Facebook Twitter Instagram search

Vold

38.000 kvinder udsættes hvert år for partnervold i Danmark. I Dansk Kvindesamfund mener vi, at vold er en af de største ligestillingsproblematikker vi stadig slås med. Ikke kun her i Danmark, men også på verdensplan, hvor 1 ud af 3 kvinder ifølge WHO vil opleve at blive udsat for vold. For at gøre opmærksom på den undertrykkelse af kvinders menneskerettigheder der derved foregår, arbejder vi i Dansk Kvindesamfund aktivt for mere viden og oplysning om vold og hvilke mekanismer, der ligger bag.

Vold er ikke kun fysisk, men kan have mange former. Vold handler om mere end spark og slag. Der skelnes mellem fem former for vold: fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk vold. Der er endnu kun foretaget landsdækkende undersøgelser af, hvor mange voksne kvinder der udsættes for fysisk vold. Statistisk materiale fra landets krisecentre viser imidlertid, at kvinder, der udsættes for vold, oplever flere former for vold samtidig. Ligesom nogle kvinder har levet med psykisk, seksuel, materiel og økonomisk vold i adskillige år, uden at have været udsat for fysisk vold.

Professor Eva Lundgrens teori om vold i parforhold som proces er udbredt som forståelsesramme inden for arbejdet med vold i parforhold. Lundgrens voldsproces er kendetegnet ved, at volden normaliseres, både for den, der udøver volden og for den, der er offer for volden. Det vil sige, at volden gradvist og i takt med at den tiltager, bliver en del af parrets hverdagsliv. Voldsudøveren udvikler, ifølge Lundgren, tre kontrolstrategier: kontrolleret vold, isolation og vekslen mellem ømhed og vold. Den voldsudsatte udvikler i samspil hermed en række tilpasningsstrategier: fortrængning/bagatellisering af volden, forskydning af opfattelsen af partnerens adfærd samt selvisolation. Disse mekanismer er alle med til at fastholde kvinden i det voldelige forhold og skaber således forhindringer, der skal forceres, når et ønske om at bryde ud af forholdet opstår.

For at ændre på voldsstatistikkerne, mener vi i Dansk Kvindesamfund at vi bliver nød til at tage et opgør med det tabu, der ligger om partnervold. Vold rammer ikke kun ressourcesvage eller socialt udsatte grupper, vold kender ikke klasse, alder eller etnicitet. Vold er noget der sker i alle lag af samfundet og som både rammer kvinder og mænd. Hvis vi skal ned til roden af problemet, bliver vi nød til at sætte ind og forebygge ved at oplyse om vold. Vold er nemlig noget der ‘smitter’ på den måde, at det giver større risiko for at man selv senere ender i et voldeligt forhold eller selv bliver voldsudøver. Hvis man f.eks. som ung bliver udsat for kærestevold, har man større risiko for senere at blive udsat for partnervold. Ved at forebygge kærestevold kan vi samtidig forebygge partnervold senere i livet og dermed sikre, at børn ikke udsættes for vold i familien.

At så mange mænd er eller bliver voldelige, er ikke et udtryk for at de alle sammen er psykopater. Vold er snarere et resultat af den mandlige kulturarv og socialisering. Piger er blevet opdraget til at underkaste sig og være føjelige, mens drenge er blevet socialiseret til at slås, udøve vold og løse konflikter med vold. Mænd bliver også udsat for partnervold, men det er i meget mindre omfang end kvinder. Dette gør dog ikke problemets alvor mindre. Overordnet er der dog forskel på karakteren af den vold mænd og kvinder bliver udsat for. 80 % af vold mod mænd bliver begået af andre mænd i det offentlige rum og mellem mennesker, som ikke kender hinanden på forhånd. Det er lige omvendt for kvinder, som oftest udsættes for vold fra en partner eller en de kender.

I Dansk Kvindesamfund arbejder vi konkret med vold på flere forskellige måder. På Dansk Kvindesamfunds Krisecenter arbejder vi med voldsudsatte kvinder og deres børn. Der er 20 værelser i centeret i København og 8 på Frederiksberg, som stort set altid er belagt, men man kan altid søge tilflugt, få hjælp, råd og vejledning hos os. Vi afviser aldrig, men hjælper altid. Dansk Kvindesamfunds Krisecenter er en del af LOKK, som er landsorganisationen af kvindekrisecentre og paraplyorganisation for landets 53 kvindekrisecentre.

Voldtægt

Voldtægt skyldes ikke at du har en kort kjole på, eller at du har fået for meget at drikke. Voldtægt skyldes voldtægtsforbrydere. Man skal aldrig acceptere, hvis nogen overskrider ens grænser seksuelt, for det er din krop og den er det kun dig selv der bestemmer over.

