Facebook Twitter Instagram search

Historisk Søster: Nielsine Nielsen

Forgangskvinden, der ændrede loven og banede vejen for kvindelige læger.

Foto: Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Af Ida Maria Kjærulff Ottesen

Nielsine Mathilde Nielsen (1850-1916) arbejdede, som så mange andre kvinder på sin tid, som lærerinde. En dag læser hun i avisen en lille notits om, at kvinder i Amerika har fået lov til at studere medicin. Nielsine beslutter sig for at læse til læge, men på daværende tidspunkt har kvinder ikke adgang til universitetsuddannelserne. Takket være en lang række sympatisører med kvindesagen får Nielsine privat undervisning af Ludvig Trier, sammen med tre andre unge kvinder, der også ønsker lægegerningen. Derudover har hun et stort netværk, der hjælper hende økonomisk, så hun ikke behøver undervise som lærerinde, mens hun selv studerer.

Nielsine får stor opbakning, men møder også stor modstand. For det første må hun ansøge det daværende kirke- og undervisningsministerium om tilladelse til at studere medicin. Ansøgningen bliver sendt til det ene udvalg efter det andet, og debatten går især på, om man kan nøjes med at give Nielsine dispensation, eller om man skal åbne universiteterne for alle kvinder. Selv da loven endelig ændres, er modstanden dog langt fra slut. Nok har lovændringen givet kvinder adgang til universiteterne, men de har ikke ret til at bruge deres eksamen på samme måde som mændene. Legater og studieboliger var for eksempel stadig forbeholdt mænd. Da Nielsine begynder på studiet i 1877, stemmer Studenterforeningen derudover kategorisk nej til at optage kvinder i deres selskab. Nielsine fortsætter dog sit studie, og den 23. januar 1885 dimitterer hun endelig som Danmarks første kvindelige akademiker, men fejringen er kort.

Hun møder kort efter sin største modstander i professor Frantz Horowitz. Han refererede til hende som ”Frøken halv-doktor” og fraholdt hende fra at specialisere sig inden for gynækologien, som hun ønskede. Nielsine studerede derfor efterfølgende i blandt andet England og Frankrig, og da hun vendte tilbage til København i 1889, åbnede hun sin egen praksis. Hun var en populær og velanset læge, og derudover var hun forkvinde for Kvindevalgretsforeningen fra 1893-1898, som kæmpede hårdt for kvinders valgret.

Kort inden sin død skænkende Nielsine legatmidler til Hagmanns Kollegium, som var det første kollegium, der gav adgang til kvinder. Hun stiftede også sit eget legat: Læge Frk. Nielsine Mathilde Nielsens Legater for kvindelige medicinske Studerende. Nielsine Nielsen blev desuden mindet af Danske Kvindelige Lægers Forening og Gruppen for Medicinsk Kvindeforskning med udgivelsen af bogen ”I Nielsines fodspor – kvindelige læger i 100 år” i 1984, der fejrede 100 års dagen for Nielsines lægeeksamen.

Nielsine Nielsen var en af de mange kvinder i Danmark hvis personlige ønske om uddannelse blev til et politisk spørgsmål, og hendes vedholdenhed har givet pote. I 2015 var antallet af kvinder på medicinstudiet oppe på hele 65 %.