Facebook Twitter Instagram search

Ligestilling

I Dansk Kvindesamfund mener vi ikke, at mænd og kvinder skal være ens, men vi mener, at der er mange forskellige måder at være menneske på. Og så er det vores klare holdning, at mennesker skal have lige muligheder for at opnå det de gerne vil her i livet – uanset køn.

At vi kæmper for ligestilling betyder ikke, at det skal være en kamp mellem kønnene eller en kamp, hvor det ene køn skal ‘vinde’ over det andet. Ligestilling er en proces og har ikke noget endeligt mål eller slutdato. Ligestilling er en fælles kamp om lige muligheder for alle.

Ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark er nået langt, men vi har fortsat meget at kæmpe for, hvor vold, ligeløn, barsel, seksuel vold og prostitution stadig er nogle af de helt store ligestillingsproblematikker. Juridisk ligestilling betyder nødvendigvis ikke reel ligestilling. Dette er ligeløn et godt eksempel på, hvor vi jo stadig har et løngab mellem mænd og kvinder.

I Dansk Kvindesamfund er vi ikke bange for at tage ‘det lange seje træk’ når det kommer til ligestilling, man kan faktisk sige, at det ligger i vores DNA. Derfor vil vi i vores arbejde fortsætte med at sætte ligestilling og de forskellige ligestillingsproblematikker på den samfundsmæssige dagsorden, så vi kan arbejde hen i mod vores vision om et samfund, hvor mennesker ikke er ens, men lige.

Ligeløn

Ligeløn er noget vi i Dansk Kvindesamfund har kæmpet for siden begyndelsen. ‘Lige løn for lige arbejde’, og det holder vi stadig fast ved. Vi ser derfor i Dansk Kvindesamfund med stor alvor på, at der stadig findes en lønforskel mellem kvinder og mænd på 14-17 %, som SFI har registreret senest i 2016. Denne forskel har desværre kun rykket sig meget lidt over de sidste 30 år. Noget af forskellen kan forklares med forskellig uddannelse, flere mænd på lederposter og det kønsopdelte arbejdsmarked.

Det gør dog ikke lønforskellen mere retfærdig, at det er muligt at finde årsagerne til den. Når de faktorer, som kan være årsag til lønforskellen er forklaret, så er der stadig 4-7 % tilbage, som ikke kan forklares. Det kan være forhold på den enkelte arbejdsplads, som kan forklare forskellen. Vi ved ikke, hvor stor en del af lønforskellen, som er direkte eller indirekte kønsdiskrimination i juridisk forstand. I Dansk Kvindesamfund mener vi, at der skal gøres meget mere end hidtil for at afdække, hvad lønforskellen dækker over, og gøre det nemmere at arbejde med ligeløn på arbejdspladsen. I Dansk Kvindesamfund mener vi, at der skal betales lige løn for lige arbejde.

Klik her for at læse den nyeste udgave af The Global Gender Gap Report (udarbejdet af World Economic Forum).

Værnepligt

Værnepligt er et ofte tilbagevendende spørgsmål i forhold til ligestilling. For går man ind for ligestilling, så bør det jo gælde alle steder og erhverv. I Dansk Kvindesamfund ser vi sådan på det, at vi allerhelst så værnepligten afskaffet, da vi har en drøm om en verden uden vold og krig. Men, hvis værnepligten er noget man finder nødvendigt i Danmark, så kan denne ikke kun være forbeholdt det ene køn.

Vi går ikke ind for, at der skal være en kvote for, hvor mange kvinder der skal være i militæret, for det viser sig ikke at være nødvendigt. Flere og flere kvinder melder sig nemlig frivilligt, hvilket er en generel tendens: flere vælger militæret til end der bliver indkaldt.

Kønskvotering

I Dansk Kvindesamfund går vi ind for, at man kigger på kompetencer og ikke køn. Dog er dette ikke tilfældet, når man kigger på sammensætningen i toppen af dansk erhvervsliv, som bliver domineret af mænd. Vi mener ikke at frivillighedens vej fører øget ligestilling med sig, og det er derfor nødvendigt, at tage andre værktøjer i brug for at få flere kvinder i ledelse. I Dansk Kvindesamfund går vi derfor ind for den norske kønskvoteringsmodel, som fastsætter at der skal være minimum 40 % af det underrepræsenterede køn i 1200 af landets største bestyrelser. Som bestyrelserne er sammensat i dag, er der nemlig en klar tendens til, at hvide midaldrende mænd ansætter hvide midaldrende mænd – og der er ikke noget der tyder på, at dette vil ændre sig indenfor de næste 80 år. Og det er endda med den antagelse, at andelen af kvinder i bestyrelserne ‘stiger’ med det antal som de gør nu.

Der er intet, der tyder på, at kvinder ikke kan varetage de samme arbejdsopgaver som mænd og kønskvotering kan derfor være behjælpelig med at overkomme de mange myter der er om kvinder på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at der er en vis mangfoldighed i toppen. Ikke fordi kvinder kan bidrage med særlige talenter, som mænd ikke kan, men fordi der skal være reelle muligheder for at alle uanset køn, seksualitet, etnicitet osv. har lige adgang til topposterne.

At mange kvinder reelt ikke har de samme muligheder som mænd for at nå samfundets top, betyder også et massivt talentspild og at vi ikke som samfund udnytter de ressourcer vi har. Kvinderne har de rigtige uddannelser og der er nok kompetente kvinder at vælge mellem til disse topposter.

Roden af problemet er også, at rekrutteringsgrundlaget af kvinder med topledelseserfaring er smalt, fordi der jo netop ikke er mange kvinder, som slipper gennem nåleøjet. Så kommer der ikke flere kvinder i toppen, er der øjensynligt heller ikke mange at vælge imellem. Dette har igen en negativ effekt på andre kvinder og især yngre kvinder, for der er ikke nogen til at bane vejen og der er ikke nogen rollemodeller – for du kan jo ikke blive, hvad du ikke kan se.

I Dansk Kvindesamfund vil vi derfor opfordre til, at bestyrelserne aktivt ser på rekrutteringsgrundlaget, kigger andre steder hen efter kompetente kvinder og at de beder rekrutteringsfirmaer om, at opstille kandidater af begge køn når der skal sammensættes ny bestyrelse. For diversitet er godt for ledelsen og bundlinjen, der kommer nye idéer og man undgår at det er en homogen flok af hvide, velstillede ældre mænd med samme tanker og idéer, der styrer det hele.

Kønsmainstreaming

Dette mundrette ord betyder, at al lovgivning og administration skal efterset for hvad den pågældende aktivitet vil have af effekt for kvinder og mænd. Det skal sikre, at der ikke bliver lavet lovgivning, som er diskriminerende i forhold til køn. Stat, region og kommune er forpligtet til at lave sådan et tjek og arbejde aktivt for ligestilling, men det bliver fulgt i meget ringe grad. Det er ikke nok, at der bare skrives ind i et lovforslag, at der ikke er nogen effekt på ligestillingen. Dansk Kvindesamfund mener, at det offentlige skal leve op til lovgivningen og være meget mere aktive for at opnå øget ligestilling. Det gælder i høj grad kommunerne, som er nærmest borgerne.

Den danske ligestillingslov fra 2000 anfører mainstreaming som den strategi, der skal føre til ligestilling i Danmark. Det er således den til enhver tid siddende regerings lovfæstede pligt at fremme ligestillingen, som kom på dagsordenen i forbindelse med FN’s kvindekonference i Beijing i 1995.