Facebook Twitter Instagram search

Social kontrol kan finde sted i alle samfund og kulturer og handler om, at et kollektiv styrer et individs adfærd. Når man taler om social kontrol taler man typisk om unge med etnisk minoritetsbaggrund, hvor det typisk vil være social kontrol i form af, at familien bestemmer over hvem de unge i familien må se, være venner eller kærester med. Social kontrol kan udspringe fra en patriarkalsk magtstruktur, hvor det er faren der er familiens overhoved og det er ham, der bestemmer over datteren indtil hun bliver gift.

Stadig flere unge – drenge som piger – søger hjælp i æreskonflikter, hvor de bl.a. kan få hjælp i rådgivningscenteret Etnisk Ung. De unger efterspørger hjælp i forbindelse med deres kamp mod kontrol og tvang, hvor deres indflydelse på eget liv bliver reduceret markant eller ophævet til fordel for forældrenes eller omgangskredsens normer. I Dansk Kvindesamfund anser vi social kontrol som et alvorligt problem og arbejder via vores krisecenter på at bekæmpe social kontrol i alle dens former.

Hvor det i 2012 var hver fjerde ung med etnisk minoritetsbaggrund der sagde, at deres familie begrænsede dem i deres valg af kæreste eller ægtefælle, var det i 2013 kun hver femte, der følte sig udsat for social kontrol. Faldet forklares med, at færre piger end tidligere sagde, at de følte sig styret af andre. Dog viser tal fra LOKK samtidig, at antallet af henvendelser om æreskonflikter steg fra 1.073 i 2012 til 1.146 i 2013. Ligesom antallet af unge, som er på flugt fra tvangsægteskaber eller andre æresrelaterede konflikter, også er steget fra 191 i 2012 til 227 i 2013.