Facebook Twitter Instagram search

Familieformer

Dansk Kvindesamfund anerkender de mange forskellige former for familieliv. Det er vigtig for os at gøre opmærksom på, at en familie i nutiden ikke nødvendigvis består af mor, far og børn. Ophævelsen af den heteronormative* diskurs i forhold til familielivet kan nemlig hjælpe alternative familieformer til ikke at føle sig ekskluderet, ligesom det kan hjælpe den traditionelle ‘kernefamilie’ til ikke at føle sig hæmmet af retorikken omkring denne. I følge Danmarks Statistik er der 37 forskellige familieformer og i Dansk Kvindesamfund bakker vi op om alle de mange måder at være familie på.

* Heteronormativ vil sige at være præget af heteroseksualiteten og dennes normer vedr. samliv, familie, kultur mv. som det rigtige og normale.

Forældreansvarsloven

Hensigten med forældreansvarsloven er, at de forældre, der ikke længere ønsker at leve sammen, skal løse deres konflikter gennem dialog og samarbejde. Begge forældre skal spille en aktiv rolle i børnenes hverdagsliv, hvis familien bliver oplæs, og begge forældre skal have lige rettigheder. Disse hensigter bakker i Dansk Kvindesamfund naturligvis op om. Men i nogle sager er virkeligheden så rå, og konflikterne så barske og uløselige, at der er brug for ro og faste rammer – især for børnene, som det oftest går mest ud over. Det er her Dansk Kvindesamfund mener, at forældreansvarsloven kommer til kort. Hovedreglen i forældreansvarsloven er, at moren og faren skal have fælles forældremyndighed, og at selv den voldelige forælder skal have udstrakte samværsrettigheder. Det er ikke hensigtsmæssigt for hverken den voldsramte eller børnene.

Desuden er der ved strukturreformen sket ændringer i den administrative behandling af sagerne på familieområdet. Både forældremyndighed- og samværssager startes nu ved statsforvaltningerne, hvor parterne ikke længere kan få individuel juridisk bistand. Det må man købe sig til på egen hånd. Det er vigtigt at pointere, at ikke alle har den mulighed, og da der ikke kan ydes fri proces eller offentlig retshjælp ved sagerne i statsforvaltningerne, bliver man ofte ladt i stikken. Loven skaber ikke mulighed for, at forældre på en professionel og saglige måde, kan ledes igennem den tid, der er uhyre vanskelig for mange. Da det oftest er den primære omsorgsgiver, der kommer i klemme med denne lov, og da hovedparten af dem er kvinder, er der også her et tydeligt kønsperspektiv.

Moderne moderskab

Der er mange måder at være mor på, men grundlæggende mener vi i Dansk Kvindesamfund at en god mor er en glad mor. Om man ønsker at have arbejde eller karriere, eller at gå hjemme, er op til den enkelte. Vi favoriserer ikke den arbejdende mor over den hjemmegående eller omvendt. Dog vil vi i Dansk Kvindesamfund arbejde for at mulighederne for at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen skal være gunstige, og sørge for at kvinder og mænd har lige adgang til arbejdsmarkedet, barsel og familie.

 

Amning

I Dansk Kvindesamfund mener vi, at alle børn har ret til mad, overalt i samfundet. Vi står fast på, at amning aldrig kan sidestilles med blufærdighedskrænkelse, og at det er diskrimination mod mødre og deres børn at forbyde kvinder at amme. Vi vil kæmpe for småbørns ret til at blive næret og taget hånd om på alle steder og til alle tider, samt kvinders ret til at færdes frit, selvom de har spædbørn.

Ligebehandlingsnævnet besluttede i 2013, at det er i orden, at caféejere afviser mødre, som ammer deres børn. Argumentet er, at det kan krænke andres blufærdighed, at mødre ammer deres sultne børn, og at afvisning er i orden, da den er både hensigtsmæssig og nødvendig af hensyn til andres blufærdighed.

I Danmark har et barn ret til at få mad, når det er sultent. Et lille barn har dermed også ret til at blive ammet. Det er ikke kun under caféture, at babyer bliver sultne. Det kan også være hos lægen, i supermarkedet, i toget, til et politisk møde eller til uformel sammenkomst med kollegaer. Med Ligebehandlingsnævnets afgørelse er det nu desværre potentielt muligt at tvinge kvinder til at blive hjemme i 6-9 måneder, fordi de ammer. Dette kæmper vi i Dansk Kvindesamfund for at ændre på. At amme sit barn er noget af det mest naturlige i hele verden, og sådan skal det blive ved med at være.

De officielle anbefalinger om, hvor lang tid det anbefales, man ammer, kommer fra Sundhedsstyrelsen, men disse ændrer sig faktisk i takt med samfundet. Gennem de sidste 40 år er de officielle ammeanbefalinger nemlig gået op og ned efter arbejdsmarkedskonjunkturer. I begyndelsen af 00’erne fik kvinder ret til 12 måneders barsel, og samtidig kom der ammeanbefalinger om, at man bør amme fuldt ud de første 6 måneder af barnets liv og fortsætte delvis amning de resterende 6 måneder. I Dansk Kvindesamfund har vi den holdning til amning, at det er op til dig. Om du kan, ikke kan, ikke ønsker at amme i så lang tid eller ønsker at amme i længere tid, det er ene og alene op til dig, og hvad der føles godt for dit barn.

Surrogatmoderskab

Rugemødre eller surrogatmoderskab betyder, at det er en anden kvinde, der skal gennemføre graviditeten med ens eget biologiske barn, og efter fødslen aflevere barnet.

Brugen af surrogatmødre er (endnu) ikke et udbredt fænomen i Danmark, men det er det i nogle af de mindre velstillede lande, hvor rige kan købe sig til den slags ydelser, og hvor det oftest er fattige kvinder der lægger krop til.Rugemødre eller surrogatmoderskab betyder, at det er en anden kvinde, der skal gennemføre graviditeten med ens eget biologiske barn, og efter fødslen aflevere barnet.

Brugen af surrogatmødre er (endnu) ikke et udbredt fænomen i Danmark, men det er det i nogle af de mindre velstillede lande, hvor rige kan købe sig til den slags ydelser, og hvor det oftest er fattige kvinder der lægger krop til.

Den slags kommercialisering af surrogatmødre er vi i Dansk Kvindesamfund stærkt imod, da det bliver et spørgsmål om at de økonomisk stærke udnytter de svagest stillede. Der skal ikke være penge i det, og hvis man ønsker at være rugemor, så skal der være love og reguleringer, der sikrer at ingen bliver udnyttet.