Kvinden&Samfundet er nordens ældste kvindeblad, og det er en vigtig del af vores arbejde. I bladet kan man læse om aktuelle og vigtige problematikker, der handler om køn og ligestilling. Kvinden&Samfundet er med til at sætte fokus på forskellige emner og påvirke den offentlige debat. Bladet har taget mange problemstillinger oå. For eksempel hedder nummeret fra september 2009 ”Klimakamp er kvindekamp” og handler om, hvordan klimaforandringer påvirker kvinder. ”Når kærlighed gør fucking ondt” er titlen på nummeret fra november 2011 og handler om kærestevold.