Facebook Twitter Instagram search

Den fri abort er en vigtig tilkæmpet rettighed, som er med til at sikre kvindens selvbestemmelse over egen krop og skæbne. I Dansk Kvindesamfund går vi fortsat ind for at bevare den legale abortgrænse på 12 uger.

Der kan være mange grunde til at man overvejer eller ønsker at få afbrudt en graviditet. Og der skal være plads og tid til overvejelse. At få foretaget en abort bør ikke og skal ikke ses som noget skamfuldt, dette syn hører fortiden til, mener Dansk Kvindesamfund. At få foretaget en abort er tværtimod et udtryk for, at man træffer et selvstændigt valg over sin egen krop og skæbne. Så hvis du bliver gravid og ikke ønsker at være det, har du ret til at få en abort og det uanset hvad årsagen er.

24. maj 1973 vedtog Folketinget en lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, der trådte i kraft den 1. oktober samme år. Loven indebar, at enhver kvinde med bopæl i Danmark fik selvbestemt ret til at få afbrudt sit svangerskab inden udløbet af 12. svangerskabsuge. Danmark var det af de første vesteuropæiske lande, der gennemførte adgang til fri abort. Denne rettighed skal vi værne om, for der er fortsat nogle, der mener, at abort bør forbydes. For Dansk Kvindesamfund er retten til fri abort en af grundstenene for et ligestillet samfund, hvor kvinder har retten til at bestemme over egen krop.

Abortfrekvensen i Danmark er faldet støt siden 1975, hvor aborten blev fri, til nu. Det skyldes et bedre og bredere udbud af prævention samt øget information om sex og samliv. I 1975 var abortkvotienten på 23,7, mens den i 2006 var næsten halveret til 12,3. Helt konkret blev der i Danmark i 2006 blev udført 15.053 provokerede aborter. Omregnet til procenter betyder det, at 1,2 % af kvinderne i den fertile alder fik foretaget en abort i 2006. Det ser ud til, at abortprocenten har lagt sig til rette omkring de 1,2-1,3 %, da dette tal har været rimelig konstant siden 1996 og frem til 2014.

Fødselspolitik

I Dansk Kvindesamfund mener vi det er vigtigt, at fødende kvinder får tilstrækkelig vejledning til fødselsmulighederne og hjælp efter fødslen. Kvinderne har ret til at have medbestemmelse i at arrangere den fødsel de føler sig mest tryg ved, og vi vil kæmpe for at økonomiske besparelser ikke kommer i vejen for den ret.

I de senere år har sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel været udsat for så kraftige nedskæringer, at det har haft alvorlige konsekvenser for et stigende antal nybagte mødre og deres nyfødte børn. I disse nedskæringer er kvindens ret til en tryg og god svangreomsorg forsvundet. I Dansk Kvindesamfund mener vi derfor, at det er vigtigt at give gravide og nybagte forældre de bedste forudsætninger for en god start på familielivet, som jo oftest starter på hospitalerne.

Barselsrettigheder

Bedre barselsrettigheder til mænd er en vigtig sag for Dansk Kvindesamfund. Det er en forældreret til begge forældre, som er med til at forbedre fædres tilknytning til deres børn og kvinders muligheder på arbejdsmarkedet. En mere ligestillet barselsfordeling er nøglen til at løse en række ligestillingsproblematikker, såsom ligeløn, det kønsopdelte arbejdsmarked, mere ligelig repræsentation af kvinder i toppen af erhvervslivet, og så vil det også ligestille forældrerollen. Som det er i dag, er det oftest moderen, der bliver set som den primære omsorgsperson, da hun har taget hele eller det meste af barslen. Mænd er også forældre, og mænd har også lige så meget lyst til at tage sig af deres børn. Derfor arbejder Dansk Kvindesamfund fortsat på bedre barselsrettigheder til fædre.

I Dansk Kvindesamfund bakker vi op om en mere ligeligt fordelt barsel, der sikrer fædre deres ret til at være lige så meget forælder for deres børn, som mødre er det. I dag er fordelingen sådan, at danske mødre i gennemsnit holder næsten 10 gange så meget barselsorlov, som danske fædre. Derfor støtter Dansk Kvindesamfund op om den islandske barselsmodel, der giver fædrene 3 måneders øremærket barsel.