Facebook Twitter Instagram search

Armbånd støtter FN´s international dag for bekæmpelse af vold mod kvinder

Fredag d. 25. november er det FN-dagen, the International Day for the Elimination of Violence against Women. I den anledning er smykkedesigneren Sanne Nordahn gået sammen med Dansk Kvindesamfund og har skabt et sølvarmbånd, hvor hele overskuddet går ubeskåret til Dansk Kvindesamfunds arbejde med at bekæmpe vold mod kvinder.

Hvert år udsættes 29.000 kvinder i Danmark for vold, og den 25. november er dagen, hvor kampagnen 16 Days of Activism starter, og hele verden sætter fokus på vold mod kvinder. Det gør vi også i Danmark, og i den forbindelse lancerer Dansk Kvindesamfund armbåndet.

”Vold mod kvinder er desværre stadig svært at tale om, selvom det rammer bredt i alle samfundslag. Derfor er det vigtigt, at vi udbreder kendskabet til problemet, og jeg håber, det smukke sølvarmbånd, Sanne Nordahn har skabt til os, vil medvirke til at nedbryde tabuet omkring vold. Sanne Nordahn har virkelig formået at skabe et unikt smykke, der både har symbolet for 16Days og som også er et smukt design i sig selv, ” siger Lisa Holmfjord, forkvinde for Dansk Kvindesamfund.

”Vold mod kvinder rammer ikke kun den enkelte kvinde, men er et samfundsproblem som skal tages alvorligt. Jeg er stolt af at støtte kampagnen, og jeg håber, jeg kan være med til at gøre en forskel, ” siger Sanne Nordahn.
Armbåndet er en lille amulet, som viser en sol med 16 stråler. Det er symbolet på de 16 dage med aktivisme mod vold. Armbåndet er i sterling sølv og sælges for 250 kroner, og kan købes her

Ambassadører:

Vi har samlet en række markante kvinder som ambassadører. De er hver og én stærke repræsentanter inden for deres felt. Bl.a.

  • Helle Fagralid, skuespiller
  • Sarah-Sofie Boussnina, skuespiller
  • Emma Holten, feminist og debattør
  • Khaterah Parwani, jurastuderende og næstformand i ExitCirklen, der hjælper mennesker, der er udsat for psykisk vold og social kontrol
  • Lina Refn, sanger, sangskriver, producer
  • Kill J/ Julie Aagaard, sanger og producer
  • Natalia Fogel, socialarbejder og danselærer, kendt som Bandit Queen

Instagram