Facebook Twitter Instagram search

Den tunesiske revolution, kvindernes revolution

Heltinden under den tunesiske revolution aktivisten Lina Ben Mhenni er død i en alder af 36. Hun blev nomineret til Nobels Fredspris for sin indsats med at dokumentere voldelige og ulovlige overgreb på Tunesiens befolkning. Hendes beretninger var med til at give den tunesiske revolution international opmærksomhed og Kvinden & Samfundet mødte hende i sommeren 2018. Vi bringer her interviewet igen.


Lina Ben Mhenni og Mona Dadouche, journalist på Kvinden&Samfundet, Tunesien, sommeren 2018


Den tunesiske revolution i 2011 har markeret en ny æra for den tunesiske kvinde. Der er opstået en fornyet kvindekamp, der har været med til at bringe en ny generation af markante og stærke tunesiske kvinder frem i kampen for kvinders rettigheder. Dansk Kvindesamfund har mødt to af landets førende stemmer i kvindekampen, Lina Ben Mhenni, Tunesiens modigste menneskerettighedsaktivist, og Najet Araari, aktivist i den største tunesiske organisation for kvinders rettigheder.

Af Mona Dadouche

Syv år efter det arabiske forår, der satte ild i den arabiske verden, har de folkelige oprør bragt tunesiske kvinder ind i nye kampe for ligestilling med helt nye udfordringer. Revolutionen i Tunesien har bragt kvindekampen frem som et centralt element i opbyggelsen af det nyudsprungne demokrati. Blandt de kvinder, der dagligt kæmper for at skabe fremgang og forandring for kvinder i Tunesien, har Kvinden&Samfundet talt med to af Tunesien fremtrædende kvinderettighedsforkæmpere, Lina Ben Mhenni og Najet Araari. Begge vil føre kvindekampen i Tunesien ind på en progressiv og reformistisk kurs. Helt centralt er holdningen til lige fordeling af arv mellem kønnene, kvinders ret til at gifte sig på tværs af religioner, en ret mændene allerede har, og endelig gøre op med den praksis at voldtægtsforbrydere kan slippe for straf ved at gifte sig med offeret. Store spørgsmål som splitter landet.

Nationaldag for kvindekampen

En hed sommerdag i august drog jeg til Tunis for at møde de to kvinder, Lina Ben Mhenni og Najet Araari, for at drøfte fremtiden for tunesiske kvinder og deres status i samfundet i en fortsat skrøbelig post-revolutionær tid. Dagen før, d. 13. august, havde de fejret nationaldagen for Tunesiens kvindekamp, og de var begge trætte efter gårsdagens demonstrationer.  Vi mødtes på en fortovscafé i Tunis centrum, der er et populært mødested for landets feminister, og de sad begge med solbriller på og sippede til deres kaffe, mens de fortalte om demonstrationerne:

”Den kvindelige mobilisering var stor og historisk. Flere generationer af kvinder i alle aldre, med forskellige baggrunde og fra vidt forskellige samfundslag gik på gaden,” fortæller de to kvinder, der på hver deres måde kæmper om et fælles mål: at indskrive Tunesien som det første demokratiske fyrtårn i den arabiske verden og garantere universelle kvinderettigheder i et land, der er gennemsyret af en kultur, der bygger på traditioner, konservatisme og patriarkalske magtstrukturer.

Den islamiske trussel

”Vi frygter den islamiske og patriarkalske kvindeundertrykkende diskurs, der fortsat fylder meget på trods af landets progressive og reformvenlige kræfter. Syv år efter revolutionen har der været forskellige tendenser og faser,” forklarer de.

Lina, som har stået på en dødsliste under den islamistiske regerings styre, anser islamisterne som fjender af demokrati og de moderne og sekulære tunesiske kvinder.

”Den første fase efter revolutionen i 2011 viste sig at være kritisk, da islamisterne, der tog magten i landet, forsøgte at islamisere landet med en række lovforslag, der ville indskrænke kvinders grundlæggende rettigheder og historisk feministiske arv. Begge dele var blevet garanteret de tunesiske kvinder af eks-diktatorerne Bourguiba og Ben Ali. De første fire år efter revolutionen udgjorde islamismen en reel trussel for kvinderne, men de sekulære og progressive feminister gjorde modstand og tog kampen op mod den islamistiske fjende,” fortæller Lina.

Både Najet og Lina oplevede, at der først kom reelle reformer, da islamisterne tabte magten i 2014.

”Siden 2014, med det sekulære parti Nida Tunes ved magten, har kvinders rettigheder stået øverste på den politiske dagsorden, og den sekulære præsident har givet grønt lys for betydelige reformer i lovgivningen for at fremme kvinders rettigheder i landet.”

Kvindekampens sejre

Begge kvinder er enige om, at de tunesiske kvinders største sejr i dag er deres politiske deltagelse, samt de juridiske rettigheder de har opnået efter revolutionen.

”En af revolutionens positive resultater er kvindernes voksende engagement og indflydelse i det offentlige rum. De har både fået en større synlighed og magt ude i samfundet og i politik,” forklarer Lina.

