Facebook Twitter Instagram search

Sexisme er en fordom eller diskrimination på baggrund af køn, især i forhold til nedvurdering af kvinder. Sexisme kan være mange ting. At blive råbt efter på gaden, at blive uønsket gramset på i byen, nedsættende udtryk som ‘tøsedreng’, den måde hvorpå kvindelige politikere bliver omtalt i medierne, forventningen om at alle kvinder ønsker børn, forestillingen om at ‘rigtige’ mænd ikke græder, frygten for voldtægt når man tager hjem om aftenen osv., osv.

Sexisme gennemsyrer vores kultur, vores sprog og begrænser ens udfoldelsesmuligheder som menneske. Det er herfra at udtrykket ‘hverdagssexisme’ kommer, da det er så normaliseret og noget alle kvinder oplever, at det bliver et grundvilkår man bare må affinde sig med. Dette grundvilkår vil vi i Dansk Kvindesamfund imidlertid ikke længere affinde os med, og vi gør derfor opmærksom på problemets eksistens og omfang. En EU-undersøgelse fra 2014 afslørede, at 80 % af de adspurgte danske kvinder havde oplevet seksuel chikane og hver tredje kvinde oplever sexchikane på arbejdspladsen. Alligevel er problemerne med hverdagssexisme ikke noget vi tilsyneladende frisindede danskere taler særligt meget om. Og når vi gør, handler det mere om humorforladte og nypuritanske feminister end om sagens sexistiske kerne og eventuelle løsning. For mange kvinder er uønsket berøring hverdagskost på byturen, men hverken politi eller branche oplever det som et problem. For selvom befamling er ulovligt ifølge straffelovens §232 om blufærdighedskrænkelse, anmelder kvinder sjældent nattens nærgående mænd.

Sexisme er derfor et stort og udbredt problem, også i dagens Danmark. Dansk Kvindesamfund tog i 2013 sammen med journalist Irene Manteufel initiativ til en dansk underafdeling af den internationale The Everyday Sexism Project, hvis formål er at italesætte og synliggøre hverdagssexisme. I Dansk Kvindesamfund forstætter vi kampen for et sexisme-frit samfund under Stop Sexisme, hvor vi på sigt ønsker en kulturforandring i samfundet. Med Stop Sexisme har vi skabt et trygt forum på Facebook, hvor kvinder og mænd står sammen og deler ubehagelige oplevelser med hinanden, samt står i spidsen for en voksende fælles front, som slår fast at diskrimination, eksklusion, fysiske og verbale overgreb aldrig er i orden.

Ifølge Laura Bates, stifter af The Everyday Sexism Project, er målet dette: “Det handler om at forstå, hvordan også de mindre sexismeepisoder, der let kastes væk som noget ubetydeligt, er udtryk for den samme tilgang til kvinder, som den, der ligger bag de mere alvorlige hændelser. Og hvis vi vil ændre, hvordan kvinder bliver behandlet i erhvervslivet, i politik, i hjemmet og i medierne, er vi nødt til at håndtere og tackle de her normaliserede sexistiske attituder i det offentlige rum.” 

Sexisme handler også om at udøver magt, enten ubevidst eller i nogle tilfælde bevidst. At have magt er at have privilegier, som andre ikke har. Et privilegium kan være mange ting, f.eks. at man er født hvid, heteroseksuel mand uden nogle handicap. Et privilegium er således for mange mænd også, at de ikke – ligesom kvinder er det – er bange for at blive udsat for voldtægt, når de er på vej hjem om aftenen. Denne forskel i, hvordan kvinder og mænd kan færdes i det offentlige rum, er et udtryk for en sexisme der gennemsyrer vores kultur og som begrænser piger og kvinders udfoldelsesmuligheder. Man kan selvfølgelig ikke fralægge sig denne magt eller de medfødte privilegier man(d) har, men man kan tage ansvar for ikke at udnytte sine privilegier til at undertrykke andre.

I Dansk Kvindesamfund kæmper vi for et frit og lige samfund, hvor sexisme ikke længere skal være en begrænsende faktor for folks liv og virke.

Sexchikane på arbejdsmarkedet

I Dansk Kvindesamfund arbejder vi for, at alle skal have lige muligheder for at udnytte de evner og ressourcer de har, uafhængigt af køn, og det skal være muligt at få arbejde og respekt i det fag, man allerhelst vil arbejde i. Danmark har en af de højeste erhvervsfrekvenser for kvinder, næsten på niveau med mænd. Men det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt, ligesom det danske uddannelsessystem er det.

Ifølge forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er det kønsopdelte arbejdsmarked betinget af de forventninger, der er til mænd og kvinder og den arbejdspladskultur, som findes på den enkelte arbejdsplads. Det bliver ofte sådan, at kvinder tager og bliver tilbudt det rutineprægede arbejde, selvom de har samme uddannelse som deres mandlige kollegaer.

Traditionelle ‘kvindefag’ som SOSU og omsorgsarbejde bliver ofte ringeagtet. Der er for lidt respekt om den faglige ekspertise, og dette er også udslagsgivende i forhold til lønnen. En anden problemstilling er, at mange kvinder bliver udsat for sexchikane på deres arbejdsplads. Næsten 20 % af medlemmerne i 3F alene har efter eget udsagn været udsat for sexchikane, og det er et problem, vi i Dansk Kvindesamfund ser på med stor alvor.

Klik her for at læse SFIs rapport fra 2016 om det kønsopdelte arbejdsmarked

Fakta om sexchikane på arbejdspladsen

  • En mindre undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke viser, at hver ottende kvinde har været udsat for sexchikane på deres job. 13 % af de danske kvinder svarer ja til, at de har følt sig sexchikaneret på deres job eller under deres uddannelse. Blandt mænd er tallet 4 %.
  • Selvom sexchikane kan ramme medarbejdere inden for alle brancher, så er nogle af de mest udsatte social- og sundhedsassistenter, hvor hver 7. adspurgte (13,59 %) oplyser, at de inden for det seneste år har været udsat for sexchikane (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2012). Sygeplejersker, hvor omkring 4700 sygeplejersker årligt oplever at blive udsat for sexchikane. Det svarer til 13 sygeplejersker om dagen (Dansk Sygeplejeråd, 2013). Samt kvindelige 3F’ere, hvor 20 % har været udsat for sexchikane fra en kollega eller chef (3F, 2014). 19 % af mænd ansat i restaurantionsbranchen har været udsat for sexchikane (3F, 2015). Eksperter mener, der er et betragteligt mørketal.
  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anfører, at der ikke er sket statistisk signifikante ændringer 2012-2014 inden for seksuel chikane på arbejdspladserne (Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-2014).
  • I 2015 afviste et flertal i folketinget at lave en national handleplan mod sexchikane.