Dansk Kvindesamfund, en lang række af andre organisationer, mødre og fædre har forgæves forsøgt at gøre politikerne opmærksom på, at forældreansvarsloven ikke virker til gavn for børnene.

Det vi ikke kunne, det kunne 9-årige Mette i en dokumentarudsendelse på DR1. Så er det bare at håbe, at Mettes påvirkning får politikerne til at ændre loven.  I modsat fald får vi endnu flere tabere blandt børn, mødre og fældre.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det store flertal af skilsmisseforældre som en naturlig løsning selv vælger fælles forældremyndighed og løser problemerne, uden at børn skal bringes ud i loyalitetskonflikt ved at skulle vælge mellem mor og far.  Det er altså de forældre i konflikt, der skal lovgives for.

2. oktober 2008 holdt vi et statusmøde med titlen: FORÆLDREANSVARSLOVEN – hvad blev der af ”barnets  tarv”? I forbindelse med dette møde fremsatte vi 13 helt konkrete forslag:

1.       Sager, som parterne betragter som højkonfliktfyldte, bør kunne udskilles fra første henvendelse til statsforvaltningen, således at der sikres hurtig afgørelse med fokus på, at barnet gives ro og stabile rammer.

2.       Det bør ikke være muligt, at parter dømmes til fælles forældremyndighed.

3.       Børn skal have mulighed for at leve ét sted, hvis det vurderes som det optimale for børnene.

4.       Der skal tages hensyn til små børns særlige behov for tilknytning til moderen (nul – to år).

5.       Når der sker samlivsophævelse af den ene eller anden grund, skal alle relevante voksne i børnenes liv inddrages ved afgørelsen om forældremyndighed og/eller samvær.

6.       Der bør ske en præcisering af såvel de oplysninger om børnene, samværsforældrene kan modtage fra offentlige myndigheder, som måden oplysningerne videregives på. I tilfælde af uenighed bør der kunne træffes afgørelse ved statsforvaltningen.

7.       Procesbelastning under sagen af forældre og børn skal vedholdende holdes for øje og minimeres mest muligt. Sagerne skal behandles hurtigt og fagligt.

8.       Bevisbyrden for at børnene trives med samvær skal placeres hos samværsforælderen.

9.       Det skal anerkendes, at det er børnemishandling, hvis børn overværer den ene forældres vold mod den anden. I sådanne situationer bør formodningen være for at samværet stoppes straks.

10.   Børn skal kun inddrages i sagen, hvis de selv ønsker det. Børn skal altid have krav på en opfølgende samtale efter er børnesamtale i statsforvaltningen eller retten. Hvis børnenes ønsker ikke følges, skal børnene altid forklares hvorfor af den professionelle samtalepart.

11.   Fra sagens start i statsforvaltningen skal forældrene tilbydes mulighed for uvildig juridisk partsrådgivning og bistand til korrespondance og dialog fra sagernes start i statsforvaltningen. Ligeledes skal forældrene tilbydes forhandlingsbistand og mulighed for alternativ konfliktløsning.

12.   Der bør kunne stilles krav om, at partsrepræsentanter har kendskab til familieret og alternativ konfliktløsning/mediation.

13.   Etablering af en familiedomstol.

Karen Hallberg