Kønsroller

Hvis man ser på ligestillingen på andre områder i samfundet, er det de samme ting, der gør sig gældende. Det lovmæssige grundlag er som oftest i orden, men hvis det ikke bliver overholdt, så gør lovene ingen nytte. Vores måde at bo og leve på støtter mange gange heller ikke kønnenes ligestilling. En af de måske sværeste ting at ændre er vores måde at opfatte mænd og kvinder og deres roller i samfundet på. Hvis man ikke ændrer opfattelsen af, hvad kvinder og mænd kan og skal gøre, så bliver det svært at ændre noget overhovedet. Også selv om der bliver lavet love, der skal sikre ligestillingen.

: Postkort fremstillet for Mathildes børn, en aktivist gruppe, der hørte under Dansk Kvindesamfund i 1970’erne.

Selvom vi måske ikke er bevidst om det, har vi ofte bestemte forestillinger om, hvad mænd og kvinder er gode til. I tidsskriftet Behavioural Ecology begyndte man at anonymisere de mennesker, der skrev artikler til tidsskriftet, så man ikke vidste om teksten var skrevet af en mand eller en kvinde. Det bevirkede, at antallet af kvindelige forfatteres tekster, der blev valgt ud, steg bemærkelsesværdigt. Læs mere her. En lignende historie findes i flere amerikanske symfoniorkestre. Her steg andelen af kvinder, efter optagelsesprøverne foregik bag en skærm, så man ikke kunne se, om det var en mand eller kvinde, der spillede. Dette kunne tyde på, at man tror, at mænd er bedre end kvinder til for eksempel at skrive akademiske tekster eller spille musik.

Dansk Kvindesamfund vil derfor også være med til at ændre de fastlåste måder, køn opfattes på. I nyhedsarkivet kan du blandt andet læse om manderoller, dresscode for kvindelige badmintonspillere og hvordan kvinders cyklus sygeliggøres.

Tilbage

07. maj // Presse