Sociologen Najet fremhæver også, at kvinders politiske deltagelse er steget markant.

”Tal fra 2018 viser 33 % kvindelige politikere i forfatningsudvalget og en rekordhøj kvindelig deltagelse i de lokale og kommunale valg. Der er også flere kvindelige borgmestre. Kvinderne er i dag mere end nogensinde tilstede på den politiske scene.”

De understreger dog begge udfordringerne i den private sfære:

”I hjemmet har de tunesiske kvinder desværre ikke formået at opnå de samme rettigheder, og tunesiske kvinder har stadigvæk lang vej, før der er gjort op med den kønsundertrykkende stigmatisering og de stereotyper, der fortsat gør sig gældende.”

Begge aktivister mener, at kvindekampens største sejre er de juridiske rettigheder, de tunesiske kvinder har opnået. I dag er tunesiske kvinder gået fra at være andenrangs borgere til at have en juridisk status:

”I dag er der en række nye love, der beskytter kvinder mere en nogensinde før. Men på trods af, at tunesiske kvinder på papiret har opnået mange nye rettigheder, udgør den manglende gennemførelse af loven i praksis det største problem.”

 Ny arvelov splitter landet

”En lov, som har skabt kontroverser i Tunesien og i den øvrige arabiske verden på grund af det feministiske indhold, er den lov, der nu gør det muligt for en tunesiske kvinde at gifte sig med en ikke muslimsk mand. Den lov er historisk, fordi den indskriver sig i kampen for det frie valg og giver den tunesiske kvinde mulighed for at vælge sin partner, uanset race og religion. En rettighed, som manden altid har haft. Denne lov er et kæmpe skridt i kampen for ligestilling mellem kønnene,” slår de begge fast.

Najet, som dagligt kæmper for at fremme en mere progressiv lovgivning, fremhæver også et nyt lovforslag om arveretten. Det blev fremlagt på dagen for den tunesiske nationale kvindekampdag. Begge kvinder forklarer, hvorfor det er det mest banebrydende lovforslag i Tunesiens historie.

”Det er det lovforslag, der har skabt den største polemik og interne splittelse mellem den islamiske/konservative lejr og den sekulære lejr. Det er blevet formuleret med henblik på at afskaffe den arveretten, der ikke garanterer lige fordeling af arv mellem kønnene,” fortæller der.

De sekulære feminister ser den nuværende arveret som en af de mest kønsdiskriminerende love og ønsker en ændring. Dog er det ikke støttet af islamisterne, ej heller de islamistiske kvindelige politikere, da det er i strid med den islamiske arveret.

”Det omdiskuterede lovforslag har skabt splid mellem de sekulære og de konservative tunesiske kvinder. Hvis loven træder i kraft, vil det være et historisk skridt, og Tunesien vil fremstå som det første muslimske land i regionen, der bryder med islamisk arv og omfavner sekularismens universelle kvinderettigheder” forklarer Lina og Najet.

Ny voldtægtslov

En væsentlig lovændring er også loven, der tvang en mindreårig pige, der var blevet udsat for voldtægt, til at gifte sig med sin voldtægtsmand. Den er nu blevet afskaffet. Loven eksisterer i alle andre muslimske lande og har i årevis skabt stor polemik på grund af dens dybt diskriminerende indhold.

”I dag har Tunesien som det første og eneste land i den muslimske verden droppet den lov for at beskytte voldsramte piger og straffe voldtægtsforbryderne,” forklarer Lina.

Dog understreger sociologen Najet, at kvinder og unge piger har levet med skam, når de blev udsat for voldtægt eller et andet seksuelt overgreb: ”Men med en lovgivning, der beskytter unge piger, vil flere piger stå frem, og voldtægt vil ikke fremstå som et tabu længere,” siger hun.

På trods af de udfordringer, der fortsat eksisterer, vurderer begge feminister, at kvindekampen i den post-revolutionære tid har været mere en succeshistorie end en falliterklæring. De understreger begge, at kvindekampen efter revolutionen er work in progress, der gradvist med kvindernes voksende engagement åbner op for nye reformer og markerer nye tider for den tunesiske kvinde.

Lina Ben Mhenni

Blogger, forfatter, menneskerettighedsaktivist, feminist og Nobelpriskandidat i 2011 under den tunesiske revolution. Den 35-årige Lina er i øvrigt blevet kåret som en af de mest modige kvinder i den arabiske verden og kæmper dagligt for kvinders rettigheder i Tunesien. Hun har stået på en dødsliste under det islamistiske styre på grund af sin aktivisme og kritik af islamismen.

Najet Araari

Sociolog og bestyrelsesmedlem i en af Tunesiens største kvindeorganisationer, AFTURD (Association des femmes tunisiennes pour la recherche et le développement / Tunesiske kvinders forening for forskning og udvikling). Najet har været aktiv i kvindesagen i mange år. Til daglig arbejder den 37-årige Najet som sociolog og forsker i kønsligestilling, blandt andet i kvinders seksuelle identitet, og er med til at formulere nye love.