og derved gøre pigerne gravide – uden samtykke vel at mærke. Nok er det slemt at få stjålet mælk, men at en ung pige bliver gravid uden hun vil det, det vil de fleste nok mene er endnu værre.

Tradition og forandring
Sankt Hans-heksen vil igen den 23. juni blive brændt på bålet landet over, ligesom hun er blevet så mange gange før, fordi det er blevet en tradition. Men som tidligere nævnt, så er Sankt Hans-bålet ældre end heksen, og traditioner ændres hele tiden. Så kære læser, hvis du hellere vil brænde gamle kærestebreve eller en dukke, der ligner Sankthansormen på bålet, så gør du bare det. At brænde en heks til Sankt Hans er ikke et must, og vores historiske søster kan nok godt overleve, at hun bliver glemt et år.