Facebook Twitter Instagram search

Hjælp til voldsofre eller pårørende

Dansk Kvindesamfund har to krisecentre, et på Frederiksberg og et i København, der henvender sig til voldsofre eller pårørende til personer, der udsættes for vold. Måske kan vi også hjælpe dig/jer!

Hvad kan jeg bruge krisecentrene til?

Krisecentrene tilbyder personlig eller telefonisk rådgivning om vold til alle, der henvender sig. Det er således ikke nødvendigt at bo i husene, have ønske om at flytte ind eller selv være udsat for vold for at modtage rådgivning. Pårørende til voldsudsatte kan også henvende sig.

Udover rådgivning tilbyder krisecentrene også sikret ophold til kvinder, med eller uden børn, der har været udsat for fysisk eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Kontakt os

Krisecenter Frederiksberg:
Du kan kontakte os på telefon 82 51 52 00 eller sende os en e-mail på [email protected]

Krisecenter København:
Du kan kontakte os på telefon 29 34 07 07 eller sende os en mail på [email protected]

Har du behov for at blive indlogeret på et krisecenter, kan du henvende dig på et af krisecentrene indenfor åbningstiden, eller du kan opsøge din bopælskommune og bede dem om at hjælpe med indlogeringen.

Åbningstider og adresse

Krisecenter Frederiksberg har åbent for rådgivning:
Alle ugens dage mellem 9-22

Du kan finde os på:

Vodroffsvej 40
1900 Frederiksberg C
Tlf.: 82 51 52 00

Krisecenteret ligger tæt på Skt. Jørgens sø og indre by. Der er gode offentlige transportforbindelser – bl.a. metrostationen ca. 5 minutters gang fra huset.

Krisecenter København har åbent for rådgivning:
Døgnet rundt, alle ugens dage

Du kan finde os på:

H.C. Andersens Boulevard 10
1553 København V
Tlf.: 29 34 07 07

Krisecenteret ligger tæt på Rådhuspladsen med gode offentlige transportforbindelser.

Læs mere på krisecentrenes hjemmeside