Ofte får de unge forskellige mulige bejlere, som de kan vælge imellem, og det tolker man så fra forældrenes side som et frit valg. Men måske har den unge slet ikke lyst til at blive gift på det tidspunkt i sit liv, og måske slet ikke med nogen af de mulige kandidater. Men han/hun føler sig presset til at vælge et af emnerne for at tilfredsstille sine forældre og ikke skuffe forventningerne i hele det kollektive samfund. Hans eller hendes lykke er alligevel ikke så vigtig, som at de vedtagne konventioner for det lille samfund overholdes og føres videre.
Ved et arrangeret ægteskab er det som regel mandens familie, der henvender sig til kvindens familie. Familierne finder hinanden i eget netværk, eller når der bliver afholdt bryllupper, hvor der er mulighed for at se en masse giftemodne kandidater. Nogle familier bruger videooptagelser for at kunne studere og fremvise dem for deres søn. Denne proces med at finde den rette kan tage lang tid for familien.
Hvis der ikke er en egnet pige i Danmark, fordi pigerne her virker ”umodne” og ”krævende”, vender familien blikket mod hjemlandet, hvor der er en hel del flere unge at vælge imellem. Flere familier forsøger at finde en pige/dreng fra hjemlandet, der har uddannelse. På denne måde mener familierne, at de unge matcher hinanden og det danske samfund bedre.
Når to familier bliver enige, går man videre med planerne, hvis der ikke er kraftig modstand fra pigen/drengen. En pige/dreng, der tier, samtykker. Hvis pigen modsætter sig ægteskabet, kan der sås tvivl om hendes jomfrudom, eller man kan tro, at hun har en hemmelig kæreste. Hun gøres dermed ansvarlig for ufred i familien.
