Facebook Twitter Instagram search

Forsvarsminister Trine Bramsen: Kvinder gør Forsvaret stærkere

Det nye nummer af vores medlemsblad Kvinden&Samfundet er på gaden. Denne gang er temaet kvinder og fredsprocesser. Her kan du få en lille forsmag og læse det store interview med forsvarsminister Trine Bramsen.

Forsvarsminister Trine Bramsen: Kvinder gør Forsvaret stærkere

“Et stærkt og moderne Forsvar kræver mangfoldighed, og derfor er det afgørende, at der også er kvinder med. De skal ikke måles på det samme som mændene, for kvinder bringer andre kompetencer med til bordet, som vi også har brug for, hvis vi vil have et moderne Forsvar,” siger forsvarsminister Trine Bramsen, der selv har oplevet Forsvarets machokultur.

Af Christina Alfthan

Trine Bramsen sidder klar på sit smukke, lyse kontor i den gamle Hafniabygning med udsigt til Holmens Kirke. Hun skænker kaffen op, mens hun fortæller, hvordan det er at være kvinde i et ministerium, hvor der kun har været én kvinde før hende. 

»Noget af det første, jeg blev mødt med som ny minister, var; ‘Hvordan kan du være minister, når du ikke har en lang karriere i Forsvaret?’ Det ville man jo aldrig spørge en sundhedsminister eller en trafikminister om. Jeg ved ikke, om det skyldes, jeg er kvinde, det kan jeg kun gætte på. Men jeg synes, det var slående. Der var endda folk i uniform, der ikke gik af vejen for at være kritiske overfor mig,« fortæller hun og tilføjer, at hun faktisk var forsvarsordfører og beskæftigede sig med bl.a. tryghed og sikkerhed før valget, og at hun, før hun blev folkevalgt, arbejdede som konsulent for Forsvaret. Men kritikken blev afgørende for, at hun tænkte, at det bedste, hun kunne gøre, var at være sig selv.

»Jeg besluttede mig for, at de kommer til at få mig, lige præcis som jeg er. Det var et valg, jeg traf. For som minister er der masser af situationer, hvor man kan gå den ene vej eller den anden vej, og så lytter man til de råd, man får og til sit eget indre kompas. Jeg vil ikke lade mig føre, så det blev jeg meget hurtigt bevidst om. Jeg tror, man som kvinde har blik for andre ting og hører nogle andre ting, og jeg synes, jeg er lykkedes med at holde fast i mig selv. Jeg var fx med Hjemmeværnet på øvelse, og her var der flere, der sagde til mig, at de var kede af, at man ikke kan være befalingsmand, når man er rundet 60 år. Det gik jeg videre med, og nu er aldersreglen ændret. Siden var der en, der sagde, at ‘det godt nok er utroligt, at det krævede en ung kvinde, for at der blev lyttet,’ fortæller hun. Et andet eksempel, hvor Trine Bramsen har gjort noget andet end sine forgængere, handler om soldaternes familier: 

»Det er vigtigt for mig, at Forsvaret også passer på soldaternes børn, når de er udsendt – det er et initiativ, jeg har startet. Og hvem støtter ægtefællerne, når deres partner kommer hjem med PTSD? Ingen forsvarsministre har villet møde ægtefællerne, de er blevet afvist i årevis,« fortæller Tine Bramsen, der selv valgte at møde dem

‘INGEN KOMMENTARER’ ER FORTID

Trine Bramsen mener, der er brug for, at Forsvaret stiller mere op og er åbne og har en større gennemsigtighed. 

»Jeg vil godt stå op for de svære beslutninger. Det her med ‘ingen kommentarer’ har jeg måttet afskaffe. Mine første uger som forsvarsminister kunne jeg flere gange læse i avisen, at forsvarsministeren havde ‘ingen kommentarer’, men jeg var ikke engang blevet spurgt, så det var en tilgang, jeg måtte afskaffe,« fortæller hun. Det samme gælder for de seksuelle krænkelser, der har været i militæret: 

»Seksuelle krænkelser er ikke foreneligt med det danske Forsvar. Det er de værdier, vi slås for ude i verden, og dem skal vi også stå op for herhjemme. Men der er nogle, der ikke har forstået, hvordan man opfører sig. Så i stedet for at blive ved med at undersøge, om det foregår, og dermed betvivle om det er sket, så siger jeg, at det er uacceptabelt. Det skal stoppe, og det får konsekvenser for din karriere, hvis det sker. Men jeg er også lidt ærgerlig over det her, for jeg har også mødt mange kvinder i forsvaret, der ikke har oplevet noget dårligt,« understreger hun. 

Men at der eksisterer en sexistisk kultur i Forsvaret, fik hun selv at mærke, da hun lancerede et initiativ, der skulle stoppe de seksuelle krænkelser: 

»Efter lanceringen var der en kommentar på de sociale medier fra en i uniform, der skrev: ‘Hende ministeren har ingen hjerne, men hun har store patter.’ Det er lige friskt nok, at man til sin øverste chef tror, man kan sige sådan på de sociale medier. Men det understreger jo blot nødvendigheden af, at vi bekæmper de seksuelle krænkelser,« fortæller hun. 

FLERE KVINDER I FORSVARET 

Trine Bramsen vil gerne have flere kvinder i Forsvaret og flere med ude på missioner, fordi det giver en bedre dynamik og opgaveløsning. 

»Når jeg gerne vil have flere kvinder i Forsvaret, så handler det om, at jeg gerne vil have mangfoldighed, men det handler også om, at vi skal have et dygtigere Forsvar. Og det kræver, at der er kvinder med. Kvinder skal ikke kunne det samme fysisk som mænd. Man skal bidrage med de kompetencer, man går ind i Forsvaret med. Det er der, man kan gøre Forsvaret stærkere. Vi skal ikke have kvinder, der er mænd, men kvinder der er kvinder,« forklarer hun. 

Derfor er det væsentligt at få flere kvinder i Forsvaret, men den største udfordring er dog ikke at få kvinder til at ville være værnepligtige, men at få dem til at blive i Forsvaret bagefter. 

»Vi har ca. 25 procent kvinder blandt de værnepligtige. Men før vi fokuserer på at få flere ind som værnepligtige, skal vi få dem, der allerede er her, til at ville blive. Kvinder kan føle, at de skal være en af drengene, og at de skal leve op til noget, mændene kan, for at blive accepteret. Det er rigtig ærgerligt. For i et moderne Forsvar har vi brug for, at alle ikke kan det samme, og at alle ikke er ens,« fastslår ministeren. 

FORHANDLINGSBORDET ER MÆNDENES

En af de helt store udfordringer er at få flere kvinder med ved forhandlingsbordet. Tal viser, at der på verdensplan kun er omkring 2 procent kvinder med ved forhandlingsbordet, når der skal forhandles fred. Og det forbavser ikke Trine Bramsen: 

»Ja, vi har stadig en kæmpe udfordring, som handler om, at kvinder skal accepteres ved forhandlingsbordet. Vi har stadigvæk en jargon og et spil, der foregår i forhandlingslokalet, som historisk er defineret af mænd. Derfor har vi en udfordring som kvinder i at indtage det rum. Som kvinde bliver man sat i bås som skinger, når man tager noget op og vil høres, selvom det er præcis det samme, mændene gør. Det skal man være bevidst om som kvinde. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at når kvinder er med i forhandlingerne, så kommer der nogle detaljer med, som måske kan synes ligegyldige i øjeblikket, men det kan være dem, der er limen, der får en fred til at holde. Det tror jeg, kvinder kan,« siger Trine Bramsen.