Lønforskellen har ikke kun betydning for den månedlige lønudbetaling, men påvirker mange andre områder af kvinders liv. For eksempel når kvinden bliver gravid. Så er det traditionelt hende, der går på barsel, selv om man frit kan vælge, hvem der skal tage orloven. Eftersom manden har en højere indkomst, kan det bedst betale sig, at han ikke tager orlov. Det gør, at kvinden får sværere ved at gøre karriere bagefter, hvis hun er for meget væk fra arbejdsmarkedet. Desuden stiger hendes løn heller ikke, mens hun er på barsel, så det er skruen uden ende. Udover det, kan hun også få svært ved at få et nyt arbejde, hvis arbejdsgiverne tror, at hun planlægger at få flere børn.