Facebook Twitter Instagram search

En Historisk Søster: Frida Schmidt

Et tilbageblik på lærerinden fra Odense, der nægtede at lade sig kue.

Af Ida Maria Kjærulff Ottesen

Året er 1892 og Frida Schmidt står på talerstolen ved et vælgermøde. Hun har længe prøvet at komme til orde og få taleret. Hendes mål er at tvinge kandidaterne til at tage stilling til spørgsmålet om kvinders stemmeretskrav. Hendes første anmodning et par år tidligere blev afvist, men en dommer gav hende senere medhold: kvinder måtte gerne få ordet. Nu står hun der så igen, men kan ikke komme til orde. Frida bliver vred over den manglende respekt fra mændene, og giver derfor forsamlingen en ordentlig røffel og forlanger at blive hørt.

Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Anekdoten siger meget om Frida Schmidts . Hun blev født i 1849 og blev tidligt introduceret for kvindekampen. Kort efter hendes konfirmation får hun en plads på farens sagførerkontor, og selvom hun søger om tilladelse til at tage den almindelige forberedelseseksamen (datidens svar på folkeskolens afgangseksamen) må hun nøjes med at uddanne sig til lærerinde – på grund af sit køn.

Hun arbejder som lærerinde rundt om i landet, og stifter siden hen sin egen skole med sin søster i Odense. Hun kæmper utrætteligt for kvinders stemmeret, og forlanger blandt andet at kredsene selv må tage stilling til emnet. Dengang var det nemlig ikke Dansk Kvindesamfunds officielle holdning. Frida Schmidt er med til at stifte Odensekredsen, og bliver kaldt for dens sjæl af de andre medlemmer. Igennem hendes liv bestrider hun både sekretær-, forkvinde- og kassér-poster, og opnår at blive æresmedlem både af Odensekredsen og landsorganisationen. Hun forbliver medlem indtil sin død i 1934.

Da stemmeretten endelig vindes, er Frida en af de kvinder, der efterspørger en mindesten i Odense. Borgmesteren er dog ikke glad for idéen og får den afvist. Det gør Frida rasende, og hun beslutter sig for at lægge en sten i sin egen have. Således ligger der stadig en sten i en privat have i Odense. Et vidne om en ildsjæl, der vidste hvad målet var, og turde kæmpe for det med næb og klør.