Nye toner i ligelønsdebatten
15. april 2010  
Kategori: Presse

PRESSEMEDDELELSE: Noget tyder på, at der er kommet en ny bevidsthed om ligelønsproblematikken. Det er ikke længere et spørgsmål, der kun bliver rejst på kvindernes internationale kampdag eller 1. maj, for siden at blive lagt tilbage i mølposen.

Her snart 40 år efter at kvinderne trådte ud på arbejdsmarkedet, er der stadig forskel på kvinders og mænds indtjening. På trods af at kvinderne er blevet bedre uddannede, har mere erhvervserfaring og arbejder mere, har de stadig mindre i lønningsposen, når dagen er omme.

Noget tyder dog på, at der er kommet en ny bevidsthed om ligelønsproblematikken. Det er ikke længere et spørgsmål, der kun bliver rejst på kvindernes internationale kampdag eller 1. maj, for siden at blive lagt tilbage i mølposen.

I foråret blev et af de centrale punkter i overenskomstforhandlingerne på industriområdet at få indarbejdet ligelønsloven i overenskomsterne. Og samtidig blev det besluttet, at der skal nedsættes et ligelønsnævn, som skal behandle klager vedrørende manglende ligeløn.

I slutningen af maj kommer lønkommissionen med den længe ventede rapport, der er en direkte udløber af storstrejken i 2008, hvor sygeplejersker og sosu-assistenter gik på barrikaderne for højere løn. Oveni det hele viser det sig, at en overvægt af danskerne for første gang ser mangelen på ligeløn som et at de vigtigste problemer på arbejdsmarkedet.

Der er derfor god grund til at undersøge emnet nærmere.

Kvinden&Samfundet har valgt at se på, hvordan tilstanden er på ligelønsområdet; hvilke fremskridt der er sket, hvilke fysiske og mentale barrierer der findes, og hvordan lovgivningen fungerer.

Læs om TDC's brug at ligelønsværktøjer for at sikre reel ligeløn imellem mænd og kvinder, og deres erfaringer i den henseende. Læs også om en interessant undersøgelse af lønforhandlinger i fire store virksomheder, der piller ved påstanden om, at kvinder er dårlige lønforhandlere. I stedet er det den stereotype opfattelse af kønnene, der påvirker løndannelsen. Vi løfter også lidt af sløret for lønkommissionens arbejde, der har vist sig at være en kompliceret proces, men nu er ved at være ved vejs ende. Læs med her og vær på forkant til den tid.

Læs bladet online her på siden

 


Flere nyheder...
Nyhedsbrev...
Dansk Kvindesamfund|Telefon 3315 7837, kl. 10 til 15|Send e-mail|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta