I Alt for Damerne, der udkommer i dag, d. 26. april 2012, er Forkvinde for Dansk Kvindesamfund og Krisecenterchef for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, Lisa Holmfjord, blevet interviewet. I artiklen fortæller Lisa om at arbejde med voldsramte kvinder, at lægge øre til tragiske historier der overgår fantasien, og om at være feminist.

”folk spørger mig altid, om mit job ikke er trist, men det synes jeg ikke. Tværtimod. De kvinder, der kommer her på krisecentret, er jo de stærke. De har taget en beslutning om at rejse sig. De fleste kvinder bliver faktisk i det voldelige parforhold, indtil til de dør – hvad enten det er af alderdom, eller fordi de har ramt en radiator”, udtaler Lisa Holmfjord til ALT for Damerne.

Lisa fortæller om en opvækst med vold i hjemmet, om hendes inspiration til at blive socialrådgiver og om hendes fokus på at gøre Dansk Kvindesamfunds Krisecenter til et hjemligt, trygt og rart sted for voldsramte kvinder og deres børn. Hun fortæller hvad der kræves af arbejdet og vigtigheden af at kunne rumme kvinderne og deres historier, uden selv at knække på det.

Siden Sverige, som forgangsland i 1999, forbød købesex, har Norge, Finland og Storbritannien fulgt efter og indført lignende love. Irland og Frankrig er også på vej med lovinitiativer på området. I Frankrig vedtog man i december i parlamentet en resolution, hvor man sigter mod et Frankrig uden prostitution.

Det har åbnet op for en debat i Europa, hvor det gamle argument for, at prostitution altid har og altid vil blive ved med at eksistere, og at man derfor lige så godt få det bedste ud af det, er på vej væk, siger Danielle Bousquet, medlem af det franske parlament for Socialistpartiet og en af initiativtagerne til offensiven mod købesex. Bag denne holdningsændring ligger ikke mindst erfaringerne fra Holland, hvor legaliseringen af prostitution ikke har forhindret menneskehandel. Tvært imod er antallet af rapporterede ofre for menneskehandel tredoblet i løbet af de sidste 10 år, siden legaliseringen blev indført i 2000.

Danmark har hverken fulgt det svenske eksempel, hvor kunderne forbydes at købe sex eller fulgt det hollandske eksempel, hvor prostitution er legaliseret, men befinder sig et eller andet sted i midten.

I Dansk Kvindesamfund kæmper vi for et samfund uden prostitution og for et forbud om købesex. Det er stærkt foruroligende, at antallet af handlede kvinder, der udnyttes i sexsektoren, har eksploderet i Holland og således haft det stikmodsatte resultat i forhold til at komme dette problem til livs. 

Kvinder er bedst til at varetage jobbet som sygeplejersker og mænd er bedst til at være politibetjente. Det er holdningen blandt unge mellem 15 og 25 år i den meningsmåling som analyseinstituttet YouGov har lavet for Ligestillingsministeren. Alligevel mener de unge, at det går godt med ligestillingen i Danmark.

Det er paradoksalt at de unge hænger fast i stereotype kønsroller samtidig med, at de giver udtryk for at det går godt med ligestillingen i Danmark.

Ligestillingsministeren ønsker med nye tiltag at nedbryde barriererne i de unges bevidsthed. Helt konkret kan man lave kampagner og praktikprojekter i skolerne, hvor de unge bliver opmærksom på, at de kan gå andre veje i forhold til at vælge uddannelse og arbejde.

80 % af ingeniørerne er i dag mænd og på ingeniørstudierne tegner der sig samme billede. Et eksempel på, at det kan rykke ved de unges barrierer, ses i projektet ’Piger i praktik’, hvor piger i 8. klasse kan komme i praktik som ingeniør. Efterfølgende har det vist sig, at pigerne stort set alle har ytret ønske om at gå den vej.  

Det handler om at rykke folks bevidsthed og gøre opmærksom på, at alle har muligheden. Det gælder både fra 8. klasse og op til bestyrelseslokalerne, siger ministeren. Der er stadig en tendens i bestyrelserne, at man vælger dem i sin omgangskreds, hvilket betyder, at mænd vælger mænd, og det er den holdning ministeren vil være med til at ændre på.

Han henviser til Carlsberg, som er gået foran som et eksempel på at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne. Og mange undersøgelser viser da også, at kvinder i bestyrelser er lig med big business, siger ministeren.

Dansk Kvindesamfund er glad for ministerens udmeldinger og hilser nye tiltag velkommen, der kan få flere kvinder i bestyrelserne.   

Flere og flere fødsler sker i dag ambulant. Det vil sige, at kvinde og spædbarn udskrives efter max. 6 timer. Kvinder, der har født før, sendes ofte hjem efter kun et par timer. Udviklingen kan aflæses i et stigende antal henvendelser til sygehuse og vagtlæger i tiden efter hjemsendelsen.

Når indlæggelsestiden falder, stiger antallet af ambulante behandlinger og genindlæggelser af spædbørn og mødre på hospitalerne. Det handler tit om problemer med amning og ernæring.
På bare 3 år er antallet af ambulante henvendelser indenfor en måned efter fødslen steget med ikke mindre end 60 %. Egentlige genindlæggelser er steget med ca. 13 %.*

Man skulle tro, at det var bedre at give kvinderne den nødvendige omsorg og vejledning, før de blev hjemsendt. Hvis det betyder, at man må tilbyde kvinderne længere tid på fødeafdelingen, er det det, man skal gøre. Det er både etisk, sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk at foretrække frem for at sende nybagte forældre bekymrede og uafklarede hjem – med fare for at de dukker op igen et par dage efter med et dårligt ernæret barn. Det kan tage tid og kræfter at rette op på. Det er uforsvarligt og unødvendigt.

Kommunernes Landsforening har for nylig sendt et notat til Sundhedsstyrelsen, hvor de beklager denne negative udvikling. KL foreslår, at kommunerne overtager den såkaldte svangreomsorg fra regionerne. Fra politisk side er der ikke umiddelbart opbakning til dette forslag. Sundhedsordførere fra SF til Konservative mener, at regionerne skal beholde opgaven, men at man skal sikre sig, at de løser opgaven tilfredsstillende.

I Dansk Kvindesamfund er vi glade for, at der sættes spotlight på problemet. Vi støtter kravet om, at forholdene for fødende kvinder forbedres markant – og det så hurtigt som muligt!

Om det er kommuner eller regioner, der har ansvaret, er ikke nogen hjertesag for Dansk Kvindesamfund. Derimod ligger det os stærkt på sinde, at der rettes op på den helt
utilstrækkelige omsorg og vejledning, fødende kvinder og deres spædbørn bliver spist af med i dag.

Kvinder skal ikke finde sig i, at områder, der i særlig grad vedrører os, i krisetider bliver skåret hårdt ned. Det er desværre det, vi oplever.

Dansk Kvindesamfund foreslår, at midlerne til jordemoder, fødsel og sundhedspleje følger den enkelte kvinde. Det giver mere fleksibilitet og frihed – og det styrker kvinders ret til selv at vurdere deres behov.

* (Kilde: Kommunernes Landsforening for perioden 2007 – 2010)