Facebook Twitter Instagram search

De kvindelige superhelte er kommet for at blive

De mandlige superhelte har igennem tegneserie- og filmhistorien domineret i kampen mod ondskab, naturkatastrofer og kriminalitet. Antallet af kvindelige superhelte har derimod været sparsomt, og vigtigst af alt har været, at de oser af sex. Men noget tyder på, at fortællingen om den hyperseksualiserede superheltinde er et afsluttet kapitel. Til gengæld er en ny feministisk bevægelse ved at vinde indpas i superhelteuniverset.

Hollywood har igennem tiden fremstillet den kvindelige superhelt som en pyntegenstand, der har til formål at tiltrække det mandlige publikums opmærksomhed med sine tætsiddende dragter og krigsmalede ansigt. Se bare den lumre Supergirl fra 1984, Cat Woman fra 2004 der, med sin spinden, forsøger at lokke det mandlige publikum til sig. Nogle år senere kom Elektra, der fik mere opmærksomhed for sit kostume end sin karakter og siden da, har Hollywood holdt sig tilbage, når det gælder kvindelige superheltefilm.

I 2015 vender billedet. Marvel Comics, et af verdens førende tegneserievirksomheder, er blevet mere end villige til at satse på kvinder med superkræfter i deres tegneserier og film. Og vi taler ikke om den typiske kvindelige actionfigur, der med sin overfladiskhed og lummerhed latterliggøres og objektiviseres, men derimod en selvstændig superhelt med en feministisk bevidsthed.
Bestyrelsesformand for Marvel Studios, Kevin Feige, har i den forbindelse udtalt til comicbookresources, at efterspørgslen på kvindelige superhelte er større end nogensinde før, og derfor kan det lade sig gøre at give hovedrollen til en kvinde i en superheltefilm. Og det er netop, hvad vi ser nu.

Den kvindelige superhelt skal være uperfekt
Tag bare den ny Marvel-superhelt, Jessica Jones (Kristen Ritter), der hitter på Netflix. Jones er privatdetektiv med overmenneskelige kræfter, der lider af posttraumatisk stress efter at være blevet udsat for psykisk tortur og manipuleret af superskurken Kilgrave (David Tennant). Jones er med andre ord uperfekt:

”Hun var præcis den karakter, jeg havde haft lyst til at skrive om i hele min karriere. Hun var et helt menneske, ikke en éndimensionel karakter – hun var ikke konen, politiassistenten eller hvad det nu kan være. Hun var smukt tegnet i tegneserierne, på alle måder – hun var bare dybt skadet og dybt mangelfuld og meget tør,” forklarer seriens manuskriptforfatter, Melissa Rosenberg, til The Variety.

Et andet eksempel, på den uperfekte helt(inde) og det moderne kvindeikon, er den feministiske actionfilm Hunger Games med Jennifer Lawrence i hovedrollen som Katniss Everdeen. Everdeen kæmper mod en hierarkisk verdensform, der fastholdes af præsident Snow med våbenmagt og propaganda. Udvalgte unge mennesker skal kæmpe mod hinanden i de såkaldte Hunger Games, der transmitteres som underholdning for nationen. Everdeen vinder gladiatorkampen, men nægter at forsætte og leder derpå et oprør mod diktatoren Snow. I oprøret agerer Everdeen forbilledligt som en stærk og handlekraftig, men samtidig usikker og sårbar ung kvinde. Everdeen er ikke bare en kvindelig helt, men en ungdomshelt der kæmper for frihed på vegne af alle undertrykte kræfter.

Og så er der tordenguden Thor, hvis hammer ikke længere føres af en mand, men derimod en kvinde. Endnu engang er det Marvel, der står bag ideen, og fastslår, at den kvindelige Thor, er den eneste sande tordengud:

”Den nye Thor er ikke en midlertidig kvindelig afløser. Hun er den eneste Thor, og hun er værdig!” skriver Marvel’s redaktør, Wil Mos, på Marvel Comics hjemmeside.

Thor bliver Marvel Comics ottende kvindelige superhelt og er, ifølge Marvel selv, et forsøg på at tiltrække kvindelige seere og ligestille det hidtil maskuliniserede superhelteunivers.

Den kvindelige udgave af Thor er udkommet i tegneserieudgave, men det vides endnu ikke hvornår filmen lanceres.

De kvindelige superhelte er vigtige
Og hvad er det så, denne feministiske bølge inden for superhelteuniverset kan? Først og fremmest strømmer det kvindelige publikum til. Det lader til, at de varierede og flerdimensionelle kvinderoller har været savnet på det hvide lærred. For det andet handler det om, at det kvindelige publikum vil se nogle kvindelige karakterer, de kan spejle sig i og se op til. Tiden, hvor de kvindelige tegneserie- og filmroller reduceres til at være nogens kone eller mor, er forbi. Kvindelige superhelte og actionfigurer er selvstændige karakterer, der kan være handlekraftige og komplekse på samme tid. Og de kan være charmerende, uden at være iført kun hotpants og en push-up BH.

Piger har superkræfter lige så vel som drenge, og de kan være superhelte uden at være indhyllet i pynt og pudder. Det er det budskab, vi skal have frem i rampelyset, hvis vi skal rykke ved den mandsdominerede superheltekultur.