13. februar 2012
Kategori: Nyhed
Kvindernes International Kampdag d. 8. marts fejres af fem palæstinensiske kunstnere med et stort billboard-projekt i Ramallah. Projektet hedder 'We are from here' og løber fra d. 10. februar til d. 10. marts. De fotografiske værker af kvinder i det offentlige rum bliver vist på en af Ramallahs vigtigste gader.
Som der står i pressemeddelelsen: ”'We are from here'- udfordrer stereotype kønsroller i Palæstina, tilskynder til en offentlig debat om kønsproblematikken og giver kvinderne mulighed for at udtrykke sig i det offentlige rum på deres egne præmisser.”
Billboard projektet er støttet af Statens Kunstråd, Center for Kultur og Udvikling (CKU) og er kurateret af billedkunstneren Hanne Lise Thomsen og Hiltrud Awad i samarbejde med Det Danske Hus i Palæstina (DHIP).
Du kan se nogle af værkerne og læse mere om projektet og kunstnerne på projektets hjemmeside.