Voldtægt er et stort ligestillingsproblem og desværre er det også den kriminalitet, der er flest myter om, lav domfældelsesprocent og som bærer præg af høje mørketal. For Dansk Kvindesamfund er det også vigtigt at slå fast, at sex og voldtægt ikke er det samme. Sex er noget man har sammen af lyst. Voldtægt er seksuel tvang og kan ske ved brug af eller med trusler om vold, mod den ene parts vilje.

En pige/kvinde går alene hjem fra byen. Hun møder en fremmed mand på gaden, som trækker hende ind i en gyde og voldtager hende. Sådan er det typiske billede af en voldtægt. Det virkelige billede er dog oftest et helt andet, idet ca. 80 % af alle voldtægter bliver begået af en, den ramte kender i forvejen – f.eks. en ven, kæreste, kollega eller en person, man har mødt til fest eller i byen.

Disse myter om voldtægt, som hyppigt bliver gengivet i film og medier, har også negative konsekvenser for vores syn på voldtægt. De fleste frygter at blive udsat for en overfaldsvoldtægt, dog er der langt flere kontaktvoldtægter. Derfor sætter mange, der bliver udsat for voldtægt, også spørgsmål ved deres oplevelse, for var det nu en ‘rigtig’ voldtægt og var man selv skyld i det? Lagde man selv op til det, og er det fordi mænd har en funktion i hjernen, hvor det bare slår klik og så kan de ikke styre sig? Svaret er nej og vi kan i Dansk Kvindesamfund ikke gentage det nok. Voldtægt er aldrig ens egen skyld, men udelukkende den, der begår voldtægtens skyld.

Nej betyder nej, men måske skulle vi begynde at se mere på, at ja betyder ja og aktivt sørge for, at man altid skal have tilladelse og en klar tilkendegivelse om, at begge parter ønsker at dyrke sex. Uagtsom voldtægt betyder, at f.eks. en mand har sex med en kvinde, uden at denne kvinde har sagt tydeligt ja – og hvor omstændighederne er sådan, at der er en vis sandsynlighed for, at hun måske egentlig ikke havde lyst, og at manden burde have gættet dette. I Dansk Kvindesamfund bakker vi op om, at indføre sådan en paragraf i straffeloven, da dette vil kunne sørge for, at flere voldtægter ender med en domsfældelse og på sigt vil det føre til, at flere vil anmelde voldtægt.

Uanset hvordan voldtægten er foregået, er det en alvorlig krænkelse af dig og din krop, og det er en forbrydelse. Desværre er det også en krænkelse, som er enormt tabubelagt. Mange bliver fyldt med skam og sætter spørgsmålstegn ved deres egen skyld. Kvinder bliver oftest udsat for voldtægt, men også mænd er ofre, og dette er i den grad også et underbelyst og tabubelagt emne.

Fakta

  • Kun én ud af fem anmeldte voldtægter ender med, at gerningspersonen bliver dømt (kilde: Amnesty Internationals rapport “Case Closed – Rape and Human Rights in the Nordic Countries”). Det tal er meget lavt i forhold til andre typer af kriminalitet. I 2018 blev kun 13,2 % anmeldt.
  • Eksperter vurderer, at der er et stort mørketal, hvor der minimum begås 3600 voldtægter, samt voldtægtsforsøg, om året (kilde: Det Kriminalpræventive Råd). Andre vurderer, at tallet er så højt som 5.000-10.000 pr. år. I 2018 blev ca. 1600 af disse meldt til politiet.
  • Ifølge Center for Seksuelle Overgreb oplever 7 % af de kvinder, der ønsker at anmelde en voldtægt til politiet, at blive afvist.
  • Der er ikke lavet en dansk undersøgelse af, hvor mange mænd der har været udsat for seksuelle overgreb og voldtægt. Center for Voldtægtsofre i Aarhus modtager 2-4 henvendelser om året fra mænd, der har været udsat for voldtægt. Ifølge en engelsk undersøgelse er ca. 12 % af alle ofre for voldtægt/voldtægtsforsøg i England mænd.
  • En opgørelse fra Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister viser, at kønsfordelingen blandt ofre bag alle anmeldelser om seksuelle overgreb blandt 0-19-årige er hhv. 88 % piger og 12 % drenge.
  • 82 % af ofrene for sædelighedsforbrydelser i 2018 var kvinder under 39 år. 94 % af gerningspersonerne var mænd, som i gennemsnit var 37 år (Danmarks Statistik). I 2018 var 3746 ud af 4261 ofre for anmeldte seksualforbrydelser kvinder (Danmarks Statistik).