 |
|
|
|
|
17. februar 2010
Kategori: Nyhed
Af: Mette Jepsen
Nu nærmer kvindernes kampdag sig!
Koordinationsgruppen for 8. marts 2010 har lavet en ny hjemmeside, der samler alle 8. marts-aktiviteterne i forbindelse med kvindernes internationale kampdag, der i år kan fejre 100-års-jubilæum. Siden bliver løbende opdateret med informationer om dagen og alle de initiativer, der iværksættes for at markere den. Her kan du bl.a. læse om den store demonstration mod prostitution og kvindehandel, som Dansk Kvindesamfund er med til at arrangere via 8. marts-initiativet. Man går igen i år under parolen ”Forbyd Sexkøb Nu”. Demonstrationen starter på Københavns Rådhusplads d. 8. marts kl. 17.00. Kom og gå med under Dansk Kvindesamfunds banner. Bagefter er der sammenkomst med mad, musik og taler i Huset i Magstræde kl. 19. Besøg siden på www.8marts2010.dk og læs mere om demonstrationer, debatter, fester osv.
|
|
|
|
|