Facebook Twitter Instagram search

Vil du gøre en aktiv indsats for ligestillingen i Danmark? - så bliv frivillig i Dansk Kvindesamfund. Vi har i øjeblikket flere projekter, der har brug for frivillige. Nedenfor kan du se, hvilke projekter du kan blive en del af.

Frivilliggruppe i København

I København er der en event-gruppe som arbejder med events, paneldebatter og aktivistisk.

Som frivillig bliver du en del af et fællesskab, hvor vi forpligter os overfor hinanden. Derfor forventer vi af dig som frivillig, at du møder til de månedlige frivilligmøder, at du bidrager med dit engagement, din tid, dine ideer og (naturligvis) at du har lyst til at arbejde for ligestilling.

Til gengæld får du lov til at prøve kræfter med formidling, projektledelse og eventkoordinering. Samtidig får du et netværk af andre kreative frivillige og mulighed for at få gode kontakter inden for køn- og ligestillingsområdet samt en politisk indsigt.

  • Hvis du er interesseret i at være frivillig i eventgruppen så bedes du (på skrift) pitche en idé til et event.
  • Hvis du er interesseret i at være frivillig, der hjælper, hvor der er behov for praktisk hjælp til eksempelvis arrangementer, så giv gerne udtryk for dette i din ansøgning.
  • Hvis du har ideer til aktivisme, så kom gerne med dem!

Send din ansøgning til mailen [email protected]

Kvinden&Samfundet

Kvinden&Samfundet er verdens ældste kvindeblad. Første nummer udkom i 1885 og bladet er løbende udkommet siden.

Kvinden&Samfundet er et kvindepolitisk blad, som udkommer to gange om året og henvender sig til alle, der har interesse i køns- og kvindepolitiske problemstillinger. Bladet sætter fokus på aktuelle temaer inden for områderne køn, kultur og politik. Man modtager bladet som medlem og kan købe det enkeltvis via [email protected]

Aktørerne bag Kvinden&Samfundet

Bladet har gennem sin lange historie haft skiftende redaktører. Bladet drives i dag udelukkende af frivillige, der alle brænder for køns- og kvindepolitik. Hvis du har en god historie på hjerte, brænder for at dele din viden om et specifikt kvinde- eller kønspolitisk emne eller vil du gerne skrive et portræt af en kendt feminist, så bliv frivillig skribent for Kvinden&Samfundet.

Send en mail til Christina Alfthan, redaktør og kommunikationschef på [email protected]

Dansk Kvindesamfunds lokale kredse

Rundt omkring i landet har Dansk Kvindesamfund aktive lokal kredse under Dansk Kvindesamfund. Ønsker du at tage del i det arbejde eller mangler der en kreds der, hvor du bor? Så skriv en mail til [email protected] og hør nærmere.

Dansk Kvindesamfund har pt. kredse i: Aarhus, Horsens, Vejle, Kolding og København.

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

Krisecentrene har brug for frivillige. Som frivillig har du mulighed for at fungere som rådgiver, arrangere forskellige aktiviteter eller fundraise til nye idéer. Læs mere her.