27. september 2010
Kategori: Presse, Nyhed
De danske politikredse håndterer handlede kvinders sager forskelligt.
Sådan lyder budskabet i en artikel bragt i Information lørdag d. 24. september.
Midt- og Vestjyllands politikreds har besluttet, at udenlandske prostituerede kommer på krisecenter uanset om Udlændingeservice vurderer dem som handlede eller ej.
Men sådan er det ikke i resten af landet. Her sættes kvinderne i fængsel.
Trine Møller, leder af gruppen i Københavns Politi, der arbejder med menneskehandel, udtaler til Information
" Selv om der er mange udenlandske prostituerede, er det ikke ensbetydende med, at de alle sammen er ofre for menneskehandel. Vi skal selvfølgelig have for øje, at de kan være handlede, men hvis du rejser herop og arbejder på ulovlige papirer, så er det ligegyldigt, om du arbejder som prostitueret eller i en kiosk. Du overtræder Udlændingeloven, og så skal du i fængsel".
Læs hele artiklen på Information.dk.