Inden kvinden blev gift, var hun under sin fars myndighed. Det betød, at han kunne handle og tage beslutninger på hendes vegne. Efter ægteskabet overgik myndigheden til ægtemanden. Kvinden havde heller ikke ret til at eje noget. Det betød, at manden fik retten til at bestemme over den formue, hun havde med ind i ægteskabet. Hvis ægteskabet blev opløst, havde kvinden ingen rettigheder i forhold til børnene, fordi manden automatisk havde den fulde forældremyndighed. Det var altså også manden, der bestemte over børnene. Selv hvis kvinden kunne have fået børnene, ville det være svært for hende at forsørge dem. Loven bestemte nemlig, at mange uddannelser og job kun var for mænd, så der var ikke mange muligheder for, at kvinder kunne tjene penge.