Facebook Twitter Instagram search

Flere unge kvinder er stressede, men jagter samtidig det perfekte

Stadigt flere unge kvinder har et højt stressniveau og et dårligt mentalt helbred. Samtidig ses en tendens til, at unge kvinder stræber efter at være perfekte i alle livets henseender. Konsekvenserne er, at mange unge kvinder har ondt i livet. Hvilke årsager kan der være til disse problemer? Hvordan kan vi skabe en varig forandring?

Af Mia Panholm Jacobsen

For tiden sendes programserien ”De perfekte piger” på DR3. I seriens seks afsnit følger vi fire unge kvinder i alderen 18-22 år, der skal hjælpe hinanden med at slippe jagten på det perfekte, som de alle fire konstant stræber efter. Pigerne kendte ikke hinanden før programmet, men nu skal de hver uge snakke sammen og hjælpe hinanden.

Som seer er det første indtryk af pigerne, at de er seje, kloge og smukke. Men når vi kommer tættere på, finder vi ud af, at det bestemt ikke er sådan, de opfatter sig selv. Tværtimod. Alle fire piger kæmper med den konstante følelse af ikke at være god nok og at skulle præstere hele tiden.

Det er ikke blot deres udseende, hår og tøj, der skal være perfekt. De skal også have den ”rigtige” uddannelse, vise verden hvad de kan og samtidig tale pænt til sig selv. Alt skal være perfekt. Man tænker, at det da må være stressende. Det medgiver en af pigerne også: Hun bliver stresset over, at det hele skal være så perfekt.

Netop stress er et af de emner, vi snakker meget om i dag – for mange mennesker er stressede og har ondt i livet. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017, der for nyligt blev udgivet af Sundhedsstyrelsen, viser, at hele 23,8 % af unge kvinder i alderen 16-24 år har dårligt mentalt helbred. I denne aldersgruppe er der sket en stor stigning siden 2013.

Samtidig er kvinder i alderen 16-24 år den aldersgruppe blandt kvinder med det højeste stressniveau – andelen udgør hele 40,5 %.

Disse tal er foruroligende. Der er alt for mange unge kvinder, der føler sig stressede. Men hvilke årsager kan der være til dette?

Eva Secher Mathiasen, der er formand for Psykologforeningen, peger på, at samfundet spiller en essentiel rolle, og at vi som samfund er nødt til at tage problemet seriøst:

”Når vi har så mange mennesker, der rammes af stress og mistrivsel, så er der noget andet på spil end noget, det enkelte menneske kan handle på. Vi har et samfund, der formentlig er i gang med at medvirke til, at vi ikke trives i vores tilværelse,” siger Eva Secher Mathiasen til DR.

Stress og mistrivsel bør således ikke ses som udelukkende et individuelt problem, men i stedet et kollektivt, samfundsmæssigt problem. Vi mennesker er sociale væsener, der ikke kan undgå at blive påvirket af andres forventninger til os og samfundets forestillinger om, hvordan vi skal leve vores liv.

Netop det at forsøge at leve op til samfundets idealer bekymrer Eva Secher Mathiasen, der peger på, at unge mennesker i dag i høj grad føler et pres for at klare det godt som følge af reformer, der har til formål at få de unge hurtigt igennem en uddannelse:

”De fortællinger, reformerne er præget af, handler om, at vi ikke gør det godt nok. At de unge er for slappe og træffer forkerte valg og kommer for langsomt ud på arbejdsmarkedet. Og så bliver det til en del af fortællingen om en selv. At man ikke lykkedes, at man ikke klarede præstationsræset eller er lige så dygtig som alle andre”, fortæller Eva Secher Mathiasen

Vi skal som unge mennesker tage en god og fornuftig uddannelse og klare det godt – på så kort tid som muligt. Vi skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet og finde et godt job, vi er gode til. Det er dog ikke det eneste, vi skal.

Vi skal også se godt ud, have det rigtige tøj på, have overskud, være glade og sociale, være en god kæreste, en god veninde, en god datter. Vi skal præstere i alle livets henseender. Det er ikke så mærkeligt, at så mange unge kvinder mistrives og er stressede.

Hvis vi vender tilbage til pigerne i ”De perfekte piger”, er det netop på alle disse områder, at de stræber efter at være perfekte. De fire piger har alle en følelse af aldrig at være gode nok, ligegyldigt hvad de gør. For de stræber efter det perfekte, og dette perfekte er et uopnåeligt ideal. Noget tyder på, at idealet ikke er forbeholdt de fire piger i programmet, når nu så mange unge kvinder tydeligvis har ondt i livet.

En ting er sikker. Jagten på det perfekte skaber stress og mistrivsel hos mange unge kvinder, og dét er problematisk. Hvordan kommer vi problemerne til livs? Hvordan kan vi skabe varig forandring?

Pigerne i programmet har brug for, at der er nogen, der nedbryder den facade, som de alle går rundt med. Ud fra pigernes oplevelse, tyder det på, at mange af os går rundt og tror, at alle andre er lykkelige og lever det perfekte liv. Dette er svært at undgå i disse tider med sociale medier, der overalt viser os alt det, andre har og vi ikke selv har. Når vi kommer bag facaden, som vi gør i programmet, ser vi dog, at det ikke altid er sådan det forholder sig.

Vi tror, at alle andre har det godt, men det har alle ikke. Mange har det præcis på samme måde som os selv, men det er ikke mange af os, der snakker om det. Kommer vi på den måde ikke blot endnu længere væk fra hinanden og skaber ensomhed og endnu mere mistrivsel?

Nogle problemer kan vi ikke klare alene. Vi har brug for mere solidaritet. Som de fire piger i programmet, er vi alle nødt til at stå frem og snakke om det, der er svært. Vi er nødt til fundamentalt at ændre på, hvordan vi omgås hinanden, og hvordan vi opfatter hinanden.

Vi skal støtte hinanden og snakke om det, der er svært. Ingen må føle sig alene med deres følelser. Kun hvis vi hjælpes ad og taler sammen, kan vi nedbryde facaden og skabe nye, realistiske idealer for vores liv, så flere mennesker kan trives.

Artiklen er baseret på indholdet i første afsnit af ”De perfekte piger” på DR3, der havde tv-premiere den 21. marts 2018.

Instagram