Facebook Twitter Instagram search

33.000 kvinder udsættes hvert år for partnervold i Danmark. I Dansk Kvindesamfund mener vi, at vold er en af de største ligestillingsproblematikker vi stadig slås med. Ikke kun her i Danmark, men også på verdensplan, hvor 1 ud af 3 kvinder ifølge WHO vil opleve at blive udsat for vold. For at gøre opmærksom på den undertrykkelse af kvinders menneskerettigheder der derved foregår, arbejder vi i Dansk Kvindesamfund aktivt for mere viden og oplysning om vold og hvilke mekanismer, der ligger bag.

Vold er ikke kun fysisk, men kan have mange former. Vold handler om mere end spark og slag. Der skelnes mellem fem former for vold: fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk vold. Der er endnu kun foretaget landsdækkende undersøgelser af, hvor mange voksne kvinder der udsættes for fysisk vold. Statistisk materiale fra landets krisecentre viser imidlertid, at kvinder, der udsættes for vold, oplever flere former for vold samtidig. Ligesom nogle kvinder har levet med psykisk, seksuel, materiel og økonomisk vold i adskillige år, uden at have været udsat for fysisk vold.

Professor Eva Lundgrens teori om vold i parforhold som proces er udbredt som forståelsesramme inden for arbejdet med vold i parforhold. Lundgrens voldsproces er kendetegnet ved, at volden normaliseres, både for den, der udøver volden og for den, der er offer for volden. Det vil sige, at volden gradvist og i takt med at den tiltager, bliver en del af parrets hverdagsliv. Voldsudøveren udvikler, ifølge Lundgren, tre kontrolstrategier: kontrolleret vold, isolation og vekslen mellem ømhed og vold. Den voldsudsatte udvikler i samspil hermed en række tilpasningsstrategier: fortrængning/bagatellisering af volden, forskydning af opfattelsen af partnerens adfærd samt selvisolation. Disse mekanismer er alle med til at fastholde kvinden i det voldelige forhold og skaber således forhindringer, der skal forceres, når et ønske om at bryde ud af forholdet opstår.

For at ændre på voldsstatistikkerne, mener vi i Dansk Kvindesamfund at vi bliver nød til at tage et opgør med det tabu, der ligger om partnervold. Vold rammer ikke kun ressourcesvage eller socialt udsatte grupper, vold kender ikke klasse, alder eller etnicitet. Vold er noget der sker i alle lag af samfundet og som både rammer kvinder og mænd. Hvis vi skal ned til roden af problemet, bliver vi nød til at sætte ind og forebygge ved at oplyse om vold. Vold er nemlig noget der ‘smitter’ på den måde, at det giver større risiko for at man selv senere ender i et voldeligt forhold eller selv bliver voldsudøver. Hvis man f.eks. som ung bliver udsat for kærestevold, har man større risiko for senere at blive udsat for partnervold. Ved at forebygge kærestevold kan vi samtidig forebygge partnervold senere i livet og dermed sikre, at børn ikke udsættes for vold i familien.

At så mange mænd er eller bliver voldelige, er ikke et udtryk for at de alle sammen er psykopater. Vold er snarere et resultat af den mandlige kulturarv og socialisering. Piger er blevet opdraget til at underkaste sig og være føjelige, mens drenge er blevet socialiseret til at slås, udøve vold og løse konflikter med vold. Mænd bliver også udsat for partnervold, men det er i meget mindre omfang end kvinder. Dette gør dog ikke problemets alvor mindre. Overordnet er der dog forskel på karakteren af den vold mænd og kvinder bliver udsat for. 80 % af vold mod mænd bliver begået af andre mænd i det offentlige rum og mellem mennesker, som ikke kender hinanden på forhånd. Det er lige omvendt for kvinder, som oftest udsættes for vold fra en partner eller en de kender.

I Dansk Kvindesamfund arbejder vi konkret med vold på flere forskellige måder. På Dansk Kvindesamfunds Krisecenter arbejder vi med voldsudsatte kvinder og deres børn. Der er 8 værelser, som stort set altid er belagt, men man kan altid søge tilflugt, få hjælp, råd og vejledning hos os. Vi afviser aldrig, men hjælper altid. Dansk Kvindesamfunds Krisecenter er en del af LOKK, som er landsorganisationen af kvindekrisecentre og paraplyorganisation for landets 41 kvindekrisecentre.

Instagram